Annonce
Erhverv

Se listen: De kan løbe med prisen som årets start-up i EY Entrepreneur Of The Year

Den fynske investor og erhvervsmand Torben Frigaard Rasmussen har som jurymedlem har været med til at pege på de tre fynske startup-finalister i EY Entrepreneur Of The Year 2019. Foto: Michael Bager
Jagten på årets regionale vindere af EY Entrepreneur Of The Year i startup-kategorien nærmer sig snart sin afslutning. Fra at have haft 120 virksomheder i spil til at løbe med priserne, er feltet nu snævret ind til 18 finalister.

Fra droner som vagtværn til larver som foder til kæledyr og en bank, der kun lever online.

Forretningskoncepterne bag dette års nominerede startupvirksomheder, der er gået videre til de regionale finaler i EY Entrepreneur Of The Year, spænder vidt. Alligevel har virksomhederne flere ting fælles:

De er alle blevet udvalgt af en regional jury, der har peget på dem blandt omkring 120 andre lovende startupvirksomheder i hele landet.

De har ikke mere end fire årsregnskaber bag sig.

De har et stort udviklingspotentiale og ambitioner, og så har de en gennemslagskraft, der gør, at EY, Vækstfonden og Danske Bank i første omgang har haft troen på, at de kan mere end gennemsnittet af startupvirksomheder her i landet.

Annonce

Her er finalisterne i EY Entrepreneur Of The Year i Start-Up kategorien

Region Nordjylland

  • Entomass, Løkken
  • Rare Wine Invest, Vodskov
  • Rhino Systems, Nibe

Region Midtjylland

  • Hydrive ApS, Hedensted
  • Lunar A/S, Aarhus
  • ChefMade ApS, Lystrup

Region Syd- og Sønderjylland

  • Ecooking, Bjert
  • Adapto Technologies, Sønderborg
  • Rack Buddy, Esbjerg

Region Fyn

  • Accutics, Odense SV
  • Lorenz Technology, Odense S
  • QuickOrder, Odense C

Region Sjælland

  • Nordic Power Converters, Herlev
  • AddiFab, Jyllinge
  • Nethire, Glostrup

Region København

  • Too Good To Go, København S
  • Peakon, København K
  • Pleo Technologies, København N

Imponerende fremgang

I Region Midtjylland har startuprådgiver Anders Bannebjerg fra Danske Bank været med til at interviewe flere af de virksomheder, som jurymedlemmerne har valgt de tre midtjyske nominerede virksomheder ud fra. Og han er ikke i tvivl om, at de midtjyske startups har masser at byde på.

I sin bedømmelse har han særligt lagt vægt på, hvilket aftryk de forskellige startupvirksomheder har på deres omgivelser og hvilket potentiale, der ligger i virksomhederne. Og særligt når det gælder sidstnævnte fremhæver han den aarhusianske fintech-virksomhed Lunar som et godt eksempel.

- De har et stort potentiale og gør det rigtig godt. Det er imponerende, at de har kunnet få en banklicens i disse dage, og at de har fået tilført så stor en kapital, som de har kunnet få. Og så prikker de lidt til os andre i branchen, siger Anders Bannebjerg.

Netop det er jurymedlem Kasper Lyhr enig i. Han er selv stifter af First Agenda, en virksomhed der for blot for to år siden løb med titlen som årets midtjyske startup i konkurrencen, og som senere stod blandt de tre landsfinalister til EY Entrepreneur of The Year i start-up-kategorien.

- Nu kommer jeg selv fra softwarebranchen, så jeg synes det er rigtig flot, hvad Lunar har opnået allerede nu. Og det med, at de er med til at disrupte en branche, som vi alle har et forhold til, det synes jeg er rigtig spændende. Men alt i alt er det imponerende, hvad alle de tre nominerede startups har opnået allerede nu, understreger han.

Digitalt mindset

En anden virksomhed, der har været med til at disrupte det bestående marked indenfor sin branche, er, ifølge erhvervskundechef Claus Albjerg for Vækstfonden, den fynske virksomhed Lorenz Technology fra Odense.

- Det nye vi ser i Danmark, nu hvor robotter efterhånden er kendt af alle, det er droner. Og det interessante ved Lorenz Technology er, at de som dronevirksomhed gør noget, som ingen andre har gjort før - nemlig at lave software til droner, som gør dem i stand til at overvåge områder på afstand, som for eksempel containere på havnen, der tidligere krævede, at man havde et vagtværn med daglige runder. Det er superinteressant, fortæller han begejstret.

Claus Albjerg har været med til at interviewe flere af de virksomheder, som den fynske jury har udvalgt deres tre kandidater fra, og han ser flere lighedstræk blandt de nominerede.

- Det, der helt overordnet kendetegner virksomhederne, er deres eksekveringsevne, og den måde de er i stand til at eksekvere deres forretningsplaner på. Derudover er de født digitale og har hele tiden et digitalt mindset indover deres forretningsmodel, siger han og tilføjer:

- Og så går de ikke efter et verdensherredømme indenfor deres forretningsområde, men vil gerne indgå partnerskaber, der kan løfte deres såvel som andres virksomheder.

Det er publikum, der bestemmer hvem der skal vinde startup-kategorien i regionen, mens en landsjury uafhængigt heraf vælger tre iværksætter-virksomheder, der går videre til landsfinalen og senere peger på den nationale vinder. De 18 startupvirksomheder skal derfor nu kæmpe om publikums gunst i forbindelse med de regionale finaler i EY Entrepreneur Of The Year i slutningen af oktober og begyndelsen af november. Arkivfoto

Internationalt sigte

Men det er ikke, det eneste de tre kan. De er nemlig også i stand til at sælge deres produkt, fortæller den fynske investor og erhvervsmand Torben Frigaard Rasmussen, der som jurymedlem har været med til at pege på de tre fynske startups, der er at finde på listen over nominerede startupvirksomheder.

- De tre virksomheder har allerede bevist, at de kan sælge og skalere deres produkt. De har alle sammen flere udenlandske kunder, hvilket jo ikke er et mål i sig selv, men da Danmark er et lille land, så bliver man nødt til at se udover landets grænser, hvis man skal have succes.

- Og her er flere af dem allerede godt i gang, siger Torben Frigaard Rasmussen.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce