Danmark

Scandinavian Star-branden: Et mylder af mistanker om forsikringssvindel

Branden på Scandinavian Star kostede 159 menneskeliv - nogle af dem blev begravet fra kirken her i Frederikshavn. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Københavns Politi ser nu igen på den over 29 år gamle brand på Scandinavian Star - en brand, der kostede 159 menneskeliv. Gennem årenes løb er der rejst et omfattende mistankegrundlag om forsikringssvindel som motiv til at sætte skibet i brand. Det er aldrig blevet efterforsket:

1

Henrik Johansen påtog sig ejerskabet af færgen og skaffede sig dermed en skattegevinst. Senere viste det sig, at ejerselskabet var amerikansk. Arkivfoto: Bent K. Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ejeren af det danske selskab K/S Scandinavian Star, Henrik Johansen, påtog sig i søforhøret ejerskabet til skibet. Med ejerskabet kunne han sikre sig en solid skattegevinst for sit 250 millioner krones salg af Vognmandsruten forinden. Senere viste det amerikanske selskab Sea Escape Cruises Ltd. sig at være den retmæssige ejer.

I den påståede handel mellem Sea Escape og det danske selskab var prisen 21,7 millioner dollar, og kaskoforsikringen var på 24 millioner dollar. Få timer forinden havde Sea Escape købt skibet af Stena Line for 10 millioner dollar.

2

Adskillige af ofrene døde i deres kahytter. Hvem der er skykldige i deres skæbne, er aldrig blevet opklaret: Arkivfoto: Norsk politi.

I Sø- og Handelsretten blev indleverede dokumenter til søforhøret erstattet af nogle andre med nye underskrifter og nye oplysninger.

Det betød senere, at personskadeforsikringer blev opgjort ud fra et dansk ejerskab og dermed efter danske forsikringssumsstandarder, væsentligt under de amerikanske. I kaskoforsikringen stod det amerikanske selskab som ejer - og fik forsikringspengene udbetalt.

3

Det brandhærgede skib var forsikret til og med 7. april 1990. Dagen efter havde der ingen forsikringssum været at udbetale. Arkivfoto: Per Lochen/Ritzau Scanpix

Skibet sejlede kun med en midlertidig godkendelse af kaskoforsikringen, hvis retsgyldighed gjaldt til og med 7. april 1990, datoen for branden.

4

Niels-Erik Tamdrup Lund stod i spidsen for det amerikanske selskab, der reelt ejede Scandinavian Star, og som gik kaskoforsikringen udbetalt. Arkivftoto: Ritzau Scanpix

Havarichef Erik J. Stein havde før sejladsen advaret forsikringsselskabet Skuld mod at tegne passageransvarsforsikring. Det var usødygtigt, lød hans vurdering. Det mente også de amerikanske søfartsmyndigheder få uger forinden. Alligevel blev det forsikret.

Lloyds internationale skibscertifering havde imidlertid godkendt skibet. Medarbejderen, Christopher Adams, der stod for denne certificering, blev efterfølgende direktør for det selskab, som overtog det brandhærgede skib.

Han solgte det hurtigt videre til St. Thomas Cruises. I spidsen for St. Thomas Cruises stod danskeren Niels-Erik Tamdrup Lund, som han også gjorde i Sea Escape - der ejede Scandinavian Star, da det brændte.

5

Olien fra et ødelagt hydraulikrør var med til at sprede branden. Defekten er påført med fuldt overlæg og med værktøj, vurderer fagfolk. Arkivfoto: Norsk politi

En svensk politirapport noterede, at Scandinavian Star afslog slukningshjælp fra et nærliggende skib under branden.

Efter branden rapporterede svenske brandfolk om, at ledende besætningsmedlemmer lagde hindringer i vejen for slukningsarbejdet. De berettede også om branddøre og luftsystemer, der var indstillet, så ilden fik mistænkeligt hurtigt fat og med stor spredning.

Ligeledes er det påvist, at et oliehydraulikrør var bristet, hvilket har forværret og spredt branden. Fagfolk har beskrevet, at det kun kunne ske med værktøj og med fuldt overlæg.

6

Fire af de seks brand blev anstiftet, da der kun var brandfolk og ledende besætningsmedlemmer ombord. Arkivfoto: Per Lochen/Ritzau Scanpix

Fire af de seks brande blev påsat, da der kun var brandfolk og ni besætningsmedlemmer, heraf tre ledere fra ejerselskabet Sea Escape, om bord. Den ene af dem blev kort efter medejer af Sea Escape, der fik forsikringspengene udbetalt.

7

Det brændende Scandinvian Star blev bugseret til Lysekil i sverige. her blev tre mænd set flygte ud af en sideluge. De er ikke set siden. Arkivfoto: Joakim Roos/Ritzau Scanpix

I lydfiler optaget i 2018 leverede en tidligere medarbejder hos den forsikringsmægler, der stod for tegning af kaskoforsikringen, belastende udsagn om mægleren. Her fremgår det, at forsikringsmægleren over for hende har tilkendegivet, at filippinske sømænd var hyret til branden.

Da skibet var bugseret til Lysekil i Sverige, blev tre filippinsk udseende mænd set flygte gennem en sideluge på skibet. De er ikke set eller identificeret siden.

Den pågældende forsikringsmægler er ifølge egne oplysninger til avisen Danmark aldrig blevet kontaktet af politiet eller andre danske myndigheder om sin rolle og viden.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

OK til udvidede åbningstider i studenterugerne

Kultur For abonnenter

Elisabeth går tæt på familien i ny bog: Jeg har ikke et ønske om at hænge nogen ud

Hvide Sande

Søndervig festede: Vi fik vist sat flueben ved det hele

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

112

Brand hos Nordsø Fisk: Flammerne brændte hul i taget

Danmark For abonnenter

At være læge, eller ikke at være læge: Stig Gerdes og Styrelsen for Patientsikkerhed mødes i retten

Ringkøbing-Skjern

Markant udvikling: Færre kommer hjem til knuste ruder og gennemrodede skuffer

Ringkøbing IF

Endelig scorede RIF: Alligevel blev det til nul point på kontoen

Annonce