Danmark

Selvfølgelig skal barsel øremærkes til mænd

Gitte Randrup

Barsel: Med den nye EU-lovgivning i ryggen får mændene det lettere. I dag skal mænd forhandle både med partneren og med arbejdsgiveren, hvis de ønsker barsel ud over de 14 dage, de er sikret ved lov. Det er mit håb og tro, at de nye regler fører til en holdningsændring i virksomhederne, så det med tiden bliver helt almindeligt, at faderen tager to måneder.

Ifølge Danmarks Statistik holder fædre i gennemsnit 25 dages barsel, mens mødrene er på barsel i gennemsnitligt 231 dage. Dette stemmer overens med tallene fra Nordisk Statistik 2018, der viser, at danske fædres andel af barslen er på 11%, mens den i både Norge og Sverige er en del højere med henholdsvis 19 og 28 pc.t. Ifølge en debat på DR2 har øremærket faderbarsel i Sverige og Norge forøget fædrenes andel af barslen.

Argumenterne mod den øremærkede barsel er mange. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) udtaler, at barnet bliver taberen i den nye model, fordi det kan betyde mindre tid med forældrene, hvis faderen ikke vælger at tage de to måneder. For ham er det afgørende, at familien selv kan bestemme, hvordan barslen skal fordeles.

Men i realiteten er der også øremærkning i dag. Moderen har tre måneder, som bortfalder, hvis de ikke holdes, og det samme gælder for de øremærkede to uger, som faderen har ret til. Der er kun reelt frit valg over 32 af ugerne.

Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) mener, at mere barsel til mænd burde være nået af frivillighedens vej med initiativer, kampagner og oplysning. Problemet er bare, det går meget langsomt af frivillighedens vej.

Selvsagt er der risiko for, at fædre, der eksempelvis er selvstændig erhvervsdrivende, kan få et problem med at holde orlov, da de ikke er dækket økonomisk, som lønmodtagere er.

Omvendt får fædrene med deres lovmæssige ret til barsel alt andet mulighed for at knytte et endnu stærkere bånd til deres barn i dets første tid af livet.

Argumentet om frivillighedens vej til mere barsel til mænd har jeg svært ved at forstå ud fra et ligestillingssynspunkt. For hvordan kan det være, at det er helt i orden, at kvinder sikres ret i loven til barsel, og mænd ikke skal sikres samme rettighed, men kun kan opnå det ved forhandling med partner og arbejdsgiver?

Det vil rykke ved ligestillingen, at fædrene får øremærket barsel. Det vil fremme en mere ligelig fordeling af karrieremuligheder og ledelsesposter. For jeg tror, at det er sådan, at mange ligestillingsproblematikker trækker tråde tilbage til den ulige fordeling af barslen.

Når kvinderne tager langt det meste af barslen, er det nærliggende, det også dem, der går ned i tid og bliver hjemme med et sygt barn. De får ekspertrollen på barnet, men det går ud over karriere, ledelsesposter, løn og pension, hvor de ender med at sakke bagud i forhold til mændene. Omvendt bliver mændene taberne i mange skilsmisser, hvor kvinderne får retten til børnene, fordi de har taget sig mest af dem.

I Danmark vil vi gerne bryste os af, at vi er langt fremme på ligestillingsområdet. Det har vi også været historisk, men vi ser desværre løbende statistikker, hvor vi ikke ligger i top længere. Jeg er bange for, vi på et tidspunkt faldt i søvn. Og nu er vi i chok over, at EU har overhalet os indenom og kommer og fortæller os, at mænd skal have ret til to måneders barsel.

0/0
Annonce
Danmark For abonnenter

Hjemme igen efter terrorbomberne: Vi føler os heldige

Annonce
Annonce
Danmark

Ny rapport fra Sundhedsstyrelsen: Markant færre børn på Steinerskoler er vaccineret mod mæslinger

Danmark

Se kortet: Så mange børn er vaccineret i din kommune

Danmark

Se video og billeder: Legende delfiner og hval dukkede op ved dansk kutter

Erhverv For abonnenter

Få overblikket over VUC's problemer

Debat

Det eneste, det giver mening at stemme på, er miljøet

I tirsdags holdt vi børnefødselsdag for mine to mellemste, som fylder syv i påsken. Det var en skøn fest i sol og vind. Der kom 18 børn og ti forældre; vi spiste frokost i laden, drog på skattejagt ved vandet, og timerne gik med leg og snak, så vi efterfølgende var glade og trætte på allerbedste vis. Det var med andre ord en ganske almindelig børnefødselsdag, og alligevel slog det mig, at meget er sket på de bare ti år, der er gået, siden vi holdt sådan én første gang. Forandringen handler om den måde, vi behandler os selv og vores planet, og det breder sig som ringe i vores måde at prioritere og tænke på. Samtlige gaver i tirsdags var således enten genbrugte eller hjemmelavede, og den spaghetti bolonaise, vi spiste til frokost, bestod af 80 procent grøntsager - alt sammen økologisk eller af egen avl, naturligvis. De små gæster forventede ikke farvestrålende slikposer, men var glade for den ene ispind de fik hver, og ellers blev der spist danske gulerodsstænger og agurker på stribe. Hvor end jeg ser hen i min omgangskreds, er det den vej, udviklingen bevæger sig: Væk fra blindt forbrug, meningsløs travlhed og konkurrence og i retning af frihed, overskuelighed og omsorg. Vi vil gerne være sammen; vil gerne købe brugt og købe mindre generelt, og helt grundlæggende er der ikke meget, vi ikke vil gøre for at hjælpe jordkloden i balance, men vi føler også alle sammen en overvældende magtesløshed i kampen for en mere bæredygtig fremtid. For hvad skal vi hver især stille op, når udfordringerne er så store, og intet politisk lader til at støtte tilstrækkeligt op om den nødvendighed vi så småt ser i øjnene? ”Den ene nabo undlader at flyve, og cykler til arbejde i stedet for at køre bil, mens den anden dropper kød, og ikke vasker sit hår med shampoo”, sagde en af vores gæster rundt om bålet til fødselsdagen. ”Men hver og én giver vi efterhånden op, når vi oplever, at det ikke gør en reel forskel. Så længe hver enkelt dansker udleder seks gange mere CO2 årligt, end jorden kan klare, kan vi ikke løfte opgaven selv, og det føles håbløst.” Vi må have politikerne på banen, for der er behov for en reel, klimavenlig lovgivning og langt mere realistiske rammer at bevæge os indenfor. Op med prisen på kød og på alle fødevarer, som produceres under forurenende og uetiske forhold. Op med prisen på alt det, der belaster klimaet mest og ned med prisen på det, vi rent faktisk ikke behøver have dårlig samvittighed over at investere i – som eksempelvis kollektiv trafik, cykler, genbrugte byggematerialer og så videre. Nu er det heldigvis valgår, og selvom jeg personligt har mange områder, der optager mig, og som er vigtige for min egen lille livskvalitet, er det eneste, det giver mening at stemme på, miljøet. Ganske enkelt og glædelig påske

Danmark For abonnenter

Tjek din lokale skole: Sådan er vaccinationsdækningen

Danmark

Tillidskrisen er slut: 20 procent flere piger takkede ja til hpv-vaccine sidste år

Danmark

Sundhedsminister: Egoistisk at fravælge mæslingevaccine