Annonce
Danmark

Sass: Intet problem at være socialdemokrat og kapitalfondschef

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Henrik Sass Larsen vidste allerede efter valget, at hans tid i politik var ved at rinde ud, fortæller han.

Det mangeårige folketingsmedlem Henrik Sass Larsen (S) ser ingen modsætning mellem at være kapitalfondsdirektør og socialdemokrat.

Det fortæller han, efter at det står klart onsdag, at han ved udgangen af september forlader Folketinget for at blive administrerende direktør i DVCA, som er brancheforeningen for blandt andet kapitalfonde i Danmark, ved årsskiftet.

- Det ligger fuldstændig i forlængelse af det arbejde, jeg indtil videre har arbejdet med, både som erhvervs- og vækstminister, men også som socialdemokrat, siger Henrik Sass Larsen, som ikke har tænkt sig at melde sig ud af partiet.

- Jeg er tilhænger af, at vi skaber vækst og arbejdspladser i Danmark, og det gør kapitalfonde og venturefonde.

Henrik Sass Larsen har været blandt toppen i Socialdemokratiet, og det var ventet, at han skulle blive ny finansminister i en S-ledet regering.

Kort efter folketingsvalget, der blev afholdt 5. juni, kom Sass Larsen dog med beskeden om, at han ikke ville stå til rådighed som minister i en kommende regering, hvorefter han sygemeldte sig.

Han fortæller, at det på samme tidspunkt stod klart for ham, at hans tid i politik var ved at rinde ud.

Adspurgt hvorfor han ikke forlod posten som folketingsmedlem allerede på det tidspunkt, svarer Henrik Sass Larsen:

- Man har vel lov at blive siddende, nu når man er valgt. Der står ingen steder, at man skal udtræde.

Det er kun 14 dage siden, at Henrik Sass Larsen i et opslag på Facebook skrev, at han efter sin sygemelding var tilbage på Christiansborg, hvor han ville koncentrere "sin arbejdsindsats omkring Socialdemokratiets historiske virke".

Spørgsmål: Hvad er der sket på de 14 dage?

- Det må du jo så prøve at opklare, Sherlock, siger Sass Larsen.

Spørgsmål: Var det din ambition, da du meldte dig klar igen, at få et nyt job?

- Hvorfor er du så optaget af, hvad der skete for 14 dage siden? Jeg meldte mig jo tilbage på arbejde igen, da jeg følte mig frisk. At der sideløbende har været drøftelser med folk ude fra, det kan nok ikke overraske nogen.

53-årige Henrik Sass Larsen blev valgt i Folketinget i 2001 og har både været Socialdemokratiets gruppeformand samt erhvervs- og vækstminister.

Han er blevet opfattet som både kongemager og stor politisk strateg, og han har haft en stor andel i, at det er lykkedes at bringe Socialdemokratiet til regeringsmagten under Helle Thorning-Schmidt og Mette Frederiksen.

Det er netop det, som han er mest stolt af.

- Jeg har jo haft en central rolle i at tilrettelægge en strategi og tage ledelsesansvar, som har sørget for at bringe Socialdemokratiet til at regere i Danmark. At det er lykkedes de par gange, det er jeg utroligt stolt af, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce