Annonce
Klumme

Seks timer fra Odense til Ringkøbing: Jeg opgiver snart offentlig transport. I hvert fald om søndagen

Redaktionelle journalister på Dagbladet Ringkøbing Skjern.Journalist praktikant Cecilie Bisgaard

Normalt ville jeg have kørt i min egen bil. Men da jeg skulle til Ed Sheeran-koncert i Odense i sidste weekend, valgte jeg alligevel at tage bussen. Mit ræsonnement var, at det måtte være billigere at tage offentlig transport end at få en p-bøde. Og parkeringspladser i en storby har jeg heller ikke råd til at betale. Slet ikke, når jeg skal afsted i fire dage.

Jeg er trods alt stadig studerende, selvom jeg lige for tiden tjener mere end den normale SU. Så for mig handler det altså stadig om at spare penge der, hvor jeg kan. Desuden ville det heller ikke gøre noget, hvis jeg kunne feste løs til koncerten lørdag efterfulgt af en mulig bytur. Det ville jeg aldrig gøre, hvis jeg skulle køre hjem dagen efter.

Og med klimakrisen in mente tænke jeg, at jeg ville have lidt god samvittighed, hvis jeg tog offentlig transport.

Men selvom jeg holder utroligt meget af at køre i bus, så har jeg alligevel fortrudt mit ræsonnement.

Annonce
Det er en tur, jeg aldrig tager igen. Næste gang vil jeg være et miljøsvin og køre i min dieselbil hele vejen. Og jeg har ikke engang tænkt mig at have dårlig samvittighed. Det gider jeg ikke bruge krudt på, når den offentlige transport er så usammenhængende.

I hvert fald vil jeg ikke anbefale andre at gøre det samme. Ikke, når man skal til og fra Odense.

Selvom turen derned nu var fin nok. Det var faktisk den dyreste af de to ture, men klart den nemmeste. Jeg skulle med Flixbus fra Herning, og at rejse til Herning med Rejsekort er egentlig ikke særlig dyrt, når man rejser på tidspunkter, hvor ingen andre gør. Det gik slag i slag. Jeg havde godt nok en god halv time, jeg skulle slå ihjel i Herning, men den brugte jeg på at få lidt mad. Så ingen problemer der.

Godt nok er Flixbus' holdeplads i Odense et pænt stykke væk fra midtbyen, men det gjorde heller ikke så meget. Vejret var godt, og jeg kan godt lide at gå lange ture.

Nej, det helt store problem med offentlig transport er at rejse om søndagen. Det er en stor rejsedag, fordi folk skal frem og tilbage, hvis de har holdt weekend et andet sted, end de bor. I hvert fald er det væsentligt dyrere at rejse med rejsekort den dag. Så en Flixbus tilbage til Herning og en bus videre til Ringkøbing derfra var totalt udelukket for mig. Det havde jeg simpelthen ikke råd til.

Så jeg tog en Flixbus til Skjern i stedet for. Med de billigste Arriva-billetter kan man komme fra Skjern til Ringkøbing for en tyver.

Og hvis jeg nu kom her fra området, så kunne jeg bare være hentet der af noget familie og være blevet fragtet hjem. Det havde været dejligt nemt. Men så let går det ikke, når ens nærmeste familie bor 160 kilometer væk.

Og selvom søndag er så stor en rejsedag, at man sætter priserne op, så er det altså ikke den dag, der kører flest hverken busser eller tog. Det er jo helt genialt tænkt. Så hvad gør jeg så? Jeg ankom til Skjern klokken 17. Præcis syv minutter efter, at toget til Ringkøbing var gået. Det næste tog gik klokken 18.53.

Da jeg købte billetten, tænkte jeg: "Det er intet problem. Jeg kan både nå at købe ind og få noget at spise, så det gør ikke noget". Men Gud, hvor er virkeligheden altid anderledes.

Arkivfoto.

Ja, jeg fik handlet. Så var klokken 17:15. Det var stegende hedt, og jeg havde spist frokost i bussen. Måske en dårlig beslutning fra min side, for jeg var på ingen måde sulten, da jeg ankom til Skjern. Så jeg tænkte, det var bedre at vente, til jeg var tilbage i Ringkøbing. Så kunne jeg spise en is til aftensmad. Det gør jeg af og til.

Men jeg havde stadig halvanden time, jeg skulle slå ihjel i Skjern. En søndag aften.

Jeg synes, Skjern er en dejlig by, men hvis jeg skal være helt ærlig, så er den jo død på det tidspunkt. Ikke et menneske. Ikke en butik, der har åbent. Batteriet på min telefon havde allerede nået et kritisk lavt niveau, fordi jeg havde været på farten hele dagen. Så ikke noget med at stene Facebook og Instagram.

Det eneste positive ved den søndagstur var faktisk, at jeg da kunne få lidt sol på benene, mens jeg ventede i Skjern. Men altså. Is i Ringkøbing fik jeg spist, og hjem kom jeg også. Klokken 19.30. Kun seks og en halv time efter, at jeg forlod min venindes lejlighed i Odense. 195 kilometer væk ...

Det er en tur, jeg aldrig tager igen. Næste gang vil jeg være et miljøsvin og køre i min dieselbil hele vejen. Og jeg har ikke engang tænkt mig at have dårlig samvittighed. Det gider jeg ikke bruge krudt på, når den offentlige transport er så usammenhængende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Narkokørsel koster kørekortet

Læserbrev

Jeg kommer snart på besøg: Vi er nødt til at hjælpe hinanden

Læserbrev: Jeg er beæret over, at de lokale håndværksvirksomheder har sagt ja til, at jeg skal stå i spidsen for Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland. Der venter mange opgaver forude. Vi skal fortsætte med at prioritere erhvervsvenligheden i vores lokale kommuner, og vi skal fortsætte det lange seje træk med allerede i folkeskolen at vise eleverne de mange muligheder, en erhvervsuddannelse giver. Ringkøbing, Struer, Skive og Holstebro gør en stor indsats i det partnerskab, kommunerne har med Dansk Byggeri. Jeg håber, at også Lemvig, Viborg, Herning og Ikast-Brande vil støtte op om den dagsorden og indgå en partnerskabsaftale med os. Hvis vores lokale virksomheder også i fremtiden skal kunne finde deres medarbejdere i nærområdet, er vi nødt til at hjælpe hinanden. Både nu og i fremtiden vil den grønne dagsorden også komme til at påvirke alt fra vores hjem til vores arbejdspladser, og her spiller vores lokale bygge- og anlægsvirksomheder en stor rolle. Der skal bygges mere bæredygtigt, der skal energirenoveres, så vi bruger så lidt energi som muligt, og både maskiner og byggematerialer skal have mindst mulig CO2-udledning. Jeg håber, at kommunerne vil tage de første skridt og være med til at sætte skub i den grønne udvikling i Midt- og Vestjylland. Og politikerne på Christiansborg skal sørge for de rigtige rammer, der gør det muligt og attraktivt for både kommuner og private at følge den grønne sti. Jeg glæder mig til at komme rundt i Midt- og Vestjylland og møde både borgmestre, kommunaldirektører, embedsmænd lærere, elever og virksomheder. Jeg ser frem til, at vi både lytter til hinanden og hjælper hinanden med at sikre, at vores lokalområde også i fremtiden vil være attraktivt for både virksomheder og borgere.

Annonce