Rød og grøn og blå - og Vesterled-slottets gyldne skjolde
Læserbrev: De, der følger med i dagens Danmark, vil i den sidste tid have oplevet en del farveflimmer. Nogle røde vil være grønne, og nogle med en mere udefineret, alternativ kulør vil både være røde og grønne; og der er enkelte blå, der vil være grønne.
Af disse grunde faldt tanken på Ingemanns ”Der står et slot i Vesterled”. Ingemann så solnedgangen i Vesterhavet ”tækket med gyldne skjolde”. Derhenne i Vesterhavet ”går hver aften solen ned bag rosenskyernes volde”. Og ”fra tusind tårne funkler guld, porten skinner som ravet…”. Hvilken farvepragt!
Nu er der ikke noget, der tyder på, at hverken røde, grønne eller blå eller forvirrede alternative nogensinde har set hverken rosenskyer eller gyldne solnedgange i Vesterled; men det skulle de tage sig tid til, inden det er for sent. Så ville de sørge for at bevare solnedgangen i Vesterled og fri den for de vindmøller fire km ude i havet, som svenskere har tænkt sig at opstille.
Helt galt synes det at være gået for dem med den mere udefinerede alternative kulør (drømmerne), og for dem, der siger, at de er blå, men hellere vil være grønne (de naive forvirrede).
For de læsere, der endnu ikke har forstået et muk, så handler det om et projekt, der hedder kystnære havvindmøller i Vesterhav Syd, hvor der snart bliver placeret et ”festfyrværkeri” af blinkende møllevinger på toppen af 20 styk 190 meter høje møller kun fire km ude i havet i Vesterled (det koster tæt ved ingenting at flytte dem 20-30 km ud på havet) (P.s. Københavns rådhustårn er 108 meter).
Håbet er, at nogen snart får det stoppet. Derfor denne appel til især nogle blå, der gerne vil være grønne, og til nogle alternative, der ikke vil eller ikke forstår at bekende kulør.
