Livsstil

Sexologen: Medglæde løfter os over misundelsen

Illustration: Mikkel Damsgård Petersen

Vi er gode til at føle med andre, der lider. Det vil sige, at vi er gode til at føle medlidenhed og sympati for andre mennesker.

Det gør os ondt, når andre oplever ulykke, sygdom, lidelse og svære omstændigheder. Vi viser vores omsorg, opmærksomhed og empati og føler med vedkommende.

Til gengæld har vi et problem, der ikke tales helt så åbent om: Vi har ofte svært ved at glæde os over andres lykke.

Denne klumme handler om evnen til at glæde sig med andre - også kaldet medglæde.

Jeg læste om begrebet første gang i bogen ”Medglæde” af sexolog Sara Skaarup og læge Jesper Bay-Hansen.

Medglæde er det modsatte af misundelse og handler om at glæde sig på andres vegne og om selv at invitere andre til at tage del i ens glæde.

Bogen giver opskriften på, hvordan man forstærker medglæden i både sit parforhold, i venskaber og på arbejdspladsen. Medglæde løfter os over misundelsen, som er en meget ubehagelig følelse - især for den, der er misundelig. Derfor kan den være rar at komme af med.

Misundelse handler typisk om, at man vil have noget, andre har. Fra materielle goder, egenskaber, evner, status og meget andet. Men med misundelse følger desværre en ubalance i vores opmærksomhed.

Jeg poster min glæde på sociale medier, og det er tydeligt, at det for nogle er svært at dele min glæde. Jeg fornemmer, at folk synes, at jeg skal lægge lidt låg på og ikke råbe så højt om min glæde. Men jeg har lyst til at stråle og til, at andre også stråler. Medglæde er ikke en følelse, der opstår af sig selv, for den skal trænes, og det har jeg da også måttet gøre. Men det betaler sig.

I bogen beskrives, hvordan medglæde opbygger relationer, knytter sociale bånd og er modvægt mod egoisme. Og medglæde smitter.

Medglæden kan trænes i dit parforhold. Vi skal lære at nyde og glædes over vores partners succes. Det, der omvendt ofte sker, er, at vi mærker egen længsel, og følelsen af misundelse tager over.

I min praksis har jeg mødt Peter og Jane. De har været gift i 14 år og har to børn. Deres problem er, at Jane har svært ved at rumme Peters glæde i at være sammen med børnene. Peter er god til at lave noget med børnene, og helt naturligt oplever han børnenes glæde og opmærksomhed. Jane føler sig tilovers i familien og har svært ved at finde sin plads.

Hun bliver under parterapien bedt om at kigge på Peters og børnenes leg med medglæde og skrive tre ting ned, som hun observerer i deres leg, og efterfølgende gå på opdagelse i sine følelser. Efter et par sessioner lægger Jane mærke til, hvor glade børnene er for deres far, hvor meget de stråler og griner. Dette får Jane til at invitere sig selv ind i legen, og de får en helt anden glædesfølelse og sammenhold - alle sammen.

Det lykkes Jane at flytte fokus til det positive, det glædelige og ikke lade misundelse fylde for længe i forholdet. Nu oplever hun også børnenes glæde og kan have medglæde over for Peter og den kærlighed og de tætte bånd, han har fået bygget op til børnene.

Gode råd til at træne din medglæde

Vi kan beslutte os for at dyrke medglæden frem for misundelsen. Her er fire gode råd:

  1. Tænk på en konkret situation, hvor din partners eller anden persons succes eller medgang gør dig misundelig. Øv dig i at vende misundelsen til glæde: Hvor er det dog positivt for ham og for jer, at din partner har medgang.
  2. Lav en liste over eksempler på situationer, hvor du har følt medglæde.
  3. Tænk over, hvad der skal til for, at du lettere kan føle medglæde? Er det tryghed, succes i dit eget liv, nærhed, fejring af succeser eller måske bare omtanke?
  4. Prøv hver dag i en uge at vælge en situation, hvor du omformer misundelse til glæde.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce