Annonce
Kultur

Seje fynboer vandrer tværs over Jylland for at tjene penge til kritisk syge børn

Hans Hansen (tv) og Kenneth Hansen gør klar til at trave ud på de lange landevej; udgangspunktet var Æ Ølstouw. Foto Poul Osmundsen.
To fynboer, Hans Hansen og Kenneth Hansen, er til fods på vej fra Ringkøbing til Aarhus.

RINGKØBING: "Skål"!

Hans Hansen og Kenneth Hansen støder de små Underbergflasker sammen, og nedsvælger - for Hans Hansens vedkommende med en grimasse - den bitre drik.

Det kan ikke nytte, at Underberg for ham mere er medicin end en fornøjelse. Når han og Kenneth går deres årlige tur, skal de altid have et lager af Underberg med, de kan skåle i. Det er simpelthen blevet en tradition!

Ligesom vandreturen i sig selv. På dette tidspunkt plejer de to fynboer nemlig at begive sig ud på en ugelang vandretur. Selvfølgelig fordi de hygger sig med det, men også for at samle penge ind til kritisk syge børn.

Mandag satte de af sted ud på årets tur. Den går fra Ringkøbing til Aarhus. Dog ikke langs hovedvejen, men ad diverse mindre veje, så ruten er 160-170 kilometer lang.

Turen starter altid i et værtshus, så de lige kan få sig en lille en, før de drager ud på de lange landeveje; der slutter den også - med en stor, skummende og velfortjent fadøl.

Det er også årsagen til, at turen til Aarhus startede i Æ Ølstouw i Østergade.

- Vi kendte ikke stedet i forvejen, men googlede os frem til det, og da det så hyggeligt ud, valgte vi at starte her, fortæller Hans Hansen.

Annonce
Mens Kenneth Hansen får kompressionssokkerne på plads, modtager Hans Hansen en kontant donation til kritisk syge børn fra Anders Jensen, indehaver af Æ Ølstouw. Foto: Poul Osmundsen

Fyn Rundt

De to mænd har kendt hinanden siden barndommen i Assens, hvor Hans Hansen, der er projektleder ved hjemkommunen, stadig bor; Kenneth Hansen - der arbejder på en privatskole - bor i Odense.

- For fire år siden mødtes vi på den irske pub i Assens og kom til at snakke om, at det kunne være sjovt at gå Fyn Rundt på en uge, fortæller de to.

Begge er i rimelig god fysisk form, men Fyn er en pænt stor ø, så turen blev på godt 200 kilometer og dagsetaper på 30 kilometer.

- Det var hårdt; jeg fik masser af vabler, fastslår Kenneth Hansen med et smil.

Men på trods af vablede fødder og ømme skuldre havde de haft alle tiders tur, så næste år vandrede de ned gennem Fyn, tog færgen til Als og nåede helt over til Sønderjylland. Sidste år vandrede de Langeland rundt. Og i år går turen altså tværs over Jylland.

Undervejs har projektet dog fået et ekstra perspektiv. De to samler penge ind til kritisk syge børn; pengene går til at købe legetøj og andet til børnene, billetter til for eksempel Lalandia og den slags.

Det første år kom der 3500 kroner ind; det andet år 20.000. Men sidste år nærmest eksploderede det, og de nåede op på 72.000 kroner.

Sover under presenning

Efter tre lange vandreture er Hansen & Hansen ved at have lært, hvordan man gør. De ved lige, hvad de skal have med i rygsækkene.

- Vi sover på en presenning, og vi spænder også én ud over os, nærmest som i en bivuak. Engang imellem sover vi dog også i shelter, fortæller Hans Hansen.

Maden er frysetørret kost af den slags, der bare skal tilsættes kogende vand, havregryn - og et pænt lager af Underberg, selvfølgelig. Desuden suppleres der op i dagligvarebutikker undervejs.

- Og så har vi det princip, at én gang undervejs spiser vi en burger, fortæller de.

Undervejs får de tiden til at gå med at snakke, lave opdateringer på Facebook og administrere de penge, der kommer ind til kritisk syge børn.

Turen slutter i den engelske pub på Silkeborgvej i Aarhus.

Man kan følge de to fynboer - og donere penge til dem - hvis man på Facebook søger på "Vandretur for kritisk syge børn".

Skål i Underberg, og så ud på de lange landeveje. Sebastian Frost skulle ikke have noget - men han skulle også køre bilen hjem til Assens. Foto: Poul Osmundsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

En ommer: Lad dog Skjern Produktforretning få lov at udvide

Læserbrev: Hvad er det, teknik og miljøudvalget spænder ben for? I disse grønne omstillingstider, endelig er der en virksomhed, der vil vækste, som I så vil bremse. Hvorfor kan produktforretningen ikke få lov at udvide med en ny hal? Jeg forstår da godt dit synspunkt, John Christensen, med at det er træls, at man har investeret i industrigrunde, som ikke er i brug. Det kunne ellers blive et flot syn med 4-6 meter høje rustne metalskrot-bunker i Skjern industrikvarter, har I tænkt på dette? Hvad så, hvis Ådum autoophug og Ringkøbing autoophug også vil udvide? Så skal de jo også flytte ind i industrikvarteret, som jo så snart ville blive for lille, men fantastisk farvestrålende at se på. Nej prøv for en gangs skyld ikke at se på kroner og øre, men brug den fornuftige del af hovedet. Er der nogle, der kan finde bedre placeringer til disse industrier end der, hvor de nu ligger? Hvem generes af Skjern produkthandel, hvor den er i dag? Jeg har læst om en tidligere miljømedarbejder ved kommunen, at der aldrig har været problemer med miljøet, så hvorfor prøve at tvinge dem til at flytte. Måske ud af kommunen, og væk er både arbejdspladser og skattekronerne. Men det har I jo prøvet før med HV transport i Hover. Synes I, det var en god ide? Hvor mange arbejdspladser og skattekroner kostede det? At man kan fejle én gang er da ikke ensbetydende med, at kommunen skal blive ved med dette. Jeg tror ikke, der er ret mange, som kører forbi Ringkøbingvej 17, der er klar over, hvad der ligger fantastisk flot gemt bag beplantede jordvolde og træer, nej lad blot dem udvide, hvis de har brug for dette. Måske til et par nye medarbejdere, som så kunne betale skat i kommunen. Og det kunne måske også være tænkeligt, at virksomheden også kunne lave mere overskud, som så kunne komme kommunekassen til gode. Det ville i hvert fald ikke ske, hvis den skulle flytte til industrikvarteret. Det er en ommer, teknik og miljøudvalg. Brug den fornuftige del af hovedet denne gang.

Annonce