Annonce
Danmark

Hvad vil det sige at 'medvirke': Omstridt læge skal i retten for sin rolle i selvmord

Ordet "medvirke" vil være i fokus, når sagen mod den fynske læge Svend Lings i dag når Højesteret. Arkivfoto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Hvad vil det sige at "medvirke" til selvmord? Det bliver omdrejningspunktet, når den fynske læge Svend Lings sag i dag behandles i Højesteret.

Kriminal: Ét ord vil være i fokus, når sagen mod den fynske læge Svend Lings i dag når Højesteret. Ordet er "medvirke". Lings er nemlig dømt for medvirken til selvmord i to og tre tilfælde ved de to tidligere retsinstanser, hvor han blev idømt først 40 dages som senere blev skærpet til 60 dages betinget fængsel for den gerning.

Hans forsvarer, Hanne Rahbæk, vil nu over for Højesteret argumentere for, at ordet er anvendt forkert. Det fremgår af påstandsargumenterne, som avisen Danmark har fået aktindsigt i.

Kernen i hendes argumentation er, at Svend Lings ikke har medvirket aktivt ved selvmord og selvmordsforsøg ved at være til stede eller ved at udskrive medicin. Han har derimod rådgivet om, hvordan man kan tage sit eget liv ved hjælp af almindeligt kendte lægemidler, og han har på en hjemmeside beskrevet, hvordan disse bruges mest effektivt. En hjemmeside, som ifølge justitsministeren er beskyttet af ytringsfriheden og ikke kan fjernes. Oveni kommer, at det er en menneskeret selv af afslutte sit liv.

Med Svend Lings' ord er der altså tale om, at han har refereret fra en lovlig hjemmeside og svaret på spørgsmål for at hjælpe nogen med at begå det selvmord, som de har ret til. Lings mener derfor ikke, at han har medvirket til selvmord, fordi han har refereret fra lovligt materiale til mennesker som vil udøve en menneskeret ved at slutte deres liv. Hvordan kan det være ulovligt at hjælpe syge, desperate og forpinte mennesker til en menneskeret, spørger han.

Annonce

Svend Lings

Svend Lings er pensioneret læge og bor i Kværndrup på Fyn.

Han er manden bag "Læger for Aktiv Dødshjælp", og han har offentlig gjort en manual til mennesker, som ønsker at begå selvmord.

Lings er ekskluderet af Lægeforeningen for at have handlet uetisk.

Hjalp med råd og dåd

Anklageren, Anne Risager, mener derimod, at Svend Lings ved "tilskyndelse, råd og eller dåd" forsætligt har medvirket til, at en konkret person har begået selvmord, og det er strafbart.

I ét af de tre forhold, Lings er dømt for, fortrød manden sit selvmordsforsøg og gennemførte det ikke, og her mener forsvaret således ikke, at der var tale om et selvmordsforsøg. Svend Lings kunne således ikke have medvirket til et forsøg, som ikke blev gennemført, lyder forsvarets argument.

Det mener anklageren dog gælder, fordi det har Landsretten allerede slået fast, og det er ikke Højesterets opgave at tage stilling til, om Landsretten har brugt reglerne rigtigt i sin bevisførelse.

Anklageren mener, at der samlet set skal ske en "markant skærpelse" af de 60 dages betinget fængsel, som Svend Lings blev idømt i Landretten. Omvendt går Svend Lings' forsvarer efter frifindelse eller subsidiært en mildere straf.

I dag fremlægger Hanne Rahbæk og Anne Risager deres argumenter for retten, men dommen afsiges først om en uges tid.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce