Annonce
Udland

Separatist: Cataloniens fremtid bør ikke afgøres i retten

Reuters Tv/Reuters
Onsdag er sidste dag i en flere måneder lang retssag mod catalanske separatister. Her får de tiltalte ordet.

Cataloniens tidligere vicepræsident Oriol Junqueras fastholder, at han ikke gjorde noget kriminelt under en stor løsrivelseskrise i Spanien i 2017.

Det siger han onsdag i retten i Madrid.

Her finder det afsluttende retsmøde i en fire måneder lang retssag mod 12 catalanske separatister sted. Og her ventes alle tiltalte at få ordet.

- At stemme og at forsvare republikken fra parlamentet kan ikke være en forbrydelse, siger Oriol Junqueras ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den tidligere catalanske vicepræsident mener desuden, at spørgsmålet om catalansk selvstændighed ikke hører hjemme i en retssal.

- Jeg tror helt oprigtigt, at det bedste for alle, for Catalonien, for Spanien, for Europa er at bringe spørgsmålet tilbage til det politiske landskab, som det aldrig burde have forladt, siger han ifølge den spanske avis El Mundo.

Junqueras er tiltalt for oprør, hvilket kan give op til 25 års fængsel.

Han er en blandt 12 tiltalte, der også inkluderer de politiske aktivister Jordi Sanchez og Jordi Cuixart samt Carme Forcadell, der er tidligere formand for Cataloniens parlament.

Flere catalanske separatister mener, at det seneste halvandet års varetægtsfængsling af de 12 tiltalte er urimelig.

Omvendt mener retten, at der er risiko for, at de tiltalte flygter. Tidligere er Cataloniens ekspræsident Carles Puigdemont flygtet fra Spanien.

Det er indtil videre lykkedes ham at undgå at blive udleveret til hjemlandet.

Catalonien afholdt den 1. oktober 2017 en folkeafstemning om løsrivelse fra det øvrige Spanien. Afstemningen var på forhånd erklæret forfatningsstridig af den spanske forfatningsdomstol.

Afstemningen udløste en af de værste politiske kriser i Spanien i mange år.

/ritzau/AP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce