Annonce
Udland

Saturn overhaler Jupiter som planeten med flest måner

Michael Benson/Ritzau Scanpix
Amerikanske forskere har opdaget 20 nye måner i kredsløb om Saturn. Planeten har derfor i alt 82 måner.

Saturn har overhalet Jupiter som planeten med flest måner. Det vurderer en gruppe amerikanske forskere, skriver BBC.

De har opdaget 20 nye måner, der kredser om Saturn, hvormed planeten ifølge forskerne har i alt 82 måner.

Siden 1990'erne har Jupiter med sine 79 måner haft status som den planet i solsystemet, der har haft flest måner.

Forskerne har gjort den nye opdagelse ved hjælp af Subaru-teleskopet på Mauna Kea Observatoriet på Hawaii.

Hver af de nyfundne måner er omkring fem kilometer i diameter. 17 af dem kredser "baglæns" rundt om Saturn, lyder det fra forskerne.

De tre øvrige kredser i den samme retning, som også Saturn drejer.

Det tager de fleste af månerne mere end tre år at nå hele vejen rundt om Saturn.

Ifølge Scott Sheppard fra Carnegie Institution for Science i Washington, der er den ledende forsker bag de nye opdagelser, er der meget interessant information i de nyfundne måner.

- At studere disse måners kredsløb kan give information om deres oprindelse og om forholdene rundt om Saturn, da de blev dannet, siger han til BBC.

Forskerne tror, at de 20 nye måner er resterne af mindst tre større elementer, der tidligere har kredset om Saturn.

Disse elementer kan være blevet ødelagt i sammenstød. Enten med andre måner eller med udefrakommende elementer, såsom forbipasserende asteroider.

- Vi tror ikke, at månerne er blevet dannet samtidig med planeten, vi tror, at de er blevet indfanget af planeten, siger Scott Sheppard til BBC.

Han oplyser, at det er muligt, at der vil blive fundet endnu flere måner i kredsløb om Saturn.

Men der vil være brug for endnu større teleskoper, før man vil kunne opdage mindre måner med en diameter på helt ned til en kilometer.

Ifølge Den Store Danske er en måne defineret som værende enten indfangede asteroider eller som en satellit dannet i samme proces som moderplaneten.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel på BBC
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Bøjer de i vinden? Vesterhav Syd og vores lokale erhverv

Læserbrev: Er Energistyrelsen og Vattenfall ligeglade med vore lokale erhverv? Og hvad agter byrådet nu at gøre? De spørgsmål stiller vi os uvilkårligt, efter at aktindsigt har vist, hvad VVM-tillægget for Vesterhav Syd-møllerne skal indeholde. Som du kan læse nedenfor, udelades nemlig to helt fundamentale undersøgelser for turismen og fiskeriet. Bevares, der kommes vidt omkring med “kollisionsrisiko for trækfugle og flagermus” samt “sejladsforhold og lystfiskeri i undersøgelsesområdet”, og meget andet mere eller mindre (u)nyttigt. Men som med mange af den slags rapporter er det værd at bemærke sig, hvad der ikke skal afdækkes i VVM-tillægget. Og her springer særligt to forhold i øjnene. Både at (s. 11) “Der skal ikke redegøres for økonomiske eller konkurrencemæssige forhold i relation til turismeerhvervet”. Det skriger jo til himlen med turismen som vort største erhverv og i betragtning af, at det nationale Center for Kystturisme er placeret i netop Hvide Sande. Og at der godt nok (s. 22) skal undersøges, hvad indvirkningerne er på fiskeriet, men IKKE hvorvidt det kan gøres muligt at fiske mellem møllerne. Eventuelt blot for mindre fartøjer under for eksempel 20, 15 eller 12 meter. Dette til trods for, at der i flere høringssvar er opfordret til at få netop dette klarlagt. Derimod skal der (s. 26) redegøres for kumulative effekter for andre planlagte projekter, i både Danmark, Holland og Tyskland. Og betydningen for de klimapolitiske mål og CO2-reduktionen skal beskrives. Alt sammen noget meget overordnet og fjernt for os, der bor her. Men noget, der kan bruges i den luftige argumentation for den grønne omstilling på Christiansborg. Det virker nu, som om projektet skal klemmes igennem! Og Energistyrelsen helt bevidst vælger at undlade krav om inddragelse af netop de to argumenter, der kan være med til at flytte Vesterhav Syd langt til havs. Nemlig at turismens indvendinger skal tages alvorligt, og fiskernes tabte fiskevand - ved at flytte møllerne længere til havs - kan kompenseres ved at åbne for fiskeri mellem møllerne. To forhold, der kan tale for at flytte møllerne, belyses nu helt bevidst ikke! Og Vattenfall erkendte jo på et møde d. 1. marts 2018 i Søndervig, at det drejer sig om småpenge, for at flytte møllerne … så hvorfor ikke? Nu hvor der også er god tid til at ændre i projektet … Hvad gør byrådet, formanden for erhvervsudvalget Søren Elbæk eller borgmesteren? Overlader de det endnu engang til brancheorganisationerne og de små erhvervsdrivende? Eller mander de sig op og går i brechen for to store erhverv i kommunen? Eller bøjer de i vinden? Jens Bollerup, cand. merc., Geflevej 221, Hvide Sande Dan Broesch Jensen, cand. merc. aud., Lyngvejen 100, Klegod Tonny Lemqvist, maskinmester, Præstegårdsmarken 35, Velling Karsten Fyhn, sommerhusudlejer, Sønder Klitvej 20, Hvide Sande Birgitte Vinding, journalist, Stauning Finn Ebbe Jakobsen, advokat, Beddingen 7, Ringkøbing Jens Møller, forretningsdrivende, Bakkevej 22, Hvide Sande

Annonce