Annonce
Ringkøbing-Skjern

SF politianmelder kasserer for bedrageri mod partikassen

Hverken SF-formanden eller politiet vil fortælle, hvor stort et beløb, sagen drejer sig om. Arkivfoto: Michael Bager
Kassereren hos SF Ringkøbing Fjord er blevet meldt til politiet. Partiet opdagede i juni, at der var overført penge fra partikontoen til en anden konto. Kassereren fik frist på 14 dage til at redegøre for sagen, men reagerede ikke.

Ringkøbing-Skjern: SF Ringkøbing Fjord har politianmeldt partiets kasserer for bedrageri.

Det oplyser formand Mikael Pedersen.

Lokalpolitiet i Ringkøbing bekræfter anmeldelsen og fortæller, at man er i gang med at efterforske sagen. Politiet ønsker dog ikke at oplyse, om man har været i kontakt med den mistænkte, eller hvor mange penge, sagen drejer sig om.

Formand Mikael Pedersen holder også kortene tæt til kroppen.

- Det er en politisag, og der skal ikke laves injurier mod ham, siger han.

Kassereren blev valgt til posten på generalforsamlingen i februar 2018. Han stillede op til kommunalvalget for SF i 2017 og opnåede 73 stemmer.

Annonce

Svær at kontakte

Mikael Pedersen orienterede om sagen på en ekstraordinær generalforsamling 29. august på Medborgerhuset i Ringkøbing, hvor knap 15 medlemmer møder op.

Ifølge Dagbladets oplysninger fortæller han, at partiet i en længere periode har haft det problem, at kassereren har været ”svært kontaktbar” og har været ”ustabil med hensyn til at betale regninger til tiden”.

Da SF under valgkampen til folketingsvalget i juni igen står med en ubetalt regning, og kassereren ikke følger op på løfter om at betale den, beslutter formanden og den tidligere kasserer i fællesskab at få adgang til kontoen.

De konstaterer, at de fleste penge på partikontoen over tid er blevet overført til en anden konto. Derefter spærres partiets konto. Samtidig får kassereren en frist på 14 dage til at redegøre for beløbet. Kassereren svarer ikke på henvendelsen og fører ikke pengene tilbage på partikontoen. Derefter skrider SF til en politianmeldelse.

Kontingent og partiskat

SF Ringkøbing Fjord har 72 medlemmer, der hver betaler 800 kroner årligt i kontingent. Studerende slipper dog med under det halve. Partiet får derfor omkring 50.000 kroner ind på kontoen årligt fra medlemmerne.

Samtidig betaler SFs tre byrådsmedlemmer en partiskat på fem procent af honoraret for deres politiske arbejde. En plads i byrådet aflønnes med 90.000 kroner årligt. Dertil kommer 32.000 kroner for hver udvalgsplads og 20.000 ekstra for en næstformandspost. Det udløser en partiskat på omkring 8.000 kroner fra hver af de tre medlemmer.

Partierne modtager også støtte fra kommunen udregnet efter stemmer ved seneste kommunalvalg. For SF’s vedkommende udløser de 3.100 stemmer en årlig støtte på 22.475 kroner.

Ifølge formanden havde partiet endnu ikke modtaget årets partistøtte og partiskatten fra to byrådsmedlemmer, da uregelmæssighederne blev opdaget og kontoen blev spærret. Partiet vil derfor få penge at arbejde med fremadrettet.

SFs gruppeformand Niels Rasmussen kalder sagen ærgerlig.

- Det er helt uvant for os at stå i en sådan situation. Det bygger jo på tillid, og så er det ærgerligt, at der kommer én og bryder den tillid. Nu må vi se, hvad der sker. Vi håber da, vi kan finde en løsning, så han får betalt pengene tilbage, siger Niels Rasmussen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce