Livsstil

Sexologen: Det drypper ...

Illustration: Mikkel Damsgård Petersen

Inkontinens og sex. Hvad har de to ting med hinanden at gøre?

Ingenting, og så alligevel rigtig meget. Både fordi lysten til sex mindskes, når man går og drypper, og fordi begge dele påvirkes positivt, når man træner sin bækkenbund.

Og nej, det er ikke kun ældre, men i høj grad også yngre kvinder, der efter graviditet og fødsel eller forkert træning med for meget pres på bækkenbunden får inkontinens.

4 ud af 10 danskere oplever inkontinens på et tidspunkt i livet. At have inkontinens kan påvirke ens livskvalitet og forringe det seksuelle liv.

Vi taler ikke om det. Det er meget tabulagt. Og mange går med symptomerne uden at reagere på dem eller søge hjælp. Faktisk kan de gå med symptomerne i årevis.

Der er tre former for inkontinens: Stress-inkontinens, trang-inkontinens og blandings-inkontinens.

Stress-inkontinens er den mest almindelige. Den forekommer ved anstrengelse, host, nys, grine og hikke. Stress-inkontinens kaldes også anstrengelses-inkontinens, fordi urinlækagen kan udløses af aktiviteter og variere alt fra en dråbe til større mængder.

Trang-inkontinens betyder overaktiv blære. Det betyder, at en person med trang-inkontinens kan gå meget ofte på toilettet, fordi personen føler trang til at tisse eller lave stort. Når trangen melder sig, skal det være med det samme.

Inkontinens er forbundet med skyld, skam og nedsat selvværd over ikke at have kontrol over sin krop. En underviser på Sexologisskolen, hvor jeg har studeret, havde en tegning med om inkontinens. En læge spørger: ”Vil de høre dagens vits, fru Jensen”? Fru Jensen svarer: “Så pyt da, jeg har ellers lige fået tør ble på.”

Det kan lyde sjovt, men det er det ikke. Som inkontinent kan du opleve nattetisseri og forstyrret nattesøvn, som påvirker dit humør, din koncentration og din evne til at fungere i hverdagen. Hos ældre, som skal skynde sig på toilet, sker der ofte skader i form af fald, da det er svært at holde sig. Når trangen melder sig, så skal man!

Årsagerne til inkontinens er blandt andet svækket bækkenbund, fødselsskader, overvægt og sukkersyge. Gå til lægen, hvis du oplever inkontinens. Men det er vigtigt, at du begynder at træne din bækkenbund nu, og de muskler kan heldigvis hurtigt blive stærkere, hvis de trænes dagligt og på den rigtige måde.

Bækkenbundens funktion er at løfte og støtte underlivsorganerne, altså blære, urinrør og livmoder for kvinder. Bækkenbunden fungerer som bundprop og kan modstå trykpåvirkninger i mave og bækken.

Sådan gør du: Du skal i gang med at klemme sammen bagfra, som om du skal holde på en prut. Klem sammen i fem sekunder, slap af i fem sekunder og gør det igen. Og igen og igen.

Der er stor diskussion om, hvorvidt det også er en god træning at forsøge at klippe strålen over, når man tisser. Du kan prøve dig frem. Du skal træne regelmæssigt og flere gange dagligt og på den måde styrke din bækkenbund.

En stærk bækkenbund kan give øget livskvalitet, bedre søvn, bedre humør og dejligere sex. Den kan give øget kropsbevidsthed og øget sansning samt forebygge og behandle inkontinens og andre gener i underlivet.

Glæden ved sex forøges, og du kan få bedre og kraftigere orgasmer, ja, ligefrem blive multiorgastisk.

Gode råd til at få en stærkere bækkenbund

1) Søg hjælp.

2) Tal med din partner om problemet, vær ærlig og åben.

3) Træn bækkenbund hver dag.

4) Søg viden.

5) Nyd og mærk din forandring.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

OK til udvidede åbningstider i studenterugerne

Hvide Sande

Søndervig festede: Vi fik vist sat flueben ved det hele

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

112

Brand hos Nordsø Fisk: Flammerne brændte hul i taget

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Galleri: Her er alle fotos fra forhindringsløbet i Tarm

Ringkøbing-Skjern

Markant udvikling: Færre kommer hjem til knuste ruder og gennemrodede skuffer

Ringkøbing IF

Endelig scorede RIF: Alligevel blev det til nul point på kontoen

Annonce