Skjern

Se video: Nu kan de gå på vandet i Rækker Mølle

Mere vandsport og flere udendørs hyggekroge er målet med nybygget bro.

RÆKKER MØLLE: Før var søen bare til for syns skyld, men det ændrer sig nu. Søen i Rækker Møller har i weekenden fået en 85 meter lang bro, der forbinder den side, hvor den tidligere købmand ligger, med modsatte bred.

Sammen med en allerede bygget terrasse med halvtag og nye fliser på bredden skal den nye bro sørge for, at søen går fra at være et skønmaleri til at blive et aktivt samlingspunkt for Rækker Mølle. For nu er mulighederne for at bade, grille, tage en kop kaffe eller smutte i en kano langt bedre end før.

- Før kunne man bare gå ned til søen, se på den og gå tilbage igen. Det var bare passiv beskuelse, siger projektkoordinator Ejnar Tylvad.

Broen i Rækker Mølle

I Rækker Mølle arbejder man på at forny byen. Derfor har man blandt andet holdt fem borgermøder.

Det er herfra, at idéen til at bygge 115 kvadratmeter søterrasse og 85 badebro ved Rækker Mølle Sø er opstået.

Byggeriet koster 1,1 millioner kroner. Pengene er kommet fra flere steder: lokale sponsorer, fra statens LAG-midler, fra kommunens ildsjælepulje, fra den nationale fond Friluftsrådet og fra en lokal privatperson, der ønsker at være anonym.

Rækker Mølle Foreningsråd står som tovholdere på projektet.

Både for spædbørn og oldinge

Udstyret med værktøj og en tømmerflåde gik Ejnar Tylvad sammen med to håndfulde frivillige i gang med at bygge broen. Aluminium og Jatoba-træ skal sørge for, broen holder i mindst 30 år. Lidt kortere tid skulle der gerne gå, inden søen suger folk til sig.

For terrassen har allerede været brugt af alt fra mennesker, der vil grille, til en motorcykelklub på tur. Med en ny bro tror Ejnar Tylvad på, søen for alvor kan blive et knudepunkt for sommerhygge og vandsport.

Om folk hopper på et surfbræt for at dyrke stand up paddle, selv kaster sig ud i en svømmetur eller bare vil sidde på bredden at spise, er lige godt for ham. Bare stedet nu udvikler sig til et sted med fælles liv.

- Stedet har en meget bred appel. Der har siddet børn hernede på et eller to år, og der har siddet pensionister. Det er fra spæd til olding. Der bliver også lagt fliser, så der er handicapvenlig adgang, siger Ejnar Tylvad.

Bro skal bane vej for millionsøgning

Projektet med broen, søterrassen og de bedre badeforhold løber i alt op i 1,1 millioner kroner. Pengene er i samlet ind, så søprojektet når tørskoet i land. Næste skridt bliver at rejse penge til at renovere den tidligere købmand, der ligger få meter fra bredden.

8,2 millioner kroner bliver prisen for at bygge købmandsgården om til oplevelseslejligheder, et kurbad og saltstenssauna, samtidig med facaden skal renoveres. At projektet med broen nu er færdigt, er et vigtigt skridt, når man skal søge fondsmidler til at bygge købmandsgården om, mener Ejnar Tylvad.

- Vi har med vilje ventet lidt med at sende den endelige ansøgning til Realdania. Vi ville gerne vise over for dem og andre fonde, at vi er i stand til at skabe noget. For vi synes også, at broprojektet understøtter det andet. Der er offentlig adgang til søen, så alle gæster i lejlighederne vil også kunne bruge området her, siger projektlederen.

Hvis alt går vel, tror han på, at købmanden er blevet til lejligheder om to år.

Den nye bro blev fejret med flere besøgende i weekenden. Foto: Jørgen Kirk
Broen skal suge vandhunde til Rækker Mølle Sø. På den ene bred er der bygget et madpakkehus og en søterrasse, på den anden skal der være borde og bænke. Foto: Jørgen Kirk
0/0
Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Heinz Peters' søn blev reddet efter flere timer i vandet: - Det eneste, man føler i det øjeblik, er ren taknemmelighed

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tarm

Færdiggørelse af cykelsti må vente til efter sommer: Nu skal broernes ben flyttes

Indland

Frivillige finder døde havfugle fyldt med plastik

Skjern For abonnenter

Cyklist om hullet cykelsti-projekt mellem Vostrup og Hemmet: Det er amatøragtigt

Hvide Sande

Lokker med fantastisk personalemad: Waterz søger frivillige

Læserbrev

Droner i Stauning Lufthavn? Det ville være som dræsinekørsel på Banedanmarks togstrækninger

Læserbrev: ”Velkommen ombord til byrådet, dette er kaptajn John G. Christensen, med ved roret har jeg direktøren for Stauning lufthavn. Dagens tur er en blindflyvning med mulighed for at se på luftkasteller”. Dettte kunne være den morsomme analogi til at vise, hvad politikerne bliver præsenteret for, når vi snakker om Stauning Lufthavn. Kaptajnen og co-piloten har nu siddet ved roret i henholdsvis 5 og knap 3 år, og hvad er der sket...? Alt personale er enten fyret, eller har søgt væk. At man overhovedet har kunnet finde nye folk, er mere held end forstand. Det nye personale har til gengæld ikke haft de fornødne kvalifikationer, hvilket har betydet, at man ikke har kunnet dække vagterne, og dermed måtte lukke for lufttrafiktjenesten. Dette har givet anledning til kritik fra trafikstyrelsen. Alt imens man har betalt fuld løn til en fyret medarbejder. Og kommunen står fortsat med en lufthavn som er totalt nedslidt og trafikunderlaget yderst sparsomt. Dilemmaet er, at hvis man lukker eller nedgraderer lufthavnen, lukker man også lufthavnens bedste og vel eneste aktiv – Benair, og dermed arbejdspladser som ikke flytter ind på gågaden. Benair er i sagens natur afhængig af, at der er en lufthavn til deres fly, og en vis form for lufttrafiktjeneste, med landingshjælpemidler for at sikre regulariteten. Opsætning af møller der vil påvirke lufthavnens indflyvning spøger fortsat, og for at afbøde det har det været på tale at installere et nyt landingssystem (ILS). Prisen vil være 11 millioner som skal afholdes af ejerne af møllerne. Men ILS-systemer nedlægges på andre lufthavne i Danmark og udlandet. Fremtiden er en GPS-baseret procedure. Ledelsen har altså arbejdet for at indføre et forældet system på en forældet lufthavn, hvilket selvfølgelig en glimrende løsning, hvis den skal bevares som et museum. Men enhver med kendskab til luftfart havde nok kigget fremad og arbejdet for en mere fremtidssikret løsning. GPS systemet kræver ingen vedligeholdelse, bruger ikke strøm og er fremtiden indenfor al navigation. Prisen ligger omkring 300.000 kroner. Samtidig plæderer ledelsen for en øget aktivitet af skoleflyvning. Stauning har haft masser af skoleflyvning, men de tider er forbi. At for eksempel MartinAir vil komme og benytte pladsen, vil aldrig give en aktivitet, der kan retfærdiggøre yderligere investeringer. Til slut vil man have droneaktiviteter ind på lufthavnen. Men er man i byrådet blevet informeret om konsekvenserne? Droner hører ikke til på en lufthavn, det er ren desperation fra ledelsens side. Droner hører til på, eller i nærheden, af et erhvervsområde. Når der er droner i luften, må der ikke være fly - og vice versa. Måske byrådet skulle tage på studietur til en anden hensygnende lufthavn, Odense, og høre, hvilke indtægter lufthavnen har på den konto. Husk også at besøge de tilbageværende flyfirmaer samme sted og høre deres mening om droneflyvning på en lufthavn. At tillade droneflyvning er, som hvis Banedanmark tillader dræsinekørsel på togstrækningerne. Inden lufthavnen mister opdriften med den nuværende ledelse, og ender som en bunke forvredet jern på en mark, var det måske på tide for byrådet at trække iltmaskerne på, så de kan begynde at tænke klart - og få en ny ledelse ind med erfaring inden for luftfart og tilknyttede erhverv hertil. Indrømmet.. det er ikke nemt, men lufthavnen kan slet ikke økonomisk bære direktørlønninger til ansatte, der ikke kan indgå i Lufttrafiktjenesten. Byrådet skulle måske i stedet lytte og hente ideer hos brugere, firmaer, foreninger og aktører, der i dag opererer på lufthavne, og måske også spørge tidligere ansatte!

Ringkøbing

Jobcenterchef efter kursændring i Hilde-sagen: Det sker, at der fremkommer nye oplysninger

Vestjylland For abonnenter

Efter ulvedrab på kvie: Ung ejer vil nu sætte vogteræsel ind som forsvar

Ringkøbing

Se video af redning: 20-årig sejler reddet op ad vandet efter flere timer i fjorden

Ringkøbing

Hilde vandt: Kræftsyg kvindes sygedagpenge forlænges på ubestemt tid

Annonce