x
Annonce
Læserbrev

SF’er truer natur og økologi

Læserbrev: Folketingskandidat for SF Karsten Filsø fra Ulfborg foreslår, at Naturstyrelsen fremover ikke udlejer statens arealer til naturpleje med får. Det giver for meget bøvl med krondyr og ulv, mener folketingskandidaten, der selv bor i den vestjyske ulvezone. Det lyder umiddelbart besnærende som en politisk snuptagsløsning. Men Karsten Filsø glemmer, at der er en god grund til, at man bruger får i naturplejen. De er - og har været det i cirka 300 år - de bedste til at holde lyngtæppet og andre sårbare naturarealer.

Samtidigt så ved vi fra blandt andet Tyskland - men såmænd også herhjemme - at ulven ikke holder op med at angribe husdyr, når fåreavlen er opgivet. Næste fase hedder kvæg og heste. Og i Vestjylland, hvor vi har en meget stor del af den økologiske husdyrproduktion, vil det ramme hårdt.

Ulven skal ikke udryddes, men vi skal frede den, hvor den er ønsket, og jage den, hvor den er uønsket.

PS. Karsten Filsø fortæller, at han kan føre sin families vestjyske historie helt tilbage til dengang, hvor hedebønderne omkring Ulfborg slap for at betale skat på grund af ulvens hærgen. Datidens forståelse for de negative konsekvenser af ulvens tilstedeværelse savner vi i dag. Jeg tror dog, at en mere kompromissøgende ulveforvaltning har større klangbund hos nutidens vestjyder end skattefritagelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Stemmer fra coronalandet: Såvejr, savn og mangel på svar

Leder For abonnenter

De hjælper bare for at hjælpe: Det er Danmark, når vi er bedst

Vi har jo oplevet anmeldere, der er kommet galt afsted ved at mene noget om bøger, de ikke har læst, og om koncerter, de ikke har hørt. Derfor denne varedeklaration: TV2’s ”Danmark står sammen” blev først sendt efter, at denne avis gik i trykken. Alligevel siger vi: Hvor var det godt. Det handlede nemlig om Danmark, når det er bedst, og om de danskere, der er bedst. Dem, der uden kold kalkule gør noget for deres medborgere. Vi har dem også til hverdag. Hundredtusindvis af frivillige i foreninger og socialt arbejde, men nu popper endnu flere op. Allermest selvfølgelig vores helte i sundhedssektoren suppleret af de tusinder af pensionerede læger og sygeplejersker, der sammen med medicinstuderende melder sig til tjeneste. De, der bringer mad til isolerede. Skolelæreren fra Varde, der kører rundt og hilser på sine elever. De, der arrangerer fællessang i baggårdene. Alle de, som på utallige måder hjælper bare for at hjælpe. Det er ikke bare godt. Det er også rørende, fordi det rammer lige i hjertet af det fællesskab, der trives i bedste velgående trods mange forfaldsmyter om, at vi lever i egoistiske tider. Og det er bare mere bevægende, når nogen gør og opnår noget sammen, end når det sker hver for sig. Vi kender det også fra sport. Det er enestående, når Viktor Axelsen og Mads Pedersen bliver verdensmestre med ketsjer og på cykel, men det giver ikke rigtigt en klump i halsen og fugt i øjenkrogen. Det gør det derimod, når vores håndboldmænd går amok i glæde over at være blevet verdensmestre, eller for den sags skyld, når et hold fodbolddrenge skriger glæden ud over at have vundet deres kreds i den laveste række. Fordi de hver især har gjort deres yderste for at vinde noget sammen. Sådan er det i hvert fald for denne skribent. Formentlig har mange andre det på samme måde. Det rører hjertet, når vi gør noget sammen og for hinanden. Derfor var det et fremragende program, TV2 sendte i aftes om et Danmark, der står sammen.

Annonce