Livsstil

Sexologen: Medglæde løfter os over misundelsen

Illustration: Mikkel Damsgård Petersen

Vi er gode til at føle med andre, der lider. Det vil sige, at vi er gode til at føle medlidenhed og sympati for andre mennesker.

Det gør os ondt, når andre oplever ulykke, sygdom, lidelse og svære omstændigheder. Vi viser vores omsorg, opmærksomhed og empati og føler med vedkommende.

Til gengæld har vi et problem, der ikke tales helt så åbent om: Vi har ofte svært ved at glæde os over andres lykke.

Denne klumme handler om evnen til at glæde sig med andre - også kaldet medglæde.

Jeg læste om begrebet første gang i bogen ”Medglæde” af sexolog Sara Skaarup og læge Jesper Bay-Hansen.

Medglæde er det modsatte af misundelse og handler om at glæde sig på andres vegne og om selv at invitere andre til at tage del i ens glæde.

Bogen giver opskriften på, hvordan man forstærker medglæden i både sit parforhold, i venskaber og på arbejdspladsen. Medglæde løfter os over misundelsen, som er en meget ubehagelig følelse - især for den, der er misundelig. Derfor kan den være rar at komme af med.

Misundelse handler typisk om, at man vil have noget, andre har. Fra materielle goder, egenskaber, evner, status og meget andet. Men med misundelse følger desværre en ubalance i vores opmærksomhed.

Jeg poster min glæde på sociale medier, og det er tydeligt, at det for nogle er svært at dele min glæde. Jeg fornemmer, at folk synes, at jeg skal lægge lidt låg på og ikke råbe så højt om min glæde. Men jeg har lyst til at stråle og til, at andre også stråler. Medglæde er ikke en følelse, der opstår af sig selv, for den skal trænes, og det har jeg da også måttet gøre. Men det betaler sig.

I bogen beskrives, hvordan medglæde opbygger relationer, knytter sociale bånd og er modvægt mod egoisme. Og medglæde smitter.

Medglæden kan trænes i dit parforhold. Vi skal lære at nyde og glædes over vores partners succes. Det, der omvendt ofte sker, er, at vi mærker egen længsel, og følelsen af misundelse tager over.

I min praksis har jeg mødt Peter og Jane. De har været gift i 14 år og har to børn. Deres problem er, at Jane har svært ved at rumme Peters glæde i at være sammen med børnene. Peter er god til at lave noget med børnene, og helt naturligt oplever han børnenes glæde og opmærksomhed. Jane føler sig tilovers i familien og har svært ved at finde sin plads.

Hun bliver under parterapien bedt om at kigge på Peters og børnenes leg med medglæde og skrive tre ting ned, som hun observerer i deres leg, og efterfølgende gå på opdagelse i sine følelser. Efter et par sessioner lægger Jane mærke til, hvor glade børnene er for deres far, hvor meget de stråler og griner. Dette får Jane til at invitere sig selv ind i legen, og de får en helt anden glædesfølelse og sammenhold - alle sammen.

Det lykkes Jane at flytte fokus til det positive, det glædelige og ikke lade misundelse fylde for længe i forholdet. Nu oplever hun også børnenes glæde og kan have medglæde over for Peter og den kærlighed og de tætte bånd, han har fået bygget op til børnene.

Gode råd til at træne din medglæde

Vi kan beslutte os for at dyrke medglæden frem for misundelsen. Her er fire gode råd:

  1. Tænk på en konkret situation, hvor din partners eller anden persons succes eller medgang gør dig misundelig. Øv dig i at vende misundelsen til glæde: Hvor er det dog positivt for ham og for jer, at din partner har medgang.
  2. Lav en liste over eksempler på situationer, hvor du har følt medglæde.
  3. Tænk over, hvad der skal til for, at du lettere kan føle medglæde? Er det tryghed, succes i dit eget liv, nærhed, fejring af succeser eller måske bare omtanke?
  4. Prøv hver dag i en uge at vælge en situation, hvor du omformer misundelse til glæde.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Inden ny serie: Anders Aggers interview med 12-årig går viralt i Mellemøsten

Klumme

Den dag, Munk knækkede farvekoden: Drengebørn skal da have lyserødt tøj på

Hvide Sande

Stræk og bøj: Strandfitness giver en god start på dagen

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Danmark For abonnenter

Notre Dame var meget tættere på at styrte sammen, end folk almindeligvis ved

Videbæk

Vin og vejr: Lokal vinavler er foreløbig rigtig godt tilfreds med den danske sommer

Sommerland

Forundringens Have udfordrer sanserne: Smid skoene, luk øjnene, spis ukrudt og gå ind i en livmoder

Annonce