Tarm

Selskab bag mølleprojekt i Sdr. Vium vil tage hensyn til borgerne

Et mølleprojekt i Sdr. Vium skal komme borgerne til gavn, siger Jakob Bundgaard, direktør for energiselskabet NRGI Renewables, der påtænker et projekt i Birkkjær Enge. Arkivfoto: Jørgen Kirk

Når der torsdag aften skal være borgermøde i Sdr. Vium om et mølleprojekt i Birkkjær Enge, er selskabet NRGI Renewables fuld bevidst om, at landsbyen har en svær historik med vindmøller.

SDR.VIUM: Som tidligere beskrevet i Dagbladet, skal der torsdag være borgermøde i Sdr. Vium Forsamlingshus angående et nyt muligt vindmølleprojekt i Birkkjær Enge.

Og der er tale om at opstille seks møller med en totalhøjde på 150 meter og samtidig etablere et solcelleanlæg på 30 hektar. Det oplyser administrerende direktør i NRGI Renewables, Jakob Bundgaard.

- Vi har vurderet, at området er velegnet, både til vindmøller og solceller. Vi har skåret projektet til, så reglerne overholdes med en komfortabel margin, for at tage hensyn til lokalområdet. Reglerne siger, at der skal være mindst 600 meter til byen, men det område, vi arbejder med, ligger halvanden kilometer fra byen, forklarer Jakob Bundgaard.

Det er ikke, fordi der ligefrem er mangel på møller i Sdr. Vium. Efter de seneste mølleopsætninger er der 30 møller rundt om byen - og 46, hvis man tæller Holmen med.

Det har fået Vikie Trelborg, Sdr. Vium, til at markere sig i debatten med utilfredshed over, at der muligvis skal endnu flere møller op.

- Vi er meget bevidste om, at der er en historik i området, og derfor er vi også interesseret i lokal opbakning og få balanceret det i forhold til borgernes ønsker. Som et andelsejet energiselskab ligger det os meget på sinde, at vi hele tiden er i forbindelse med borgerne, og at vi kan give noget tilbage til lokalområdet, så de ikke bare har møllerne uden at få noget ud af det, forklarer Jakob Bundgaard.

NRGI Renewables har flere konkrete tiltag, som skal præsenteres på borgermødet. Hvilke vil Jakob Bundgaard ikke oplyse, men han forklarer, at det kan være bidrag til en lokal fond.

Energiselskabet har endnu ikke sendt en ansøgning til Ringkøbing-Skjern Kommune, og om projektet bliver til noget, afhænger blandt andet af lokal opbakning.

- Jeg er helt bevidst om og har respekt for, at sådan et projekt kan sætte sindene i kog, men som andelsselskab hviler vi på et godt fundament. Vores værdi er ansvarlighed, og det er gennemgående, forklarer Jakob Bundgaard.

0/0
Annonce
Tarm For abonnenter

Jonas har fans verden over - men skal stadig gå tur med hunden Pepsi hjemme i Tarm

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

OK til udvidede åbningstider i studenterugerne

Hvide Sande

Søndervig festede: Vi fik vist sat flueben ved det hele

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

112

Brand hos Nordsø Fisk: Flammerne brændte hul i taget

Danmark For abonnenter

At være læge, eller ikke at være læge: Stig Gerdes og Styrelsen for Patientsikkerhed mødes i retten

Ringkøbing-Skjern

Markant udvikling: Færre kommer hjem til knuste ruder og gennemrodede skuffer

Ringkøbing IF

Endelig scorede RIF: Alligevel blev det til nul point på kontoen

Annonce