Annonce
Danmark

Se billederne: Master Fatman bisættes med farver, samba og rustvognscykel

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Master Fatman med det borgerlige navn Morten Lindberg var kendt som en kærlig og kulørt mand. Det blev tydeligt markeret ved hans bisættelse lørdag eftermiddag.

Familie, venner og bekendte tager lørdag afsked med entertainer, dj og radiovært Morten Lindberg, der bedst var kendt som Master Fatman.

Det er Helligåndskirken midt i København, der er centrum for ceremonien. Og afskeden vil være præget af den folkekære entertainers farverige og festlige personlighed.

- Bisættelsen er for familie, venner og kolleger, og man er velkommen til - i Mortens ånd - at møde op i farver, har chefredaktør på Radio24syv, Jørgen Ramskov, på vegne af familien oplyst i en pressemeddelelse.

Ifølge TV2 Lorry er det Master Fatmans nære ven Mia Lund Rao, der er sognepræst, som skal stå for bisættelsen, der finder sted klokken 14.00.

Sange og taler fra blandt andre kunstmaleren John Kørner vil han blive mindet med.

Når den kirkelige ceremoni er færdig, vil kisten blive ført væk på en rustvognscykel med blomster, og inden det vil sambapiger danse Master Fatman ud af kirken, oplyser TV2 Lorry.

De tilstedeværende i kirken vil danne et optog via Strøget og Købmagergade til Dronning Louises Bro, hvor blomster fra kirken bliver lagt.

Et privat arrangement på Langelinje Pavillonen vil blive holdt efterfølgende.

Urnen vil i løbet af foråret blive nedsat på Assistens Kirkegård på Nørrebro, skriver mediet.

Master Fatman startede sit liv i Munkebo på Fyn i 1965. Efter en opvækst, hvor han blandt andet gik på Rudolf Steiner-skole, slog han i firserne igennem med musikken.

Det var fortolkningerne af gamle Abba-sange og discoklassikere, der førte til hans gennembrud både med livebandet Master Fatman and his Freedom Fighters og senere med albummet "Hail Hail".

Han kan blandt andet skrive dj, radiovært, filminstruktør, foredragsholder, musiker og tv-vært på cv'et.

Den landskendte kunstner mødte sin afrikanske hustru, Herminia Mabunda, under en koncert på Roskilde Festival. De blev gift i 2010.

Året efter fødte hun parrets første fælles datter, Sol. Siden har de fået yderligere tre børn. Derudover har multikunstneren også en søn fra et tidligere forhold.

Master Fatman døde 26. marts 2019. Han blev 53 år gammel.

Annonce
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce