Annonce
Læserbrev

Seniorer. Hver tredje vil gerne arbejde efter pensionsalderen - kun hver femte gør det

Læserbrev: Landsorganisationen Danske Seniorer er meget glad for den viden og de anbefalinger, der nu er samlet i Seniortænketanken ”Fremtidens seniorarbejdsliv”. Der er ingen tvivl om, at vi kan få et bedre samfund, hvis flere seniorer har lyst og kræfter til at arbejde længere, og i al debatten om ”tidlig tilbagetrækning” skal man ikke glemme, at så mange som cirka hver tredje senior gerne vil arbejde efter pensionsalderen, men at kun omkring hver femte får mulighed for det.

Så der er et potentiale.

Spørgsmålet er, om der også er det i den sektor, som virkelig skriger på arbejdskraft, plejesektoren.

Det giver Seniortænketanken – som vi selv har været med i – ikke svaret på. Den henvender sig mest til det private erhvervsliv, og det er klart for os, at rapportens råd ikke kan stå alene. Derfor opfordrer vi regeringen til at nedsætte en ny tænketank, der skal finde forslag til og få udviklet modeller, der giver de ansatte lyst til at blive.

Problemerne med arbejdskraftmangel er store. Her i Vestjylland mangler vi både sosu-assistenter og sygeplejersker i ”omfattende grad”, viste en undersøgelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering for et par år siden. Der er mangel på arbejdskraft i tre af fire danske kommuner. Tallene for fremtiden er mørke: I 2040 vil der være knapt 260.000 ældre over 80 år. 30 procent af social- og sundhedspersonalet er i dag over 55 år, og en fremskrivning fra Forbundet af Offentligt Ansatte viser, at der allerede i 2026 kommer til at mangle næsten 40.000 ansatte inden for sosu-området.

Desværre er det et område, hvor interessen for at blive i arbejde efter pensionsalderen er meget lille. De er nedslidte. Sosu’erne føler, de arbejder med alt for mange regler og for lidt mulighed for at udnytte den store viden, de har om, hvad ”deres gamle” har brug for.

Men vi ved også, at der er en bevægelse blandt seniorerne. Mange af dem vil gerne arbejde længere. De kan lide at komme ud blandt andre. Økonomien spiller en rolle: Lønnen giver større bevægelsesfrihed end pensionen. Faktisk ved vi, at hver tredje senior gerne vil blive på arbejdsmarkedet efter pensionsalderen, men at kun hver femte gør det. Derfor tror vi på, en tænketank kan afdække potentiale og komme med forslag til løsninger, der kan gøre en forskel.

Danske Seniorer tror kun, vi kan få kvinderne i denne sektor til at blive i arbejde, hvis vi laver gennemgribende forandringer for de ansatte. Vi håber, regeringen vil være enig med os og lade en ny tænketank følge op på Seniortænketankens arbejde med forslag til en ny organisering af dette vigtige område.

Annonce
Mette Overgaard. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Fulderik havde problemer med toget

Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Ringkøbing

12. december-nissen: - Jeg har 38 timers lønnet arbejde om ugen. Herudover går der en del tid med frivilligt foreningsarbejde og ufrivilligt husarbejde

Skjern For abonnenter

Viceborgmester: Jeg synes, det er ærgerligt, at Skjern nu mister chancen for at udvikle midtbyen

Annonce