Indland

SF-formand ærgrer sig over manglende fokus på EP-valg

Mulig dobbeltplads til Hønge bekymrer ikke SF-formand. Hun ser ham som en god potentiel makker til Auken.

SF-formand Pia Olsen Dyhr stemmer endnu engang på partiets spidskandidat, Margrete Auken, til Europa-Parlamentet.

Det siger hun klokken 11.30, kort før hun skal ind og afgive sin stemme i Kirkebjerg Skole i Vanløse.

Olsen Dyhr mener, at partiets 74-årige Europa-veteran har ført en flot valgkamp og kalder hende "den grønneste stemme i Europa".

Men det ærgrer formanden, at der både har været dansk valgkamp til Folketinget og europæisk parlamentsvalg på samme tid.

- Europa-Parlamentet er druknet lidt i forhold til valgkampen til Folketinget. Men jeg synes her til sidst også, at Europa-Parlamentet har fået lov til at fylde, siger Pia Olsen Dyhr.

- Det er jo vigtigt, for meget af den lovgivning, vi laver i Danmark er afhængig af, hvad der bliver besluttet i Europa.

- Bådede på miljø-, klima- og flygtningeområdet er vi afhængige af, hvad der bliver besluttet i det europæiske fællesskab.

Pia Olsen Dyhr er født i Vallensbæk og bor i Brønshøj sammen med sin familie.

SF stiller med 17 kandidater, og Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet siden 2004, er igen spidskandidat.

SF hører i parlamentet til gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance, som i denne periode har haft 52 medlemmer.

Auken har i løbet af valgkampen talt gentagne gange for et mere grønt Europa.

Derudover har hun udpeget større åbenhed i EU’s lovgivningsproces og selskabsskat som nogle af sine mærkesager.

Nogle målinger har givet SF to mandater i Europa-Parlamentet, hvilket også kan sende folketingspolitikeren Karsten Hønge til Bruxelles, som stiller op til begge valg.

Han har tidligere sagt, at han bare skulle være en form for "hjælperytter" for Margrete Auken i EP-valgkampen.

Men han kan altså nu ende med en plads begge steder.

Skulle det ske, vil han lade det være op til partiledelsen at vurdere, hvor han kan gøre mest gavn- en mulig problemstilling, som Pia Olsen Dyhr dog ikke tager så tungt.

- Nu må vi se. Man skal ikke sælge skindet før, bjørnen er skudt, siger formanden.

- Det ville være helt fantastisk, hvis vi får to mandater, og Karsten er en stærk social stemme, og Margrete er stærk grøn stemme, så de ville supplere hinanden godt. Men nu stiller vores kandidater altså op sideordet, så det er ikke sikkert, at det bliver Karsten. Det er vælgernes dom i dag.

SF har været repræsenteret i Europa-Parlamentet siden det første direkte valg i 1979.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce