Annonce
Danmark

Se tallene: Så kraftig og ødelæggende var decemberorkanen

Vandstanden steg voldsomt ved Esbjerg Havn, som orkanen kulminerede. Foto: Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Da orkanen Adam ramte den 3. december 1999 blev den med sin hærgen særligt i det sydlige Danmark den hidtil kraftigste orkan i landets historie. Herunder kan du blive klogere på, præcis hvor voldsom stormen var, og hvor store ødelæggelser den lagde bag sig.
  • Decemberorkanen, som blev døbt Adam, var den kraftigste orkan, der ramte Danmark i det 20. århundrede.
  • Orkanen startede sin hærgen fredag den 3. december 1999 klokken 15.00, hvor vinde af stormstyrke første gang blev registreret i det vestlige Danmark.
  • Klokken 16 meldte Blåvand om vindstød af orkanstyrke på op til 40 meter i sekundet. To timer senere var Rømø oppe på 50 meter i sekundet, hvilket svarer til 180 kilometer i timen. En orkan er defineret med en vindhastighed på over 32,6 meter i sekundet svarende til 117 kilometer i timen.
  • Allerede den 30. november viste de første prognoser, at et kraftigt lavtryk var på vej. Om formiddagen den 2. december spåede DMI første gang, at en orkan ventede forude.
  • Uvejret blev dannet som et lille lavtryk i Atlanterhavet den 2. december og bevægede sig hurtigt mod øst. Allerede om morgenen den 3. december lå lavtrykket over England. Lavtrykket udviklede sig voldsomt, mens det bevægede sig ind over Nordsøen. Herfra fortsatte det i en bane over Thyborøn, Kattegat mellem Anholt og Læsø til Sverige.
  • Fra klokken 17 til 19 var vinden af orkanstyrke langs hele den jyske vestkyst fra Hvide Sande og sydpå.
  • På Rømø blev der målt vindstød på 51,4 meter i sekundet, inden måleren gik i stykker. Det svarer til over 185 kilometer i timen og var det hidtil kraftigste i Danmark.
  • De kraftige vindstød gjorde, at vandstanden steg voldsomt flere steder. Hele kyststrækningen syd for Limfjorden blev ramt af stormflod, som toppede mellem klokken 18 og 19. I Ribe øgede stormen vandstanden med hele 5,12 meter.
  • Orkanen begyndte at aftage omkring midnat. Det var kun syd for orkanens øje, at vindstødene nåede op på orkanstyrke. Skaderne var dog omfattende i hele landet.
  • Syv danskere omkom under orkanen, mens 800 kom så alvorligt til skade, at de måtte søge lægehjælp.
  • Forsikringsselskaber anslår, at orkanen samlet set ødelagde værdier for 13 milliarder kroner. Dermed er den det dyreste vejrfænomen i Danmark nogensinde.
  • Dagen efter orkanen modtog Falck mellem 6.000 og 7.000 opkald om stormskader.
  • Orkanen gik hårdt ud over de danske skove. Det anslås at op mod 4 millioner kubikmeter træ væltede. Det var de sønderjyske skove, der blev hårdest ramt.
  • Mange el-master måtte også bukke under for stormen. Nedfaldne ledninger startede op mod 200 brande, mens 20.000 husstande var uden strøm i en lille uge i Nordsjælland.
  • Decemberorkanen var den hidtil kraftigste i Danmark. Den blev dog overgået i styrke af orkanen Allan, der ramte den 28. oktober 2013. Her blev der målt vindstød på 53,5 meter i sekunder svarende til omkring 193 kilometer i timen.

Kilde: DMI

Annonce
Statsskovene omkring Jels ved Rødding blev hårdt ramt af stormskader. I Stursbøl Plantage gik skovarbejdere i dagene efter i gang med oprydningsarbejdet. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Det meste af lørdagen efter stormen var Lillebæltsbroen spærret af flere væltede lastbiler, som sendte Falck på overarbejde. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
På lillebæltsbroen fik stormen en lastbil med 25 tons last til at vælte ned over en personbil. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Lindet Skov ved Gram blev også hårdt ramt af stormen. Her gik det ud over en række grantræer. Foto: Ritzau Scanpix
Den daværende Miljø- og energiminister Svend Auken besigtiger de stormskadede statsskove i Stursbøl Plantage mandag den 6. december 1999. Ministeren lovede dengang, at staten var klar til at slå til med økonomisk hjælp til de sønderjyske skovejere. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Ved Jels Skovsø var en bil kommet på afveje i stormen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Stormen var skyld i et trafikuheld på Strandby Kirkevej i Esbjerg. Foto: Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Orkanen tog et hustag med sig i Stenderup ved Kolding. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samarbejde kan være en kur mod butiksdød

De findes allerede mange steder - samarbejdsaftaler. Det gælder i hvert fald i foreningslivet. Her har mange klubber og foreninger på den ene eller anden måde slået pjalterne sammen for at sikre, at der er deltagere nok på de forskellige hold, og det kan være både badminton, fodbold, gymnastik eller noget helt fjerde. Alternativet har i mange tilfælde været at lukke ned, og det med at lukke ned fører sjældent noget positivt med sig. I en helt anden boldgade kan det meget vel være, at netop et samarbejde kan give god mening - nemlig når det drejer sig om at holde liv i de lokale butikker. Butiksdøden har i årevis hærget i mange af kommunens talrige landsbyer. Som regel har de lokale kæmpet til det sidste for at holde liv i dagligvareforretningen, men alt for mange gange har de måttet kaste håndklædet i ringen, og landsbyen står uden butik. Sidste år var det Stauning, der var igennem denne proces, da Brugsen lukkede. Her endte historien heldigvis lykkeligt sidst i 2019, idet Brian Pedersen overtog forrretningen, der fortsætter som en Min Købmand. Forhåbentlig bakker de lokale op om den! Nu er det andelsbutikken i Velling, der er i klemme. For nylig sagde købmanden op, men forretningen drives dog videre af behjertede frivillige. Men det går ikke for godt med økonomien, og findes der ikke en løsning, risikerer Velling at stå uden dagligvarebutik med de konsekvenser, det får for lokalsamfundet. Det bliver alt andet lige mindre attraktivt at bo i byen, når der ikke er en butik. I tirsdags var der ekstraordinær generalforsamling om butikkens fremtid. Der var blandt de fremmødte borgere opbakning til at forsøge at drive butikken videre. Og så var der en gæst, der slog de optimistiske strenge an - købmanden fra Stauning. Efter hans mening er der bestemt baggrund for en dagligvarebutik i Velling - og han kunne godt se sig selv i et samarbejde mellem de to købmandsbutiker. Det er endnu ikke bestemt, hvad et samarbejde helt konkret skal bestå af, men det lyder fornuftigt. Skal dagligvarebutikkerne i landsbyerne overleve, må de i mange tilfælde finde utraditionelle løsninger. Det kræver dog, at kunderne bakker helhjertet op. Ellers kan det være lige meget med de gode intentioner og flotte ord på en generalforsamling.

Annonce