Annonce
Indland

Sen forårsfrost koster frugtavlerne kassen

Søren Steffen/Ritzau Scanpix

Den ene frostnat efter den anden i maj er gået hårdt ud over landets æble- og pæretræer.

Der bliver langt mellem de saftige danske æbler og pærer på butikshylderne i år.

Ekstremt mange nætter med nattefrost langt hen på foråret har betydet et markant fald i frugtproduktionen. For nogle avlere medfører det endda et katastrofalt ringe høstresultat.

- Frugthøsten i år bliver ikke opløftende. Det ser skidt ud, og det har ramt de fleste frugtavlere over hele landet.

- I gennemsnit ligger vi nok generelt på en tilbagegang på 35 procent i forhold til et normalår, siger Jan Jager.

Han er formand for Æble/Pære Klubben, der organiserer de 80 danske frugtavlere, der står for 95 procent af den danske produktion.

Han driver frugtplantager i blandt andet Nørre Broby mellem Odense og Faaborg og er en af de hårdt ramte.

- For mit eget vedkommende forventer jeg en tilbagegang på op mod 85 procent i høsten.

- Vi skal nærmest rende og lede efter frugterne, og noget af det kan det ikke engang betale sig at lede efter.

Værst ramt er avlere, der - som han gør - ligger inde i landet, mens frugtplantager tættere på kysterne er sluppet lidt billigere på grund af højere temperaturer.

- Skaderne skete i maj. De første 14 dage i maj havde vi otte nætter med nattefrost, og det kan blomsterne slet ikke holde til, siger Jan Jager.

Samtidig betød den varme og meget tørre sommer sidste år, at træerne ikke kunne producere nye knopper, der var robuste nok til at tåle frost.

Han kan dermed se frem til først at få løn for sin indsats efter sin næste høst i 2020.

Til gengæld har jordbæravlerne en god sæson med et udbytte over normalen.

Det fortæller Dan Haunstrup Christensen, bærkonsulent ved rådgivningsfirmaet HortiAdvice.

- Nogle har endda ladet marker stå, fordi de ikke kan følge med i plukningen, eller fordi priserne var i bund. Nogle har også solgt nærmest til plukkeprisen, og det er jo skidt for markedet.

- Så det største problem i år er, om det økonomiske udbytte så står mål med den høje produktion af bær, siger han.

Han venter, at der fortsat vil være frilandsjordbær at få resten af juli og måske ind i starten af august.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Forskelsbehandling: For regeringen er staten vigtigere end børnene

Læserbrev: Regeringen har sammen med støttepartierne vedtaget, at der nu endelig skal sendes penge ud til de trængte børneinstitutioner. Det er også på tide, at vores børn og pædagoger får bedre vilkår. Dog sniger sig en forskelsbehandling ind, som gør det tydeligt for mig, at regeringen og “børnenes statsminister” er mere statens minister end børnenes. Pengene går kun til de offentlige institutioner. Så er du forældre til et barn og har valgt en anden pasning en statens - det kan være, fordi du vil have mindre digitalisering, en særlig kost eller et bestemt værdigrundlag - ja så er dine børn ikke ligeså vigtige for regeringen som dem i offentlig pasning. Regeringen vil med sit forslag sikre, at den statslige opdragelse i den offentlige pasning bliver bedre. Det er altså vigtigere for regeringen at sikre statens opdragelse af børnene end det er at sikre forældrenes frie valg. Nogle vil mene, at forældre selv kan betale for at vælge staten fra. Det gør de også. For mig er det vigtige barnet. Som skattebetaler vil jeg gerne, at skattekronerne går lige til alle børn - uanset hvor de er passet. Det handler om at sikre lige mulighed for alle forældre og alle børn. Det er frihed og børnevelfærd. At favoriserer offentlige institutioner er for mig et tydeligt tegn på en regering, der har mere fokus på staten end på barnet.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Se listen - så mange er indskrevet på kommunens skoler: Flere folkeskoler med færre end 10 elever i 0. klasse

Annonce