Annonce
Danmark

Se Danmark: Se tilbage på en våd februar med fotografernes bedste billeder

Danmark: Vand og vejr fyldte meget i fotografernes arbejde i februar, der var den vådeste af sin slags nogensinde. Læs mere om de enkelte billeder i billedteksterne i månedens fotogaleri. Foto (fra øverste venstre hjørne og uret rundt): Annett Bruhn, Morten Pape, Hans Chr. Gabelgaard, Søren E. Alwan, Jens Thaysen.
Hvert et lille klik fra fotografernes kameraer fastholder et lille stykke danmarkshistorie, som fortæller om livet som det folder sig ud vest for Storebælt. Redaktionen har samlet nogle af de bedste billeder fra den forgangne måned i dette store fotogalleri.

Danmark: De er på farten i læsernes tjeneste, og dokumenterer hver eneste dag noget af alt det, der sker i Jylland og på Fyn. Avisens fotografer ser verden i nye vinkler og har adgang til at fortælle historier fra steder, de færreste har adgang til.
Hver måned bladrer redaktionen i fotoalbummet og kigger tilbage gennem nogle af fotografernes bedste billeder. Det våde vejr i februar betød at mange fotografer måtte trække i gummistøvlerne for at vise læserne, hvordan verden omkring dem ser ud.

Holstebro: Vandet i Storåen steg mandag formiddah i Holstebro by. Biolog ved Holstebro Kommune Jakob Larsen oplyser, at man allerede fra morgenstuden var nødt til at åbne op for, at der lukkes mere vand ud af Vandkraftsøen.- Vi havde først regnet med, at det ville blive aktuelt i eftermiddag. Men det stiger så hurtigt i Vandkraftsøen, at vi er nødt til at gøre det allerede nu, siger Jakob Larsen. Foto: Morten Stricker
Vejle: Outlandish optrådte, da Danmarksindsamlingen blev sendt live fra Vejle Musikteater og Byparken lørdag aften. Foto: Mette Mørk
Horsens: Vor Frelsers Kirke i Horsens. Foto: Morten Pape
København: Den nyåbnede skibakke Copenhill på Amager. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Guderup: Rikke Nørulf var med for syvende gang, mens det var første gang Steffen Andresen far Vojens var med til bierfest i Guderup. Foto: Timo Battefeld
Vejle: Hotel Munkebjerg er klædt i gult og klar til at holde pressemøde om Tour de France start i Danmark 2021. Foto: Mette Mørk
Aventoft: Vildsvinehegnet øst for Møllehus/Aventoft grænseovergang. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Sønderborg: Åbning af Kirrpu Loppesupermarked i Sønderborg. Foto: Timo Battefeld
Vinderup: Fjerkræslagteriet HK Scan ved Vinderup har lige aflagt årsregnskab, der viser endnu en stort underskud. Foto: Morten Stricker
Sønderborg: Efter mange år som naturvejleder har Irmelin Müller besluttet at gå på pension. Foto: Timo Battefeld
Fredericia: Carlsbergs er godt i gang med at projektere et nyt anlæg, som skal halvere Carlsbergs vandforbrug og genbruge 90 procent af spildevandet. Foto: Peter Leth-Larsen
Odense: 12-årige Olivia Dresler er sammen med sin hest Bull's Cabachino til ridestævne i Odense Congress Center. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Vejle: Stort judostævne I DGI-Huset i Vejle. Foto: Søren E. Alwan
Fredericia: HedeDanmark er i gang med at rydde Ravelinen, Danmarks Bastion og Kongens Bastion for træer og buske. Foto: Peter Leth-Larsen
Højer: Det blæser godt ved Vidåslusen. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Humlum: Der er lige nu mere badeland end campingplads over det hos Humlum Fiskerleje & Camping. Foto: Morten Stricker
Bøvlingbjerg: Bøvling Idrætsefterskole lægger gulv til et udtagelsesstævne til landsholdet i Powertumbling. Foto: Johan Gadegaard
Simmersted: Moesgaard Gallowa åbner stalden, hvor besøgende kan blive klogere på dyrene. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Thyborøn: JyllandsAkvariet havde torsdag arrangeret ravsafari på stranden ved Thyborøn. De seneste dages blæst og forhøjede vandstand havde gjort det noget nær perfekte forhold til at finde rav, så mange turister var gået med på jagten efter havets guld. Foto: Morten Stricker
Holstebro: Slangetæmmer Peter Løve Mark fra Aars besøgte lørdag biblioteket i Holstebro, for at formidle og vise sine slanger frem. De modigste kunne få lov til at holde én af hans pythonslanger. Foto: Morten Stricker
Hald Sø: - Man skal bare lade sig flyde med, siger Bente Jakobsen - akkurat som man efter lidt øvelse kan lære at flyde på Hald Sø selv i det mørke, vinterkolde vand. Den 45-årige kvinde har inden for to år afsluttet et langvarigt kræftforløb. Hun har i samme periode mistet først sin mor, dernæst sin far – og nu er hun just blevet skilt. Foto: Morten Pedersen
Åstruplund: Anders Lund har marker ned til Gudenåen og er plaget af oversvømmelser. Jorden er praktisk talt værdiløs for den økologiske landmand, der har i alt 70 hektar jord ved Åstruplund. Foto: Morten Pape
Odense: Livgardens Tambourkorps spillede i forhallen inden kampen Odense Bulldogs - SønderjyskE. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Varde: I anledning af Den Vestjyske Amatørscene - 7kantens 50 års fødselsdag, blev samtlige kostumer foreviget. Også krabbekostumet, som Sophie Glindemann krøb i. Foto: Annett Bruhn
Lystrup: Heidi Jæger Kronvold er træt af udsigten til naboens mark, hvor en sø af regnvand truer med at oversvømme hendes hus og have. Foto: Jens Thaysen
Vemb: Vandet står tæt ved kirkegården i Vemb, hvor Storåen er gået over sine bredder.Foto: Morten Stricker
Vemb: Storåen er gået over sine bredder, så store områder ved Vemb er oversvømmet. - Vi holder meget af at gå en tur i området, men vi må finde nogle andre veje lige i de her dage. Der er godt nok kommet meget vand de seneste dage, men nu er det mere roligt, siger Anna Marie Mortensen, der sammen med sin mand, Christian, nyder at kigge ud over de store vandmængder. Foto: Morten Stricker
Horsens: Horsens IC havde inviteret til børnedag i forbindelse med kampen mod Team FOG Næstved i Forum Horsens. Det betød, at manden, der kom ind med bolden før kampen, var utraditionel. Han var iklædt et Darth Vader-kostume og flankeret af et par stormtroopers fra Star Wars-universet samtidig med, at John Williams' udødelige "Imperial March" gjaldede ud over Forum Horsens. Foto: Morten Pape
Kolding: En rød kano var parkeret ude foran et af kolonihavehusene i Kæmnerengen, hvor man i disse dage ellers skal have waders på, for at komme rundt. Foto: Søren Gylling
Liseborg: Mette Specht Kristiansen fra Liseborg kritiserer denne rundkørsel, som mod syd leder ned til Liseborgcentret. Hun mener, at det er uhensigtsmæssigt, at der ikke er fodgængerfelter, og at den slet og ret er for farlig for cyklister. - Det er jo os, der skal holde tilbage for bilerne, og det kan tage lang tid at komme igennem rundkørslen, siger hun. Foto: Morten Pedersen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Jorden kalder: Det er nu, vi har pligt til at tænke nyt

Debat: Hvis vi vælger at se coronakrisen som et wakeupcall, hvad er det så for et budskab, planeten sender os? Og måske nok så interessant: Hvordan kan vi mennesker bedst lytte og tage ved lære? Alvoren gik for alvor op for de fleste af os anden uge i marts, og siden da har vi måttet vænne os til en ny virkelighed med skræmmende hast. Coronaen har ramt de moderne samfund og økonomier, hvor vi er allermest sårbare: Accelererende smittetal, dødstal - og ikke mindst arbejdsløshedstal, taler deres alt for tydelige sprog Jorden rundt. Vi vestjyder kan vælge at trøste os med, at vi bestemt ikke lever i den mest udsatte del af verden: Vores grundlæggende samfundsorden er uhyre stærk, vi er disciplinerede, og vi har i fællesskab bevist vores evne til at handle samlet og resolut. Uanset, at krisen uden tvivl bliver hård og omsiggribende, vender hverdagen i Danmark på et snarligt tidspunkt tilbage til noget, der ligner en normaltilstand. Samtidig bør vi dog også se coronakrisen som et wakeupcall, og gribe påskedagenes nedetid som en kærkommen anledning til at genoverveje, hvorfor vi i grunden lever og disponerer vores tid, som vi normalvis gør. Coronakrisen har ikke gjort hverken problemet med global opvarmning eller behovet for en gennemgribende, grøn omstilling mindre aktuelt. Til gengæld udstiller nedsmeltningen af arbejdsmarkedet på tydelig vis, hvor direkte vores moderne markedsøkonomi påvirker naturen omkring os: Allerede få dage efter nedlukningen af Danmark kunne man måle, hvordan luftkvaliteten i de større byer var blevet markant forbedret. Vi lever i et rigt og privilligeret samfund, hvor vi har alle muligheder for igen at få økonomien i gear og komme tilbage på fode. Men spørgsmålet er, om det ikke netop er nu, i takt med at staten pumper uhørt massive investeringer ud i samfundet, vi også har en forbandet pligt til at tænke nyt? Spørgsmålet er, om det ikke er nu, mens krisen kradser, vi skal lægge fundamentet til en anderledes grøn, og bæredygtig økonomi? Det er oplagt at initiere de nødvendige hjælpepakker, så de virker som en gigantisk gulerod til fremme af bæredygtig business. Samtidig må vi udvise det nødvendige mod til at svinge stokken, og afgiftpålægge fossil energi, i en grad hvor det virkelig nytter (og flytter) noget. Som Klimarådet har vist, er der ingen vej udenom ubehagelighederne, hvis vi for alvor ønsker at leve op til vores egne ambitiøse 70 procents-reduktionsmål. Lad os derfor i slipstrømmen på coronakrisen stå sammen og tegne konturerne af en grøn økonomi, hvor lokale fødevarer og serviceydelser - og i det hele taget ting, der bliver skabt lokalt - er relativt billigere, og dermed konkurrencedygtige. Selv om vi så hver især måtte få færre penge mellem hænderne, vil den reelle, oplevede købekraft stadig være formidabel. Personligt drømmer jeg om små velorganiserede lokalsamfund i landsbystørrelse, med alt fra smede og slagtere, til sygeplejersker og sjælesørgere -og ikke mindst den uundværlige drømmer og tosse; en hverdag, og en verden, hvor vi ikke behøver at flytte hverken os selv eller vores varer over vanvittige afstande, og fint har tid til at dyrke vores grøntsager, passe vores husdyr, og lære vores børn at lære verden at kende; måske gå på jagt, eller fiske lidt på fjorden. Tænk Dunbars antal, og overvej et øjeblik hvordan det kan gøres: Tænk dig et byrum, indrettet på vores børns, og ikke hverken bilernes, eller ejendomsudviklernes og realkredittens præmisser: Grønne rekreative arealer, med planter, insekter og liv, hvor der ellers bare er veje, asfalt og beton; snoede vandveje, og cykelstier og trailspor. Eltogene og de tilbageværende autostradaer så langt ude af byerne som muligt. Tænk dig tilsvarende samfundet indrettet til mennesker - ikke arbejdskraft og forbrugere - og hvordan det kan blive, den dag vi faktisk på alle niveauer bliver ansporet til at drømme og lege og finde på; hvor incitamentstrukturen tilgodeser selv de mindste små udbrud af virketrang og skaberlyst, og der er forretning i at konstruere tingene så gedigent og gennemtænkt, at de også holder og står om hundrede år. Tænk dig, at det er muligt at skabe en anstændig levevej som lokal skrædder, fordi systemet bonner de reelle omkostninger ved det stangtøj, vi ellers frejdigt har hentet hjem fra den anden side af kloden, og som nu med ét slag er ubetaleligt dyrt. Tænk dig, at det rent faktisk er muligt at leve af at reparere cykler i et lille hyggeligt værksted på havnen. Tænk dig, at dit eget surdejsbrød, bagt på mærkelige, lokale kornsorter, ikke bare er bedre, men også billigere end fabriksfremstillet bakeoff, hvor alle ingredienser skal trilles frem og tilbage over kontinentet i lastbil. Tænk dig, at det vrimler med små køkkener, hvor passionerede mennesker laver takeaway fra bunden, eller du bare kan slå dig ned ved et langbord - og hvor de folk, der sidder der i forvejen, gerne rykker sammen og kommer hinanden ved. Tænk dig, at det at pille Nordsø-rejerne i Marokko for at køre dem tilbage til Nordeuropa er lige så dyrt og besværligt, som det lyder absurd, og at vores husdyr må leve af lokale afgrøder, fordi idéen om at rydde regnskov i Sydamerika og sejle sojaen halvvejs rundt om Jorden er lige så omkostningstung, som den strider mod ethvert bæredygtighedsprincip. Tænk dig i det hele taget, at prisen for moderne, industrielt landbrug, og den ledsagende, og endnu mere sindssyge plantebeskyttelse, afspejler de miljømæssige konsekvenser én til én. Tænk dig, at genetisk modifikation er strafbart i samme grad som overtrædelser af patentlovgivningen, og krænkelser af kommercielle producenters ophavsret i øvrigt er det i dag. Tænk dig, at prisen på elektronik og plastic står i forhold til de blivende ar, minedriften og olieudvindingen efterlader på planeten; at olieselskaberne skal plante en hektar skov for hver tønde olie, de pumper op af undergrunden, og at mineselskaberne skal investere halvdelen af deres overskud i sociale projekter, der hvor de rekrutterer deres arbejdskraft. Tænk dig, at konkurrenceparameteret per excellence er at bruge mindst mulig energi og efterlade det mindst mulige impact på planeten - og nej - ikke bare baseret på noget så excentrisk gammeldags som etik og moral, men simpelhen fordi det er sådan, vi har valgt at konfigurere økonomien, og det er dét, der bedst betaler sig på både kort og længere sigt. Og mens du alligevel lader fantasien få frit slag, så tænk dig engang, hvor dejligt det ville være, at du ikke altid havde så f∙cking travlt, og evig og altid skulle tjekke din f∙cking telefon; at du var i stand til at unde dig selv lidt kreativ nedetid, kunne sove som et barn om natten, og vågne både veludhvilet og klar på en skøn, ny dag, med masser af heureka-øjeblikke og åbne muligheder. ... I virkeligheden alt det, der er indbefattet, når du forestiller dig paradislivet på en afsondret, tropisk ø - bare hér, hjemme i Naturens Rige, hvor årstiderne skifter, og vi kender og elsker hinanden, og hinandens mere eller mindre udtalte særheder. Jeg ville elske den hverdag - hands-on - ikke mindst fordi det, der trænger til forandring i vores moderne, naturfjerne hverdagsliv, er alt andet end vores dejlige naboer, horisonten og havet.

Annonce