Udland

Schweizerne skal stemme om strammere våbenlovgivning

Denis Balibouse/Reuters
Regering advarer om, at Schweiz kan blive smidt ud af EU-samarbejde, hvis strammere våbenlov ikke vedtages.

Schweiz holder søndag folkeafstemning om, hvorvidt landets våbenlov skal rettes ind efter EU-lovgivning.

Regeringen i Schweiz advarer om, at et "nej" kan true relationen til den europæiske union.

Når schweizerne søndag går i stemmeboksen, skal de således tage stilling til, om de accepterer en lov, som Schweiz’ regering vedtog i september 2018.

Loven indfører restriktioner på landets våbenlov, så den flugter med EU's love.

EU strammede reglerne i 2015 efter terrorangrebene i Paris.

Loven har medført en sjælden national debat om retten til at eje skydevåben i det centraleuropæiske land, som har en dybt forankret våbenkultur.

Schweiz er kendt for sit liberale syn på våben. 2,3 millioner privatejede våben ligger hos landets 8,3 millioner indbyggere.

Schweiz er ikke med i EU, men er en del af Schengen-samarbejdet. Og landets regering mener, at en strammere våbenlovgivning er afgørende for at Schweiz kan opretholde sit samarbejde med unionen.

Et flertal af schweizerne - omkring 65 procent - støtter ifølge de seneste meningsmålinger forslaget.

Men idéen om at skærpe lovgivningen er samtidig blevet mødt af kraftig modstand fra våbenlobbyen såvel som våbenentusiaster i landet.

Stemmer schweizerne ja til ændringerne, vil det betyde, at reglerne for køb af våben bliver strammet, og statens kontrol af solgte våbenkomponenter bliver øget, skriver Swissinfo.

Skulle schweizerne alligevel stemme nej til restriktionerne, vil det få vidtrækkende konsekvenser for landet.

Regeringen har ifølge mediet Le News meldt ud, at EU smider Schweiz ud af Schengen-samarbejdet, hvis de stemmer imod.

Sker det, vil Schweiz være nødsaget til at genindføre grænsekontrol, og borgere, der skal ind i landet, vil skulle ansøge om et visum, hedder det.

Schweiz er et direkte demokrati. Derfor skal borgerne ofte i stemmeboksen og forholde sig til lovændringer.

Enhver borger kan organisere en folkeafstemning, hvis der samles 100.000 underskrifter.

/ritzau/AFP

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce