Sport

Semenya føler sig brugt som atletikforbunds forsøgskanin

Arnd Wiegmann/Reuters
Caster Semenya vil ikke lade sig medicinere igen. Hun mener, at hun har været IAAF's forsøgskanin.

Striden mellem den sydafrikanske atletikstjerne Caster Semenya og Det Internationale Atletikforbund (IAAF) er fortsat betændt.

Tirsdag beskylder hun atletikforbundet for at have brugt hende som forsøgskanin for at se, hvilken effekt hormonnedsættende medicin har på eliteatleter. Det siger hun i en erklæring ifølge nyhedsbureauet AFP.

- IAAF har brugt mig som en forsøgskanin for at eksperimentere med, hvordan medicin vil påvirke mit testosteronniveau.

- Selv om hormonmedicinen konstant fik mig til at føle mig syg, vil IAAF nu have et endnu strammere regelsæt med ukendte helbredskonsekvenser, siger Semenya.

IAAF fastholder, at Semenya og andre kvindelige atleter med et unaturligt højt testosteronniveau skal bruge hormonnedsættende medicin for at kunne konkurrere i løbekonkurrencer mellem 400 meter og en engelsk mil.

Semenya påpeger atter, at hun ikke har tænkt sig at tage hormonmedicin for at kunne konkurrere på højeste niveau.

- Jeg vil aldrig tillade IAAF at udnytte mig og min krop igen. Men jeg er bekymret for, at andre kvindelige udøvere bliver tvunget af at lade IAAF dope dem for at teste effekten og de negative konsekvenser, der er ved forskellige hormonelle stoffer. Det må ikke ske, siger Semenya.

Sydafrikaneren vandt OL-guld i 800-meterløb i både 2012 og 2016 og sejrer ofte suverænt på distancen.

Den Internationale Sportsdomstol (CAS) har godkendt IAAF's nye grænseværdier, der tvinger atleter som Semenya til at tage hormonnedsættende medicin for at kunne konkurrere.

Den Schweiziske Forbundsdomstol besluttede i begyndelsen af juni at suspendere IAAF's regelændring. Derfor har Semenya aktuelt lov til at konkurrere på vanlige vilkår i internationale atletikkonkurrencer.

/ritzau/AFP

0/0
Annonce
Vestjylland For abonnenter

Mellem hærværksmænd og Facebook-krigere: Alle siger, de vil redde ulven

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

Ringkøbing-Skjern

Vi skal løse plastikforureningen sammen

Hvide Sande

3-årige Felix om Hvide Sande-sejltur: Det går alt for langsomt

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

Ringkøbing-Skjern

Efter timelang eftersøgning: Helikopter finder ung sejler i god behold i vandet

112 For abonnenter

Der gælder ingen promilleregler for små både

Ringkøbing-Skjern

To helikoptere og fire både leder nu efter den unge sejler - Politiet: Kig efter et blåt og hvidt sejl

Ringkøbing

Slut med sygedagpenge: Jobcentret siger stadig nej til kræftramte Hilde

Annonce