Annonce
Erhverv

Se listen: De kan løbe med prisen som årets start-up i EY Entrepreneur Of The Year

Den fynske investor og erhvervsmand Torben Frigaard Rasmussen har som jurymedlem har været med til at pege på de tre fynske startup-finalister i EY Entrepreneur Of The Year 2019. Foto: Michael Bager
Jagten på årets regionale vindere af EY Entrepreneur Of The Year i startup-kategorien nærmer sig snart sin afslutning. Fra at have haft 120 virksomheder i spil til at løbe med priserne, er feltet nu snævret ind til 18 finalister.

Fra droner som vagtværn til larver som foder til kæledyr og en bank, der kun lever online.

Forretningskoncepterne bag dette års nominerede startupvirksomheder, der er gået videre til de regionale finaler i EY Entrepreneur Of The Year, spænder vidt. Alligevel har virksomhederne flere ting fælles:

De er alle blevet udvalgt af en regional jury, der har peget på dem blandt omkring 120 andre lovende startupvirksomheder i hele landet.

De har ikke mere end fire årsregnskaber bag sig.

De har et stort udviklingspotentiale og ambitioner, og så har de en gennemslagskraft, der gør, at EY, Vækstfonden og Danske Bank i første omgang har haft troen på, at de kan mere end gennemsnittet af startupvirksomheder her i landet.

Annonce

Her er finalisterne i EY Entrepreneur Of The Year i Start-Up kategorien

Region Nordjylland

  • Entomass, Løkken
  • Rare Wine Invest, Vodskov
  • Rhino Systems, Nibe

Region Midtjylland

  • Hydrive ApS, Hedensted
  • Lunar A/S, Aarhus
  • ChefMade ApS, Lystrup

Region Syd- og Sønderjylland

  • Ecooking, Bjert
  • Adapto Technologies, Sønderborg
  • Rack Buddy, Esbjerg

Region Fyn

  • Accutics, Odense SV
  • Lorenz Technology, Odense S
  • QuickOrder, Odense C

Region Sjælland

  • Nordic Power Converters, Herlev
  • AddiFab, Jyllinge
  • Nethire, Glostrup

Region København

  • Too Good To Go, København S
  • Peakon, København K
  • Pleo Technologies, København N

Imponerende fremgang

I Region Midtjylland har startuprådgiver Anders Bannebjerg fra Danske Bank været med til at interviewe flere af de virksomheder, som jurymedlemmerne har valgt de tre midtjyske nominerede virksomheder ud fra. Og han er ikke i tvivl om, at de midtjyske startups har masser at byde på.

I sin bedømmelse har han særligt lagt vægt på, hvilket aftryk de forskellige startupvirksomheder har på deres omgivelser og hvilket potentiale, der ligger i virksomhederne. Og særligt når det gælder sidstnævnte fremhæver han den aarhusianske fintech-virksomhed Lunar som et godt eksempel.

- De har et stort potentiale og gør det rigtig godt. Det er imponerende, at de har kunnet få en banklicens i disse dage, og at de har fået tilført så stor en kapital, som de har kunnet få. Og så prikker de lidt til os andre i branchen, siger Anders Bannebjerg.

Netop det er jurymedlem Kasper Lyhr enig i. Han er selv stifter af First Agenda, en virksomhed der for blot for to år siden løb med titlen som årets midtjyske startup i konkurrencen, og som senere stod blandt de tre landsfinalister til EY Entrepreneur of The Year i start-up-kategorien.

- Nu kommer jeg selv fra softwarebranchen, så jeg synes det er rigtig flot, hvad Lunar har opnået allerede nu. Og det med, at de er med til at disrupte en branche, som vi alle har et forhold til, det synes jeg er rigtig spændende. Men alt i alt er det imponerende, hvad alle de tre nominerede startups har opnået allerede nu, understreger han.

Digitalt mindset

En anden virksomhed, der har været med til at disrupte det bestående marked indenfor sin branche, er, ifølge erhvervskundechef Claus Albjerg for Vækstfonden, den fynske virksomhed Lorenz Technology fra Odense.

- Det nye vi ser i Danmark, nu hvor robotter efterhånden er kendt af alle, det er droner. Og det interessante ved Lorenz Technology er, at de som dronevirksomhed gør noget, som ingen andre har gjort før - nemlig at lave software til droner, som gør dem i stand til at overvåge områder på afstand, som for eksempel containere på havnen, der tidligere krævede, at man havde et vagtværn med daglige runder. Det er superinteressant, fortæller han begejstret.

Claus Albjerg har været med til at interviewe flere af de virksomheder, som den fynske jury har udvalgt deres tre kandidater fra, og han ser flere lighedstræk blandt de nominerede.

- Det, der helt overordnet kendetegner virksomhederne, er deres eksekveringsevne, og den måde de er i stand til at eksekvere deres forretningsplaner på. Derudover er de født digitale og har hele tiden et digitalt mindset indover deres forretningsmodel, siger han og tilføjer:

- Og så går de ikke efter et verdensherredømme indenfor deres forretningsområde, men vil gerne indgå partnerskaber, der kan løfte deres såvel som andres virksomheder.

Det er publikum, der bestemmer hvem der skal vinde startup-kategorien i regionen, mens en landsjury uafhængigt heraf vælger tre iværksætter-virksomheder, der går videre til landsfinalen og senere peger på den nationale vinder. De 18 startupvirksomheder skal derfor nu kæmpe om publikums gunst i forbindelse med de regionale finaler i EY Entrepreneur Of The Year i slutningen af oktober og begyndelsen af november. Arkivfoto

Internationalt sigte

Men det er ikke, det eneste de tre kan. De er nemlig også i stand til at sælge deres produkt, fortæller den fynske investor og erhvervsmand Torben Frigaard Rasmussen, der som jurymedlem har været med til at pege på de tre fynske startups, der er at finde på listen over nominerede startupvirksomheder.

- De tre virksomheder har allerede bevist, at de kan sælge og skalere deres produkt. De har alle sammen flere udenlandske kunder, hvilket jo ikke er et mål i sig selv, men da Danmark er et lille land, så bliver man nødt til at se udover landets grænser, hvis man skal have succes.

- Og her er flere af dem allerede godt i gang, siger Torben Frigaard Rasmussen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Tyve stjal smykker ved villaindbrud i Skjern

Læserbrev

Udbud af ambulancekørsel: Den gode idé opstår i samarbejdet

Læserbrev: I løbet af januar tager Region Midtjylland vigtige skridt i retning af at fastlægge fremtidens ambulancekørsel, når der tages stilling til det kommende udbud af kørslen. Der er meget på spil i regionsrådets måde at skrue udbuddet sammen på: Grundlæggende spørgsmål om, hvilken pris og kvalitet borgerne kan få for skattekronerne i de kommende år, og mulighederne for at bruge offentlig-privat samarbejde som driver for innovation i den offentlige sektor. I disse år går en stor generation på pension med udsigt til at leve længere, og færre er tilbage til at forsørge flere. Lige som vi står overfor udfordringer med at få sundhedskronerne til at række, fordi folk lever længere, og flere får kroniske sygdomme. Der er med andre ord grundlag for at tænke nyt og bruge det store potentiale, der ligger i samarbejdet mellem sektorerne, til at få mere for pengene og levere ny og innovative løsninger. De gode ideer og intelligente løsninger på sundhedsområdet er allerede mange – og regionerne er grundlæggende gode til at række ud til offentlig-privat samarbejde i udviklingen af nye innovative teknologier og måder at løse sundhedsudfordringen på. Historisk gælder det også indenfor det akutte og det præhospitale område, hvor vi har set forsøg med el-køretøjer, kunstig intelligens, stabilisering eller færdigbehandling af KOL-patienter. Og mange nye tiltag er for længst implementeret, som for eksempel den elektroniske patientjournal, der optimerer patientforløbet, eller EKG taget allerede i ambulancen, som sikrer, at hjertepatienter kommer til det rigtige hospital. Langt flere bliver i dag hjulpet hurtigere og bedre, fordi den fælles innovation fungerer. Region Midt står overfor de kommende udbud på ambulanceområdet, og her har regionen gode muligheder for at stille krav i udbud til andet og mere end blot økonomien. Udbud bliver dermed en vej til at omsætte innovationen og de smarte løsninger hos leverandørerne til realitet til gavn for borgerne. Man behøver ikke se længere end til Norge, hvor flere kommuner gik sammen om at stille krav om CO2-neutrale byggepladser til leverandørerne i forbindelse med et stort fælles byggeri. På den måde kommer offentlige økonomiske muskler i spil og bliver en driver for innovationen. På samme måde har Region Midtjylland med udbuddet gode muligheder for at skubbe på innovation på sundhedsområdet til patienternes og borgernes fordel.

Annonce