Livsstil

Sexologen: Sådan får I parforholdet godt gennem ferien

Illustration: Julie Gry Sveistrup

Ikke et ord om orgasme ... For en tid i hvert fald.

Jeg har de seneste uger skrevet om orgasmer, og det kan man godt blive træt af. Så hvis du er en af dem, der synes, (sam)livet består af vigtigere ting end orgasmer, vil jeg bare sige: "Ja, jeg er enig!"

Jeg vender senere tilbage til mandens orgasme, men denne uge handler om dynamik i parrelationen. For sommerferien nærmer sig, og vi er midt i en periode, hvor der er mange helligdage, og for manges vedkommende er det fridage.

Antallet af skilsmisser stiger efter ferier, og for nogle ender ferien hos parterapeuten. Undersøgelser viser, at vi ikke får afstemt forventninger til hinanden om, hvordan vi ønsker at holde ferie.

Et eksempel i mit eget forhold: Vi er heldigvis gode til at tale sammen, så konflikten endte ikke galt, men vi havde helt klart ikke afstemt forventningerne i vores påskeferie. Vi havde aftalt at køre på camping. Vi plejer at dele opgaverne mellem os, og normalt taler vi sammen om, hvem der gør hvad. Det glemte vi. Det var første fejl.

Det resulterede i, at vi ikke havde halvdelen af de ting, vi plejer at have med, og måtte klare os uden. Dette kunne have været kilden til konflikt.

Vi har ikke forudbestilt en campingplads eller egentlig undersøgt, hvor der er gode campingpladser, og kører bare derudad. Min kæreste har en forventning om, at vi bare skal slå os ned et sted, hvor det er hyggeligt. Han havde ikke så mange krav. Det havde min søn. Han havde en forventning om badelande eller indendørs pool - helst med vipper og aktiviteter.

Det nævner han, da vi ankommer til første campingplads, hvor der ikke er noget. Jeg kommer lidt i konflikt, da jeg bare trænger til ferie og ikke lige havde planer om at bruge en masse tid på at skulle lede, men samtidig gerne vil finde en campingplads, som giver min søn nogle muligheder i form af aktiviteter. Min kæreste siger: "Jamen, vi har cykler med, det er da en aktivitet i sig selv.”

Jeg kunne godt se på min søn, at han ikke var enig. Grunden til, at konflikten ikke eskalerede, var, at vi stoppede op og snakkede sammen. Vi fik afstemt forventningerne, og stemningen ændrede sig. Vi fandt et godt sted, som bød på flere aktiviteter, så alle behov blev tilgodeset.

Det kunne nemt være gået galt, og det gør det for mange familier.

Børnene er utilfredse og har høje krav til indholdet af ferien, og vi vil ofte forskellige ting. Nogle vil gerne bruge ferien på at koble af. Det gør de bedst ved at ligge ved en pool med en bog. Andre er mere aktive og holder af at drøne rundt på cykel eller vandre i naturen.

Én omstændighed er helt tydelig, når jeg taler med par, som henvender sig efter krisen i ferien. Det er, at vi ikke er vant til at være så intenst sammen, og pludselig går samtalen i stå. Der bliver en akavet og mærkelig stemning mellem os. Vi har glemt at øve os i samtalen og være nysgerrige på hinanden. Hvis I tænker tilbage på forelskelsestiden, hvor man kunne tale i timevis. Hvad er forskellen?

Nogle andre faldgruber, som skaber afstand og dårlig stemning i parforhold, som sker oftere, når vi holder ferie, er, at vi kommer til at bruge ultimative vendinger som ”Du gør aldrig ..." eller ”Du gider heller ikke ...” eller ”Hvorfor er det altid mig ...” eller ”Tag dig nu sammen ...” eller ”Så stå da op”.

Disse vendinger fjerner os fra den konkrete situation. Prøv i stedet at holde dig til den konkrete situation og fortæl, hvad du egentlig gerne vil opnå.

En anden vigtig ting er, at man ikke kan hygge på kommando. Så hvis manden er sur, lad ham være sur. Og hvis det er dig, der er kilden til den dårlige stemning, så sig det, som det er: ”Jeg er i dårligt humør, og det vil sikkert hjælpe, hvis jeg lige får lidt alenetid.”

Stop med at lægge skylden over på de andre eller på omgivelserne.

Goder råd til at få en god ferie for parforholdet

  • Tal sammen inden ferien. Hold et familieråd, hvor I får afstemt forventningerne.
  • Kom med forslag. Alle i familien kan nævne to ting, som er vigtige for dem i ferien. På den måde kan man sammen finde frem til en god løsning.
  • Lær kompromisets kunst.
  • Tænk over dit alkoholforbrug.
  • Nyd også din alenetid.
  • Vælg din partner til.
  • Skab samvær med hinanden.
  • Søg hjælp, hvis det stadig er svært.
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

OK til udvidede åbningstider i studenterugerne

Hvide Sande

Søndervig festede: Vi fik vist sat flueben ved det hele

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

112

Brand hos Nordsø Fisk: Flammerne brændte hul i taget

Danmark For abonnenter

At være læge, eller ikke at være læge: Stig Gerdes og Styrelsen for Patientsikkerhed mødes i retten

Ringkøbing-Skjern

Markant udvikling: Færre kommer hjem til knuste ruder og gennemrodede skuffer

Ringkøbing IF

Endelig scorede RIF: Alligevel blev det til nul point på kontoen

Annonce