Skjern

Se video: Skjern Vindmølle kører for første gang i mange år

Tirsdag formiddag blev møllen startet op - og den kører som smurt. Nu skal et møllelaug uddannes til at køre med den.

SKJERN: I omkring 15 år har den stået stille, men tirsdag formiddag ved 10-tiden blev Skjern Vindmølle startet op efter at have været i gennem en længere restaureringsproces.

Og det var ventet med spænding, for hvis ikke tingene er lavet korrekt, kommer der kontant afregning i form af en mølle, der går i stykker. Museets driftsleder, Benny Madsen, fortæller, at der var en professionel møllebygger på, der sagde god for, at nu kunne der gives slip.

- Nu kører det som smurt, fortæller Benny Madsen.

Det eneste, der lige skulle justeres lidt til, var bremsen, men det er med den, som det er med meget andet. Det skal lige i gang, for når det har stået stille i så mange år, så kommer det til at gå lidt trægt.

Sidste sommer blev vingerne restaureret, og før det var det beklædningen, der blev sat i stand. Siden har man arbejdet med det indvendige maskineri. Blandt andet er der blevet skiftet 250 tænder i drevet.

Etablere møllelaug

Møllen holder åbent hus i påsken, men den kommer ikke til at køre der. Benny Madsen er nemlig den eneste, der kan køre med den.

- Vi skal have opbygget et møllelaug, hvor frivillige lærer skal lære at køre med den. Man kan lynhurtigt ødelægge noget, hvis ikke man gør det rigtigt, fortæller Benny Madsen, der i restaureringsprocessen har tilegnet sig de gamle møllerfærdigheder.

Møllen er mekanisk i ordets bedste forstand. Hvor man på moderne møller blot kan trykke på en knap og sætte dem i stå, kræver det fingerspidsfornemmelse med en mølle, der er totalt blottet for automatik - og i værste fald kan det komme til at koste dyrt.

Kværnstenene fungerer nærmest som svinghjul, og der skal en langsom opbremsning til. Det betyder, at mølleren skal lukke klapperne op, så vinden kan komme igennem, hvorefter farten kommer ned. Når hastigheden er sænket nok, kan bremsen aktiveres.

Skjern Vindmølle er fra 1872 og stod oprindeligt i Albæk. Senere blev den flyttet ind til Skjern, hvor den stod på det, der nu er Holger Danskes Plads. Dog skød bygningerne op og tog vinden, så den blev under 1. Verdenskrig flyttet til den daværende udkant af Skjern på Marupvej. Skjern-Egvad Museum overtog den i 1987. For nogle år siden gav en anonym donor en halv million kroner, som skulle bruges til at sætte den i stand og gøre den driftklar igen.

Sidste år blev vingerne på Skjern Vindmølle restaureret. Nu er projektet færdigt, og møllen kører fint. Arkivfoto: Christian Baadsgaard
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Testmøllesag i nye problemer: Skal finde 20 millioner til lovet lufthavnsudstyr

Sommerland

’Lille Louisiana’ ligger i Videbæk: Jeg blev helt imponeret, da jeg så bygningen

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Hvide Sande

Hvide Sande-fisker fangede torsk med plastikemballage i maven

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

112

Ung sejler blev reddet i land - nu mangler båden

112 For abonnenter

Der gælder ingen promilleregler for små både

Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

Vestjylland

DNA-test fastslår: Det var en ulv som dræbte stor kvie ved Råsted

Annonce