Annonce
Debat

Selvfølgelig skal vi tale om Rasmus Paludan

På kant: Jeg havde ikke hørt om Rasmus Paludan, før mine elever på Kolding Gymnasium gjorde mig opmærksom på ham sidste efterår.

Jeg oplevede ham få dage efter “optræde” i Skovparken, et lokalt boligområde, der figurerer på den såkaldte ghettoliste. Jeg dannede mig et tydeligt billede af, hvad Paludan og hans parti Stram Kurs står for: Utilsløret racisme og den bevidste provokation under foregivelse af at ville “diskutere” med sit publikum. Til sidst var der da også en enkelt tilhører, der ville gå løs på Paludan. Sådan er det nok næsten hver gang.

Jeg skrev en kronik om fænomenet i dagbladet Information. Jeg sendte først min artikel til en anden avis. Denne - meget velanskrevne - avis ville dog ikke lægge spalteplads til og dermed give en form for taletid til fænomenet, selvom min tekst tydeligvis var kritisk-oplysende.

Samme argument høres i øvrigt igen og igen på de sociale medier: Ignorér manden. Undlad at give ham opmærksomhed. Hvormed man netop giver ham en uheldig form for opmærksomhed, der vækker nysgerrighed. Og måske endda en form for trodsig sympati. Selvfølgelig skal vi da tale og skrive om Rasmus Paludan. Nazismen – og det, der ligner – er kommet for at blive. I virkeligheden har der gennem menneskehedens historien altid været totalitarisme og racisme i forskellige forklædninger. Det er formentlig en uudryddelig del af menneskets iboende anlæg. Måden at forholde sig på: Oplysning, oplysning og atter oplysning.

Mikael Busch
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Det kontantløse samfund: Corona-krisen kan skubbe mønter og sedler i graven

Annonce