Sport

Schöne scorer drømmemål i Ajax-jubel over mesterskab

Olaf Kraak/Ritzau Scanpix
Lasse Schöne scorede på et direkte frispark, da Ajax vandt og blev kåret som hollandsk mester.

Ajax kunne onsdag aften lade sig hylde med det hollandske mesterskab, da Ajax ude besejrede nedrykkede De Graafschap 4-1 i Æresdivisionen.

Dermed sluttede Ajax øverst i tabellen med 86 point foran PSV Eindhoven på andenpladsen med tre point færre.

Det er klubbens 34. mesterskab i alt, men det er første gang siden 2014, at Ajax bliver hollandsk mester.

Danske Lasse Schöne var med i startopstillingen hos Ajax, og han stjal billedet efter 37. minutter med en drømmescoring.

Ajax fik tilkendt et direkte frispark, og Schöne sørgede for at bombe bolden op i det ene målhjørne og bringe Ajax foran 1-0.

Hjemmeholdet fik udlignet tre minutter senere, men den hektiske afslutning på første halvleg kastede endnu en scoring af sig til Ajax.

Den stod Nicolás Tagliafico for efter forarbejde fra Hakim Ziyech.

Dermed gik Ajax til pausen foran 2-1, og med godt 20 minutter igen sørgede Dusan Tadic for 3-1, da han udnyttede et straffespark, og Tadic scorede også det sidste mål til 4-1.

Kasper Dolberg afløste Lasse Schöne hos Ajax efter en god time, mens Rasmus Kristensen tre minutter forinden var sendt på banen.

Der skulle et mindre mirakel til, hvis PSV Eindhoven skulle fravriste Ajax mesterskabet i sidste spillerunde, efter at Ajax senest slog Utrecht 4-1, mens PSV tabte.

PSV skulle vinde, og Ajax skulle tabe, men samtidig skulle PSV hente en forskel på 14 mål.

Dermed betød det mindre, at PSV hjemme besejrede Heracles 3-1.

Feyenoord sluttede på tredjepladsen langt efter Ajax og PSV, og Feyenoord slog i sidste runde Fortuna Sittard 4-1. Her scorede danske Nicolai Jørgensen to gange.

Nicolai Jørgensen bragte Feyenoord foran 2-1 efter 70 minutter og headede ni minutter senere Feyenoord foran 3-1.

Breda rykkede direkte ud af den bedste hollandske række efter sæsonen, mens De Graafschap og Excelsior sluttede under nedrykningsstregen og skal spille kampe om at undgå nedrykning.

Den sidste spillerunde i den hollandske Æresdivision afvikles onsdag.

/ritzau/

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Nyt samarbejde skal højne kvaliteten i turismeerhvervene

112

Fire blev bortvist fra Skolebyen

Skjern Håndbold For abonnenter

Elvar Jónsson blev både kampens spiller og topscorer i sin debut for Skjern Håndbold

Ringkøbing

Helle Krogh har skabt et hyggeligt kontorfællesskab over biografen

Videbæk For abonnenter

Partifælle og højhusnabo: Dårlig stil, at inhabil KD’er deltog i gruppemøder om højhussag

Læserbrev

Kære forældre. Det er lykken at have en håndværker i familien

Debat: Cirka 100.000 unge fra blandt andet Midtjylland er nu gået i gang med deres muligvis sidste år i folkeskolen, inden de skal til at vælge deres videre uddannelsesvej. Og overvejelserne er mange både hos de unge selv og deres forældre. For hvad er det bedste valg, og hvilken retning skal man vælge for at få de bedste job- og karrieremuligheder? For de fleste unge – 72 procent i 2018 – bliver kursen traditionelt sat mod gymnasiet og endnu tre år med teoretisk undervisning som forberedelse til en efterfølgende, akademisk uddannelse. For en langt mindre del – 20,1 procent i 2018 – falder valget på en erhvervsuddannelse, som er skræddersyet til at udstyre de unge med nogle helt konkrete færdigheder, der sender dem direkte ud på arbejdsmarkedet. Men hvorfor er der ikke flere unge, der søger mod erhvervsskolerne? En stor del af forklaringerne skal formentlig findes i rendyrket vanetænkning – ikke mindst hos forældrene. Gymnasiet betragtes som det ”finere” valg, især hvis man er bogligt dygtig, mens erhvervsuddannelserne er for dem, ”der ikke kan komme på gymnasiet”. Og i takt med at Danmark har udviklet sig til et videnssamfund, er det blevet stadig mere naturligt for mange unge at vælge gymnasiet. Det til trods for, at tal fra de senere år viser, at op mod en femtedel af alle dem, der tager en studentereksamen, stadig ikke er begyndt på en videregående uddannelse 27 måneder efter, de har fået huen på hovedet. Alligevel er der tale om vaner og fordomme, som kan være svære at gøre op med. Men det er nødvendigt, hvis vi ikke om ganske få år skal stå med en akut mangel på dygtige faglærte. Samtidig er der meget langt fra de traditionelle forestillinger om det fysisk nedslidende og lavbetalte kæft, trit og retning-liv som håndværker til den virkelighed, man møder eksempelvis i nutidens tekniske brancher som el, industri og vvs. Her er der tale op højt specialiseret arbejde, hvor man både som lærling og udlært eksempelvis kommer til at stå i spidsen for den grønne omstilling eller den teknologiske udvikling indenfor eksempelvis automatisering og robotteknologi. Det er fag, hvor man kan se frem til et bredt udvalg af job-, karriere- og videreudddannelsesmuligheder – og til en løn, der lige fra starten langt overgår det, man får med mange akademiske uddannelser. Arbejdet som for eksempel elektriker, vvs-energispecialist eller industritekniker er topmoderne fag, hvor det gælder om at have både hoved og hænder skruet rigtigt på. Noget, der også går igen på mange andre erhvervsuddannelser. Samtidig har netop virksomhederne i de tekniske brancher åbnet op for et rekordhøjt antal lærlinge. En tendens, der ser ud til at fortsætte. Derfor, kære forældre og unge: Der er ingen grund til, at hverken unge eller deres forældre bruger det sidste folkeskoleår på at følge den slagne kurs mod gymnasiet. I stedet er der brug for at slippe vanetænkningen og åbne øjnene for erhvervsskolernes tilbud og muligheder. Vi har brug for jer!

Ringkøbing

Naturkraft fejrer rejsegilde med gourmethotdogs

Erhverv For abonnenter

Havmøllepark åbnet: Så er der strøm til kronebilen, skoleelevernes mobiler og statsministerens grønne visioner

112

Politiet efter en række indbrud i håndværkerbiler: Hold godt øje med afsidesliggende steder

Videbæk

Højhusnaboer giver ikke op

Annonce