Annonce
Erhverv

Nu er kort offentliggjort: Se om din ejendom berøres af nye gigantmaster

Ved at klikke på links inde i artiklen kan du mere nøjagtigt se, hvor Energinet planlægger at placere højspændingsmasterne. På dette kort ses nedgravning markeret med gult. Kort: Energinet.
Energinet har offentliggjort kortmateriale, der viser nedgravning af 25 kilometer ud af den 170 km lange højspændingsforbindelse mellem Idomlund ved Holstebro og den dansk-tyske grænse. Energinet har afsat 14 millioner til forskning, der skal skubbe til grænserne for kabellægning.

OBS - links med indgang til detaljerede kort nede i teksten.

Sydvestjylland: Energinet har tirsdag morgen offentliggjort kortmateriale over selskabets forslag til linjeføring af den 170 kilometer lange højspændingsforbindelse mellem Idomlund ved Holstebro i nord over Endrup til den dansk-tyske grænse.

Materialet viser samtidig de strækninger, hvor Energinet foreslår nedgravning af højspændingsforbindelsen. Sammenlagt udgør længden af nedgravnings-strækningerne omkring 25 kilometer ud af de i alt 26 km, som udenlandske eksperter tidligere har vurderet vil være muligt i forhold til fysikkens love.

Nedgravede strækninger foreslås i Herning Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Varde Kommune, Esbjerg Kommune og Tønder Kommune, men ikke i Holstebro Kommune, hvor linjeføringen udgår fra.

Ifølge direktør for Energinet Eltransmission, Henrik Riis, er både den foreslåede linjeføring og de nedgravede strækninger udvalgt udfra tekniske og miljømæssige undersøgelser, hvor der tages mest muligt hensyn til borgere og natur:

- Ud over, at der rent teknisk er forhold, vi har skullet tage i betragtning, så har vi udarbejdet et løsningsforslag, som efter vores opfattelse kan blive den mest skånsomme i forhold til borgere og natur. Derudover har vi været i dialog med de seks kommuner for at orientere os om, hvor vi kom i mindst mulig konflikt med kommunens ønsker i forhold til eksempelvis byudvikling og andet. Men i sidste ende vil forbindelsen ramme steder, hvor vi kommer endog meget tæt på boliger, og der bliver opgaven at sørge for, at dem, der rammes af det her, får den bedst mulige dialog med os, siger direktøren.

Annonce

Foreløbig tidsplan

Den foreløbige tidsplan for Energinets projekter ser således ud:

September 2019: Dialogmøder, bemærkninger og ønsker.

Oktober-november 2019: Justering af forslag til linjeføring og offentliggørelse heraf.

December 2019: Færdiggørelse af miljøkonsekvensrapport.

December 2019: Aflevering af rapporter til myndighedsbehandling.

2020: Anden offentlighedsfase (med offentlige møder).

2020: Udstedelse af landsplandirektiv og VVM-tilladelse.

2020-2021: Lodsejerforhandlinger (placering og erstatninger).

2021-2023 Anlægsarbejde.

Se kortene her

I den forbindelse har Energinet forberedt otte dialogmøder for de berørte lodsejere på den 170 kilometer lange strækning. Møderne finder sted i tidsrummet klokken 15.30 til 20.00 fra 18. september til og med den 24. september. Der bliver ét i Varde Fritidscenter, ét i Bredebro Idrætscenter, et i LandsbyCenter Vind i Holstebro, ét i Ribe Fritidscenter, ét i Tarm Idrætscenter, ét på Endrup Kro, ét i Videbæk Idræts- og Fritidscenter samt ét i Tønder Sport- og Fritidscenter, og her vil medarbejdere fra Energinet stå til rådighed for én til én samtaler med de berørte borgere.

De, der har bolig tættest på linjeføringen, hvilket vil sige inden for den afstand, der udløser erstatning, har fået brev om møderne. Alle kan komme med egne input og forslag frem til den 21. oktober, men der er ikke tale om en egentlig offentlig høring. Der kommer nemlig en officiel anden høringsrunde i 2020.

Du kan se strækningen Endrup-Idomlund her.

Du kan se strækningen Endrup-grænsen her.

Forskningsprojekt om nedgravning

i forbindelse med de strækninger, hvor linjeføringen skal i jorden, vil der i hver ende af nedgravningen blive etableret en såkaldt kabelovergangs-station. Her vil man til sin tid kunne se en speciel mast lige inden det såkaldte nedtræk i jorden. Ifølge Henrik Riis bliver der tale om ret simple stationer med et trådhegn på 90 gange 50 meter omkring. Kun på to stationer (Ribe Syd og Bredebro Nord) er der behov for lidt flere komponenter, uden at stationerne bliver væsentligt større..

- Jeg ville ønske, at vi kunne grave mere ned end de 26 km, der er teknisk muligt, og derfor har Energinet også for tre uger siden godkendt et forsknings- og udviklingsprojekt, Danpac, hvor vi dels med folk indenhus dels med universitetsfolk vil arbejde med at bryde barrieren med lange kabler. Det ligger ikke lige for, at markedet udvikler det for os, så vi får det forærende, og derfor har vi sat 14 millioner kroner af til dette kabelteknologi-projekt, siger Henrik Riis.

Omkring 380 husstande kan i henhold til Energinets forslag få den kommende forstærkning af højspændingsnettet i Vest- og Sønderjylland tæt på deres bolig – det vil sige mindre end 280 meter.

Forslaget indebærer også, at lidt over 300 ejendomme, hvor boligen ikke ligger tæt på luftledningen, får placeret det nye anlæg på deres grund. Samlet set betyder det, at cirka 700 lodsejere og naboer kan få tilkendt erstatning som en følge af den nye højspændingsforbindelse.

Borgere tæt ved den dansk-tyske grænse må vente en tid endnu på at få svar på, om de berøres, idet Energinet er fortsat i dialog med tyske TenneT om, hvor ledningen skal krydse grænsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Ringkøbing

Tre gymnasier søger alle en ny rektor: - Vi er selvfølgelig i en konkurrencesituation

Annonce