Annonce
Videbæk

Seksdobbelt vinder af Danmarks stærkeste mand vender hjem som verdensmester: Træner ugentligt i Videbæk

Henning Thorsen træner ugentligt i Videbæk, når han skal passe sit job som kasserer i byens styrkeklub. Arkivfoto: Jørgen Kirk

Henning Thorsen er seks gange blevet kåret til Danmarks stærkeste mand. Han er flyttet fra Kronjylland til Vestjylland og er blevet 30 år ældre end i sin storhedstid i stærkmandssport, men en af landets stærkeste nogensinde kan stadig. Han er netop vendt hjem fra Sydafrika med VM-guld i styrkeløft for masters.

Randers: Husker du en af Danmarks stærkeste mænd gennem tiderne?

Henning Thorsen, som bor i Vildbjerg og træner i Videbæk, blev fra midten af 80’erne til starten af 90’erne kåret til Danmarks stærkeste mand seks gange, og i 1991 kunne han også lade sig hylde som den næststærkeste mand i verden.

Om fem dage runder muskelmanden 60 år, og mærkedagen kan han fejre med intet mindre end fire VM-medaljer i styrkeløft i sin aldersklasse, som han netop er hjemvendt med fra Sydafrika.

Guld i squat med et løft på 195 kilo og sølv i både bænkpres og dødløft med løft på henholdsvis 165 kilo og 182,5 kilo. En total guldvægt på 542,5 kilo.

- Jeg er ved at være gammel, så jeg er ikke så stærk længere. Min personlige rekord i squat er eksempelvis 342,5 kilo, men det er 30 år siden, at jeg var der. Det er gået stærkt nedad bakke, efter jeg rundede 50, lyder det med et grin fra Henning Thorsen i Billund Lufthavn, hvor Randers Amtsavis fik fat i den nykårede verdensmester.

Annonce

Blå bog

Navn: Henning Grøn Thorsen.

Født: 20. oktober 1959 i Randers, 59 år.

Idræt: Stærkmandssport og styrkeløft.

VM-resultater fra Sydafrika i Masters 3 (60-70 år): Guld i squat (195 kilo), sølv i bænkpres (165 kilo) og sølv i dødløft (182,5 kilo). Samlet VM-guld med en totalvægt på 542,5 kilo.

Store meritter: Danmarks stærkeste mand i 1984, 1987, 1988, 1989, 1991 og 1992. Europas stærkeste mand i 1990. Nummer to ved Verdens Stærkeste mand-konkurrence i 1991.

Civilt job: Uddannelseschef på AMU Syd.

Slog sin egen rekord

Sammen med fem andre danskere repræsenterede Henning Thorsen det danske landshold ved verdensmesterskaberne for masters 27 timers rejse fra hjemlandet, og han fik, hvad han kom efter.

- Jeg tog derned for at blive verdensmester, og det blev jeg. Jeg manglede lidt for at få guld i alle discipliner, men det er i bund og grund ligegyldigt. For mig handlede det om at vinde samlet og blive verdensmester, fortæller Henning Thorsen, der stillede op til sin første konkurrence for 40 år siden.

- Jeg var nomineret til at vinde, så var det ikke blevet til guld, var jeg blevet skuffet. Man kender aldrig niveauet før dagen, og det kunne da også godt være gået galt. Jeg løftede kun 17,5 kilo mere end nummer to, siger den randrusianskfødte styrkeløfter, der tidligere på året har vundet guld ved DM, Jyske Mesterskaber og Aalborg-Cup.

I squat-disciplinen ved VM i Sydafrika lagde Henning Thorsen fem kilo til den danske rekord i aldersklassen.

- Det betød ikke så meget, for jeg havde den i forvejen fra DM tidligere på året, konstaterer han.

EM er næste mål

I mere end 40 år har han presset sin krop til at løfte svimlende mange kilo, men selvom storhedstiden er ovre, har han ingen planer om at give kroppen fred fra anstrengelserne på konkurrenceplan.

- Min krop skal kunne holde til det, for jeg vil fortsætte. Den er lidt slidt hist og her, men det er ikke på grund af vægtløftning. Min ryg er belastet af for mange timer i en gravemaskine for mange år siden, men så længe jeg holder mig i form, så mærker jeg ikke noget, fastslår Henning Thorsen.

For 13 år siden flyttede han med sin familie fra Jennum nær Spentrup til Vildbjerg, hvor han har indrettet 50 kvadratmeter af boligen til et styrkecenter.

Men trods muligheden for at træne hjemme tager han ugentligt til træningslokaler i Videbæk, hvor han er kasserer i Videbæk Styrkesport.

Kontortiden skal passes, og det skal konkurrencemennesket også.

- Det er stensikkert, at jeg fortsætter med konkurrencer. Jeg er sikker på, at jeg bliver Europamester til sommer. Jeg er langt fra færdig. Drengene på 50 år kan jeg ikke længere slå, så det er godt, at jeg er kommet op i 60-70-klassen, så jeg kan vinde igen. Det har jeg ventet på i fem år, lyder det fra verdensmesteren.

I alt var seks danske løftere med ved VM for masters i Sydafrika. Eva Buxbom og Sune Bak blev også verdensmestre i deres klasser, Kim Dahl vandt sølv, Jan Sahlgren vandt bronze og Jørgen Rasmussen endte på en sjetteplads.

Sådan gik det de øvrige danskere ved VM for masters

Sune Bak

Guld i Masters 1, 120 kilo (40-49 år) med en totalvægt på 912,5 kilo.

Kim Dahl

Sølv i Masters 1, 93 kilo (40-49 år) med en totalvægt på 790 kilo.

Jørgen Rasmussen

6. plads i Masters 1, 105 kilo (40-49 år) med en totalvægt på 617,5 kilo.

Jan Sahlgren

Bronze i Masters 2, 83 kilo (50-59 år) med en totalvægt på 562,5 kilo.

Eva Buxbom

Guld i Masters 2 (50-59 år) med en totalvægt på 416 kilo.

Den danske styrkeløfter, som tidligere er blevet kåret til Danmarks stærkeste mand seks gange, fik tre disciplinmedaljer og en samlet guldmedalje med hjem fra VM i Sydafrika. Foto: Privat
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce