Annonce
Udland

Saturn overhaler Jupiter som planeten med flest måner

Michael Benson/Ritzau Scanpix
Amerikanske forskere har opdaget 20 nye måner i kredsløb om Saturn. Planeten har derfor i alt 82 måner.

Saturn har overhalet Jupiter som planeten med flest måner. Det vurderer en gruppe amerikanske forskere, skriver BBC.

De har opdaget 20 nye måner, der kredser om Saturn, hvormed planeten ifølge forskerne har i alt 82 måner.

Siden 1990'erne har Jupiter med sine 79 måner haft status som den planet i solsystemet, der har haft flest måner.

Forskerne har gjort den nye opdagelse ved hjælp af Subaru-teleskopet på Mauna Kea Observatoriet på Hawaii.

Hver af de nyfundne måner er omkring fem kilometer i diameter. 17 af dem kredser "baglæns" rundt om Saturn, lyder det fra forskerne.

De tre øvrige kredser i den samme retning, som også Saturn drejer.

Det tager de fleste af månerne mere end tre år at nå hele vejen rundt om Saturn.

Ifølge Scott Sheppard fra Carnegie Institution for Science i Washington, der er den ledende forsker bag de nye opdagelser, er der meget interessant information i de nyfundne måner.

- At studere disse måners kredsløb kan give information om deres oprindelse og om forholdene rundt om Saturn, da de blev dannet, siger han til BBC.

Forskerne tror, at de 20 nye måner er resterne af mindst tre større elementer, der tidligere har kredset om Saturn.

Disse elementer kan være blevet ødelagt i sammenstød. Enten med andre måner eller med udefrakommende elementer, såsom forbipasserende asteroider.

- Vi tror ikke, at månerne er blevet dannet samtidig med planeten, vi tror, at de er blevet indfanget af planeten, siger Scott Sheppard til BBC.

Han oplyser, at det er muligt, at der vil blive fundet endnu flere måner i kredsløb om Saturn.

Men der vil være brug for endnu større teleskoper, før man vil kunne opdage mindre måner med en diameter på helt ned til en kilometer.

Ifølge Den Store Danske er en måne defineret som værende enten indfangede asteroider eller som en satellit dannet i samme proces som moderplaneten.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel på BBC
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Danmarks flotteste hundelufter-park relanceres

Med Ringkøbing K har Ringkøbing fået et pragtfuldt naturområde, som spadserende, motionsløbere, hundeluftere og cyklister straks har taget til sig. Det er bare ærgerligt, at ingen gider bo der. For det er jo den sørgelige kendsgerning. Kun en enkelt pionér har indtil nu købt en bolig i det smukke område. Seneste forsøg på at få gang i boligsalget er også mislykkedes. Kort før sommerferien blev det besluttet at ændre status for en del af de kommende boliger. I stedet for boliger i to plan blev der nu givet plads til 32 ejerlejligheder i henholdsvis stueplan og på 1. sal. Men status er, at efter fem måneder er der ikke solgt en eneste af de nye boliger. Ejendomsmæglerne satser dog på, at der kommer gang i salget, når det første hus med fire lejligheder står klar, og folk kan se, hvordan lejlighederne bliver - ikke mindst udsigten over naturbydelen og fjorden. Forhåbentlig får de ret. Ringkøbing K er et enestående tiltag, der skal vise, hvordan byen kan udnytte udviklingsmulighederne i den korte afstand mellem fjorden, naturen og byen til at udvikle "en mangfoldig og bæredygtig bydel med forskellige boligtyper og boligformer af høj kvalitet og med en tæt-lav bebyggelsesform, der supplerer de traditionelle parcelhusudstykninger", som der står på Naturbydelens hjemmeside. Men er problemet ikke, at der simpelthen ikke er nok mulige købere til de foreslåede boliger? De overlæger fra det kommende supersygehus i Gjødstrup, som Naturbydelens ophavsmænd og ophavskvinder forestillede sig pendle mellem Ringkøbing og Herning, har ikke vist interesse for at flytte vest på, og det samme gælder andre velbeslåede pendlere; det kan måske have noget med trafikforholdene på Rute 15 at gøre … Kendsgerningen er, at Ringkøbings befolkningstal stagnerer. Der bygges fortsat huse, men det er dels i etablerede boligområder, dels i de indre dele af byen, hvor folk køber gamle ejendomme, river dem ned og opfører nye. Det ser ud til, at folk simpelthen ønsker at bo tættere på Torvet. Til gengæld elsker ringkøbingenserne at motionere og lufte hund i Ringkøbing K. Og det er - trods alt - da heller ikke så ilde.

Ringkøbing

- En halv løsning: Sammenlægning af to Ringkøbing-skoler møder kritik

Annonce