Annonce
Sport

Sara Slott Petersen åbner sæsonen med andenplads

Jewel Samad/Ritzau Scanpix
Sara Slott Petersen var mere end halvandet sekund langsommere end konkurrenten Zuzana Hejnová i København.

Den danske atletikstjerne Sara Slott Petersen tog tirsdag aften hul på udendørssæsonen med en andenplads ved Copenhagen Athletic Games på Østerbro i København.

Hun brugte 56,81 sekunder i 400 meter hækkeløb, hvilket kun tjekken Zuzana Hejnová kunne gøre hurtigere. Hejnova var cirka halvandet sekund hurtigere end danskeren.

Sara Slott Petersen godkender sin sæsondebut efter en kedelig start på 2019.

- Det var ok alt taget i betragtning. Efter diverse problemer med sygdom og skader, så var jeg virkelig i tvivl om, hvor jeg stod rent formmæssigt. Nu er jeg i gang, men der er ingen tvivl om, at der stadig er et stykke arbejde, som skal gøres, siger hun i en pressemeddelelse fra stævnearrangøren Sparta.

Tilbage i 2016 vandt Sara Slott OL-sølv på distancen. Dengang blev Hejnova henvist til en plads lige udenfor podiet.

Den hurtigste tid i verden i år har amerikaneren Dalilah Muhammad sat. I maj brugte hun 53,61 sekunder på distancen under et stævne i Doha.

Netop Doha er vært for årets største atletikkonkurrence, verdensmesterskabet. Det afvikles fra 27. september til 6. oktober.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce