Ringkøbing-Skjern

Sfo-klubber i fare for at lukke: Man skærer hos de allersvageste

Alkjærskolen i Ringkøbing er en af de skoler, der har en sfo-klub. Den er nu i fare for at lukke, og det bekymrer lederen. Arkivfoto.
En årlig besparelse på to millioner kroner. Det er, hvad børne- og familieudvalget kan få ud af at lukke kommunens seks sfo-klubber. Både fællestillidsrepræsentant i BUPL og sfo-leder kalder det bekymrende og håber ikke, at forslaget bliver vedtaget.

Ringkøbing-Skjern: Trine Ørskov (S), formand for børne- og familieudvalget, har sagt det før. Det kommer til at gøre ondt. Ringkøbing-Skjern Kommune skal i de kommende år spare 300 millioner kroner, og knap 58 millioner af de penge skal findes på børne- og familieudvalgets område.

Et af forslagene, der er lagt frem i sparekataloget, som politikerne skal tage stilling til, er at lukke sfo-klubberne. De klubber er et eftermiddagstilbud til børn i 4. til 6. klasse fordelt på seks skoler i kommunen. Besparelsen vil være to millioner kroner om året.

- Jeg mener bestemt ikke, at man kan undvære sfo-klubberne. De gør en stor indsats for de unge, der er der. Jeg er bekymret over, hvilke konsekvenser det vil have at lukke dem. Mange af klubberne har børn fra specialcentre og modtageklasser - børn, der har et stort behov for et eftermiddagstilbud, hvor de kan være sammen med jævnaldrende, siger Lisbeth Høvinghof Jakobsen, der er fællestillidsrepræsentant for BUPL i Ringkøbing-Skjern.

Her er kommunens seks sfo-klubber:

  • Alkjærskolen
  • Amagerskolen
  • Ringkøbing Skole
  • Spjald Skole
  • Tarm Skole
  • Tim Skole

Lukning rammer de svageste

Lars Redder Jakobsen, der er sfo-leder på Alkjærskolen, hvor en af sfo-klubberne holder til, mener heller ikke, at det er en god idé at lukke tilbuddet ned.

- De børn, man rammer ved at lukke klubberne, er for en stor del børn, der ikke har andet fritidstilbud. Det er de svageste børn, der bliver ramt. Særligt i Skjern og Ringkøbing, hvor der bor mange nydanske familier, og hvor der er sociale boligbyggerier, siger han og fortsætter:

- Så der er en stor gruppe unge i klubberne, der ellers vil være i fri drift, og det er bekymrende. Jeg mener ikke, at sfo-klubberne er flødeskum eller creme. Det er en grundydelse. Jeg ved godt, at man er nødt til at skære steder, hvor det vil gøre ondt, men her skærer man i de allersvageste, siger han.

Lars Redder Jakobsen fortæller samtidig, at klubberne har en vigtig funktion for børnene, der er i en alder, hvor de ikke synes, mor og far forstår noget som helst.

I klubberne er der voksne, som børnene har tillid til, og som de kan tage svære samtaler med. Desuden er klubberne kriminalitetsforebyggende, ligesom de forhindrer børn i at isolere sig derhjemme og blive ensomme.

Politikere i svær situation

Et andet forslag fra sparekataloget er, at man i stedet for at lukke klubberne indfører en højere forældrebetaling for både sfo og sfo-klubberne. Det betyder, at der vil være en prisstigning på henholdsvis 100 og 50 kroner om måneden. Det giver en årlig besparelse på 1,1 millioner kroner.

- Prisstigningen bekymrer mig ikke lige så meget, fordi de svageste familier allerede har en friplads, så det rammer ikke dem. Selvom alle selvfølgelig ikke er begejstrede for prisen, siger sfo-leder Lars Redder Jakobsen.

- Jeg håber ikke, at de vælger at lukke klubberne. De er ikke særligt dyre, og to millioner er en lille sum i forhold til det store billede. Jeg synes ikke, at nogen af forslagene er bedre end andre. Sætter man prisen op, så risikerer man at ramme en gruppe børn, hvor forældrene ikke har økonomi til at sende dem af sted. Politikerne står i en svær situation, men jeg vil hellere, at de tager langsigtede beslutninger. Man kan ikke bare åbne klubberne igen om et par år, hvis økonomien igen bliver til det, siger fællestillidsrepræsentant Lisbeth Høvinghof Jakobsen.

0/0
Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

'Praksis-partisan' efter Produktionsskolens lukning: Vi skal stadig give de unge troen på, at de kan noget

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Mildere klima stiller vestjyske æbler bedst: - Det ser fornuftigt ud, siger lokal avler

Hvide Sande

Farlige fund i Fiskeriets Hus: Storebror ville ikke røre krabberne - men femårige Anker er ikke bange

Vestjylland

Verdensstjerner lægger nok engang vejen omkring Nørre Vosborg

Vestjylland For abonnenter

Leo fra Vemb blev 80 år: - Han var en klippe

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Hvide Sande

Vesterhav Syd: Snart går svejsningen af røde rør ved Holmsland Klitvej i gang

Danmark For abonnenter

Notre Dame var meget tættere på at styrte sammen, end folk almindeligvis ved

Ringkøbing-Skjern

Søren Elbæk til nye ministre: Kom og se, hvorfor vi har brug for en 2+1-vej

Hvide Sande

Klitter ryddes for invasiv art: Klegod erklærer rynket rose krig

Annonce