Annonce
Debat

Sig pyt til landsbytossen

Paludan: Heldigvis valgte jeg for mange år siden at tro på, at der ikke findes idioter. Og heldigvis møder jeg yderst sjældent et menneske, der gør sig så umage for at jeg og andre skal tro at vedkommende er en idiot. Jeg har også valgt, at andre ikke skal bestemme over mit humør. Jo, selvfølgelig møder jeg af og til mennesker, der er så ubehagelige i deres sprog og væsen, at det er lige ved at smitte af på mit humør, men jeg står fast, og tager ansvar for mit humør.

I vores lille smørhul af et liv her i Danmark har vi det bedre end de fleste. Vi har fire årstider, mad på bordet, masser af arbejde, tryghed som kun få og endda hvidkalkede kirker, der fortæller 1000 års danmarkshistorie på hver en bakketop. Vores skattetryk er højt; tjah – men i bytte får vi sikkerheden for gratis uddannelse, et sundhedsvæsen der er der, når det virkelig gælder og sikre veje i top, uagtet at nogle forsøger at fortælle os noget andet. Det er let at drive virksomhed og skattesystemet fungerer i det store hele, med enkelte udfald, som på så mange andre områder. Vi er traditionelt et tolerant folkefærd, hvor vi respekterer hinanden, enhver betaler sit og man kan stole på hinanden og på myndighederne. Hvis man bekymrer sig over en politibetjent eller blå blink i en øjenkrog, er det som regel fordi man er bange for at blive opdaget for noget, man har gjort. Ikke fordi vi er bange for at blive gemt væk, fordi en betjent har lyst.

Vores folkestyre er relativt stabilt. Uagtet om det er rødt eller blåt, har vi i virkeligheden en politisk version af “15 nuancer af rødt”. Selvfølgelig virker det fjollet, når det ene parti efter det andet lokker med at “give os flere penge”, for det er noget sludder. Pengene er vores – og af dem, vi har, betaler vi til fællesskabet, så vi kan tage de fælles udgifter af den fælles budgetkonto. Men jeg betaler gerne til husholdningen efter evne, for jeg ved at det er med til at sikre en rimelig tilværelse for de fleste.

Summa summarum er, at vi har det fantastisk, og mens mange selvfølgelig kunne have det bedre, er selv fattigdom her til lands ikke såre slemt som det er andre steder på kloden. Som barn af tresserne i en ludfattig og dysfunktionel familie, har jeg på egen krop mærket, hvad det betyder, at vi har et socialt sikkerhedsnet, der griber dem, der har behov, når tingene er allerværst. Også når det gælder de fremmede, der kommer hertil, fordi de er forfulgte af den ene eller anden grund. Vi hjælper dem fordi vi kan og vil og glemmer hurtigt, at de er født andre steder end her, når de bliver en del af vores samfund; vores familie.

Vi har ytringsfrihed i videre grad end mange andre. Selv den største landsbytosse må stille sig op på en papkasse og brænde bøger af, og bliver endda beskyttet af vores fælles politi på fælleskontoen, fordi han har lov, og fordi vi beskytter dem, der ytrer sig. Og her kommer vi til pointen. Indenfor de sidste uger har vi mødt en helt ny tosse af slagsen. Landsbytossen over alle landsbytosser. Han dukkede op i vores egen by for et par uger siden, og stod der i sin ensomme indhegning, omgivet af betjente mens han råbte ukvemsord mod en bestemt befolkningsgruppe og brændte bøger af. Det lykkelige i vores by, var at ingen værdigede ham et blik eller lånte ham et øre. Da jeg hørte, at han efter ét besøg, hvor ingen gad lytte til ham, ville komme igen, var det, at jeg tænkte: ”Han gør sig godt nok umage for at få mig til at synes at han er en idiot.” Men da jeg så hvor ensom han var, mens han hylede og bandede, dér i afspærringen, helt alene og uden opmærksomhed, gik det op for mig, at jeg dybest set synes det er synd for ham. Han er en uligevægtig stakkel, der får for lidt opmærksomhed for at være sig selv, og derfor trygler han om den, ved at skabe sig. Skulle vi ikke bare lade ham, og lignende utilregnelige personager, være i fred? Lade dem rase ud, uden at vi hidser os op, og giver dem det skænderi, de så inderligt ønsker sig? Lade være at give dem vores ører eller vores stemme?

Lad os i stedet sige ”pyt” og lytte til og stemme på nogen, vi kan stole på.

Henrik Meng
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern Håndbold

Skjern sejrede sikkert mod oprykkerne - men de kunne have vundet større

Mest læste

Leder For abonnenter

For lidt og for meget: Pas på vores unge mennesker

Bare kom i gang! Tag dig sammen! Jeg har da aldrig taget skade af... Men på den anden side: Skal jeg ikke lige gøre det for dig? Pas nu godt på dig selv - og husk, at du altid kan spørge mig om hjælp. Det er da også alt for hårdt for dig, at ... For lidt og for meget fordærver som bekendt alt. Det gælder også for de unges fritidsarbejde. Fire rektorer på uddannelsesinstitutioner i Ringkøbing-Skjern har her i avisen hejst et advarende flag: De og deres lærere oplever, at mange unge arbejder alt for meget. Eleverne bliver trætte og deprimerede, når kalenderen byder på skoledage fra 8 til 15, efterfulgt af arbejde fra 16 til 22. Læg dertil, at der gerne skulle være tid til også at lave sine lektier - så hænger døgnet ikke ret godt sammen længere. På Facebook var nogle af kommentatorerne til rektorernes opråb ude med en opfordring til de unge om bare at tage sig sammen. Beskyldninger om curling og klassikeren 'i min tid ...' blev trukket af stalden - for set i bakspejlet har man selvsagt altid oplevet det, der var meget værre. Men er det curling at opfordre forældre og arbejdsgivere til ikke at presse de unge til for mange og for lange vagter? Jeg synes det ikke. Lige så godt, det er, at de unge i Ringkøbing-Skjern Kommune er blandt landets mest arbejdsomme, når det gælder fritidsjob ved siden af skolen - lige så skidt vil det være for både vores samfund og for de unge selv, hvis de knokler på i en grad, så de glemmer at gøre nok ved den uddannelse, som trods alt er deres hovedbeskæftigelse. Det er vigtigt og rigtigt, at vores børn og unge lærer, at ansvarlighed og arbejdsomhed betaler sig. Fritidsjob baner vejen for uddannelse og 'rigtige' voksenjob. Men for lidt og for meget fordærver alt - så kære forældre: Hold lige lidt snor i, at der er en fornuftig balance mellem skole og fritid. Kære virksomheder: Find fleksible løsninger for jeres unge ansatte, så de både kan passe jobbet og skolen. Og kære, kloge Facebook-kommentatorer: Hvis man pudser sine generationsbriller og kigger rigtig godt efter, er nutidens ungdom måske ikke så meget værre og mere forkælede, end vi selv var ...

Annonce