Annonce
Ringkøbing

Sejr til sommerhusejere: Der skal laves nyt VVM-tillæg om Vesterhav Syd

Der skal laves et tillæg til VVM-redegørelsen, hvor kystmøllernes endelig placering vurderes, har Energiklagenævnet bestemt. Arkivfoto

Energiklagenævnet beder Energistyrelsen lave et VVM-tillæg - dermed begynder en ny sagsgang, "der kan skubbe projektet ud i det uvisse", vurderer grundejerformand.

Hvide Sande: Der bliver nu skrevet et nyt, dramatisk kapitel til historien om de 20 Vesterhav Syd-møller, som Vattenfall efter planen skal opstille i 2020 ud for Holmsland Klit.

Energiklagenævnet ophæver nemlig en del af den tilladelse til etablering af vindmølleparken, som Vattenfall fik af Energistyrelsen den 22. december 2016.

Energiklagenævnet ophæver den del af tilladelsen, som angår VVM-redegørelsen - altså vurderingen af projektets indvirkning på miljøet.

"Det kan nemlig ikke udelukkes", skriver Energiklagenævnet, "at valg af et andet opstillingsmønster og/eller type havvindmølle kan have en anden og muligvis større miljømæssig indvirkning på det omgivende miljø end den påvirkning, som er illustreret og vurderet for rammeprojektet i VVM-redegørelsen."

Med andre ord: Det opstillingsmønster af møllerne, som var beskrevet i den daværende VVM-redegørelse, og som Energistyrelsen gav sin tilladelse på, er siden ændret. Derfor forlanger Energiklagenævnet nu, at Energistyrelsen laver et VVM-tillæg, der omfatter det konkrete projekt, som det ser ud nu.

Samtidig skal den berørte offentlighed inddrages og have mulighed for at klage. Først derefter kan Energistyrelsen beslutte, om Vattenfall skal have tilladelse til at opføre Vesterhav Syd-mølleparken.

Annonce

Energiklagenævnets afgørelse

Energiklagenævnet ophæver og hjemviser den del af Energistyrelsens afgørelse af 22. december 2016, der angår vurderingen af virkningerne på miljøet, til fornyet behandling.Hjemvisningen sker med henblik på, at Energistyrelsen udarbejder et VVM-tillæg, der omfatter det konkrete projekt, og først herefter træffer endelig afgørelse i sagen under inddragelse af den berørte offentlighed og med mulighed for klageadgang.

Sagen har været behandlet på Energiklagenævnets møder den 5. november 2018 og 17. december 2018.

Afgørelsen er truffet i henhold til § 66 i VE-loven (lovbekendtgørelse nr. 1194 af 28. september 2018 om lov om fremme af vedvarende energi) og § 89 i elforsyningsloven (lovbekendtgørelse nr. 1009 af 27. juni 2018 om lov om elforsyning).

Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Kæmpe sejr

Klagen til Energiklagenævnet er indbragt af sommerhusgrundejerforeninger på Klitten - og formanden for sammenslutningen Thue Amstrup-Jørgensen ser det som en kæmpe sejr.

- I den første VVM havde man ikke et projekt at holde sig til. Man havde anbefalinger af, hvordan man forestillede sig det, men man havde ikke forestillet sig, at Vattenfall kunne finde på at lave en udstrækning på 15 kilometer møller ud for Holmsland Klit. Opstillingsmønsteret gør noget ved miljøet, når der er røde og hvide lys over 15 kilometer, når så Vattenfall samtidig er ude og fortælle i lange baner, at lyset fra Lyngvig Fyr overstråler alle andre lyskilder, siger Thue Amstrup-Jørgensen.

Han mener, at afgørelsen fra Energiklagenævnet kan udskyde Vesterhav Syd i det uvisse og samtidig åbne mulighed for, at politikerne revurderer deres holdning.

- Der vil være en høringsrunde og formentlig en række informationsmøder, så er der en høring, så er der mulighed for at klage, så skal klagerne vurderes, og først når fristerne er overstået, kan man vurdere, om Vattenfall skal have etableringstilladelse, for det har de nemlig ikke nu. Det står også klart, at Energistyrelsen ikke har modtaget tilstrækkeligt materiale. Det skubber projektet ud i det uvisse, siger Thue Amstrup-Jørgensen.

Vurdér situationen igen

Han kan endog forestille sig, at "Vesterhav Syd 2" - altså havmøllerne, der tiltænkt en placering 20 kilometer ud for Holmsland-kysten - bliver etableret inden kystmøllerne.

- Nu har politikerne jo mulighed for at revurdere situationen endnu engang. Når Energiklagenævnet giver Energistyrelsen en begmand, må det være udtryk for, at oplysningerne ikke har været tilstrækkeligt korrekte. Politikerne har jo derfor truffet en beslutning på ufuldstændig grund, siger grundejerformanden og opremser en række argumenter, der taler for at droppe Vesterhav Syd-projektet.

- Man vil kunne fjerne 600 klagesager fra sommerhusejerne, tilgodese miljøet og turismen og man kan samle både Vesterhav Syd og Nord ude på de nye placeringer 20 kilometer fra land. Man kan tilgodese fiskeriet. Hvad siger de til, at der skal være møller på to områder? Der må da være nogen, som kigger sig selv i øjnene og siger 'har vi tænkt os godt nok om', siger Thue Amstrup-Jørgensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tarm

Sutsko giver lighed mellem kønnene i Nepal

Læserbrev

Vil Socialdemokratiet skabe et Danmark i ubalance?

Læserbrev: Det glæder mig, at Socialdemokratiet efter massivt pres fra befolkningen og samtlige af folketingets partier har droppet planerne om at skære millioner i støtten til landets fri- og privatskoler. Det betyder, at ni skoler i Midtjylland kan ånde lettet op – for de planlagte besparelser ville have tvunget dem til at lukke og slukke. At det ikke sker, er en kæmpe gevinst for de små sogne, som er dybt afhængige af skolernes overlevelse. Desværre er Socialdemokratiets ambitioner om at skade landdistrikterne ikke lagt helt i graven. Det gælder flere centrale områder, hvor Venstre har kæmpet for et Danmark i bedre balance. En af disse er bredbåndsdækningen. For selvom, at Danmark er en af de mest digitaliserede samfund i verden, kan udviklingen ikke mærkes i alle dele af landet. Venstre arbejder derfor hårdt for en tidssvarende og tilgængelig digital infrastruktur i hele Danmark. Med vores ambitiøse bredbåndspulje har vi fra 2016-2018 givet tilskud til hurtigere internet til mere end 12.000 danske adresser – heraf 2.070 i Midtjylland. Målet var de tyndt befolkede områder, hvorfor det var helt naturligt at over 98 pct. af adresserne var i landzoner, sidst bredbåndspuljen blev uddelt. Disse initiativer var strengt nødvendige, da vi overtog regeringsmagten i 2015, hvor den afgåede socialdemokratiske regering havde overset området. Det samme gør sig gældende nu, hvor den nye socialdemokratiske regering ikke viderefører vores succesfulde bredbåndspulje i deres finanslovsforslag for 2020. Det bekymrer mig oprigtigt. For det er ikke rimeligt, at nogle danskere har begrænset adgang til eksempelvis kontakt med det offentlige eller en arbejdsdag hjemmefra. Ej heller skal forældre i landdistrikterne have flakkende internetforbindelse, når de logger på skolernes kommunikationsplatform Aula. Torsdag indkaldte Venstre Klima- Energi- og Forsyningsministeren Dan Jørgensen til samråd for at høre, hvordan ministeren vil sikre bedre bredbåndsdækning i alle dele af landet. Ministeren blev irriteret over, at vi kigger ham over skulderen. Men det er vi jo nødt til. For tænk sig, hvad der kunne være sket, hvis vi ikke havde kigget Børne- og undervisningsministeren over skulderen i debatten om friskolerne. Der tegner sig et mønster i Socialdemokratiets politik, som desværre ikke stopper ved friskolerne og bredbåndsdækningen. Venstre har gennemført en fødevare- og landbrugspakke, som udover at sikre landbruget gode rammevilkår, øger væksten og arbejdspladserne. Jeg er stolt af dansk landbrug, som er et af de mest klima- og miljøeffektive i EU, og jeg ved, at vi kan blive endnu bedre. Det skal vi arbejde sammen for at sikre. Men det er ikke den rigtige løsning at tilbagerulle fødevare- og landbrugspakken, som flere af regeringens støttepartier peger på. Strengere regulering vil tvinge produktionen til udlandet og i sidste ende ikke gøre noget godt for hverken klimaet eller de jobs i fødevareindustrien. Det undrer mig, hvis Socialdemokratiet vil ændre Venstres fødevare- og landbrugspakke, og dermed risikere danske arbejdspladser i landdistrikterne. God infrastruktur gør ligeledes livet lettere for borgerne i landdistrikterne. Det kan være hæmmende for både vækst og velfærd, når kollegerne eller mor og far er fastlåst i trafikken. Derfor prioriterede Venstre at investere i flere og bedre veje, da vi sidst sad i regering. Vi afsatte penge til at lukke motorvejshullerne om Herning og udvide både rute 15 til Ringkøbing og rute 34 til Skive. Det ærgrer mig, at Socialdemokratiet har sat området helt på standby. Samtidigt prioriteres flere dyre jernbaneprojekter, som man langt fra får glæde af i alle dele af landet. På denne baggrund bliver vi nødt til at spørge: Hvad har Socialdemokratiet tænkt sig at gøre for at forhindre et Danmark i ubalance?

Skjern For abonnenter

Sammenlægning af andelskasser: Faster Andelskasse beholder styrkeforholdet - og har tjekket bøgerne efter

Skjern

Faster Andelskasse skal sammenlægges med københavnsk pengeinstitut

Annonce