Annonce
Ringkøbing

Sidste skud i bøssen: 1700-talsfestival skal klare sig selv efter 2021

1700talsfestivalen i Ringkøbing trak sidste sommer 5000 ekstra gæster til byen, anslår handelsforeningen. Det gav en meromsætning på omkring to millioner kroner. Foto: Mads Dalegaard
Ringkøbing Handelsforening trak 5000 ekstra besøgende til byen under sidste sommers to dage lange 1700-talsfestival og forventer det dobbelte i år. Men i den nærmeste fremtid skal arrangementet gennemføres uden kommunalt tilskud.

Ringkøbing: Hvis Ringkøbing også fremover skal have en 1700-talfestival, så bliver det uden kommunale penge.

Det fastslår et enigt erhvervs- og vækstudvalget, der ikke vil støtte projektet økonomisk efter 2021. Til den tid vil Ringkøbing-Skjern have skudt næsten fire millioner kroner i arrangementet.

- Vi er godt klar over, at det tager tid at løbe nye ting i gang, og at opstarten er rigtig dyr. Nu gør vi arrangørerne opmærksom på, at de har to år til at skabe et økonomisk bæredygtigt projekt, og det håber jeg virkelig vil lykkes. Der er et stort potentiale i festivalen, som i den grad bidrager til byens historiefortælling, siger viceborgmester og udvalgsformand Søren Elbæk (S).

Varslingen om stop for det kommunale tilskud kommer i forbindelse med en evaluering af den to år gamle 1700-talsfestival.

Ifølge Ringkøbing Handelsforening, som står i spidsen for projektet, levede sidste sommers udgave op til de vigtigste succeskriterier. Besøgstallet i byen voksede de to dage i juni. Handelsforeningen anslår, at der var 5000 ekstra gæster i byen, som ifølge estimerede beregninger har givet en meromsætning på næsten to millioner kroner.

Flere har fået kendskab til festivalen, der blev skabt et godt samarbejde med Ringkøbing-Skjern Museum og Ringkøbing Skole, og det historiske arrangement har givet masser af omtale.

Samtidig konkluderer handelsforeningen dog også, at projektet ikke kan bære sig selv økonomisk, da langt de fleste aktiviteter er gratis. Derfor vil en fortsættelse af festivalen afhænge af tilskud og donationer fra handelslivet, samarbejdspartnere, fonde og Ringkøbing-Skjern Kommune. Men det sidste er altså udelukket. Politikerne har accepteret, at den sidste bid af tilskuddet på 1,3 millioner kroner bliver delt over de kommende to år. Men herefter skal støtten altså komme andre steder fra.

De kommunale penge har i den grad været fundamentet for festivalen. Sidste år betalte Ringkøbing-Skjern 1,3 millioner kroner, mens handelsforeningen selv lagde en god halv million - en del af beløbet i arbejdstimer og resten i egenfinansiering og sponsorindtægter.

Ambitionerne for den kommende 1700-talsfestival er store. Denne sommer udvides arrangementet til at vare en hel uge og skal lokke 10.000 ekstra besøgende til. Det vil give en forventet meromsætning i byen på omkring fire millioner kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Annonce