Annonce
Kultur

Sanserne kom i spil i Hvide Sande: Her må man lege med maden

Flere gange måtte Emma henvende sig til sine livlinjer for at pejle sig ind på krydderurternes karakter. Foto: Mads Dalegaard
Der var noget at se til for både voksne og børn ved Hvide Sande Foodfestival. I børnezonen kunne sidstnævnte teste sine sanser på forskellige fødevarer. - Vi vil gerne lære børnene noget om, hvad det er for lokale råvarer, vi har udenfor døren og i havet herude, lyder det.

HVIDE SANDE: Hvide Sande Foodfestival handler måske nok om at smage fødevarer i høj kvalitet, hvad enten det er kød, brød eller spiritus. Men også for de små var der mulighed for at afprøve sanserne.

For i Hvide Sande auktionshals nordligste ende kunne børn, forældre og nysgerrige lørdag og søndag gæste 'børnezonen'. Her var der mulighed for at tegne, spille vendespil med fiskearter, skære sjove ansigter i græskar, og ved standen 'SMAG i børnehøjde', kunne man teste sanserne.

- Det er en stand for børn omkring mad og de lokale råvarer, vi har bygget op omkring de fem grundsmage og de fem sanser, siger 48-årige Ingrid Egmuth, som er en af de ansvarlige bag standen.

- Man har tit fået at vide, at man ikke må lege med maden – og nej, det må man heller ikke, men man må gerne eksperimentere, siger Ingrid Egmuth.

Derfor er der placeret skåle med æbler og gulerødder i kogt, rå eller most udgave, som skal smages og lyttes til, når tænderne knaser dem. Ved siden af er fem papkasser, hvor man skal føle sig frem til fødevarerne, og bag det hele er en række fødevarer oplistet efter, hvilke grundsmage de rammer.

Overfor af står fem papkasser med et lyserødt klæde foran; Her skal man føle sig frem til fødevarerne. Ved siden af står seks lysegrønne syltetøjsglas krydderurter i på et bord. De skal afsløres ved hjælp af lugtesansen.

Den eksperimenterende tilgang bunder i et ønske om at få spredt madglæde ved selv at turde smage, tilberede og eksperimentere med mad.

- Børn bliver nysgerrige på at gå i køkkenet og eksperimentere, men mange forældre i dag er udfordret på tid og ressourcer til at have børnene med i køkkenet, og det synes jeg er mega ærgerligt. Derfor vil vi gerne gøre børnene nysgerrige på at gå i køkkenet, siger Ingrid Egmuth.

- Vi vil gerne lære børnene noget om, hvad det er for lokale råvarer, vi har udenfor døren og i havet herude. Så kan man også tage et mere bevidst valg i supermarkedet, når man ved, hvor fødevarerne kommer fra, siger Ingrid.

Annonce
Hvordan dufter citronmelisse, hvad dufter af lakrids, og hvordan er det nu lige med estragon og rosmarin? Duftesansen kom på prøve for familien Overgaard ved Hvide Sande Foodfestivals stand SMAG i børnehøjde. Foto: Mads Dalegaard

Citronmelisse... og lakrids!

Ved bordet med de seks forskellige krydderurter i de lysegrønne syltetøjsglas, kan man vinde et gavekort til butikker i Hvide Sande, hvis man gætter alle rigtigt.

Blandt de igangværende børn står 9-årige Emma Overgaard fra Lind ved Herning. Hun er i sommerhus med sin familie, og både hun og søsteren Freja på 11 år står med næsen begravet i syltetøjsglassene. Begge har de været glassene igennem, men ikke alle duftene er lige lette at afkode.

- Er der noget, der hedder citron…, spørger Freja og stikker atter næsen i glasset, inden sætningen er gjort færdig.

- Jeg skal lige prøve 5’eren igen, lyder det fra Emma lige ved siden af. - Arh, den er syrlig!

- Citronmelisse, udbryder Freja og rækker ind over Emma for at nå et andet syltetøjsglas.

- Du skal ikke kigge på min seddel, siger Emma skarpt og dufter videre i glasset. Øjnene er opspilede, men det er, som om de intet ser.

- Det her dufter af lakrids, udbryder hun. Men hun giver fortabt og kalder på forstærkninger.

- Mooaaaar, vi har brug for din hjælp. Vi ved ikke, hvad det her er, siger hun henvendt mod sin 41-årige mor, Kirstine Overgaard, lige bag ved.

- Jeg tror, det er citronmelisse.. Eller koriander. Jeg kan kende koriander, siger Kirstine, da hun går gennem de forskellige syltetøjsglas.

Mere løvstikke fremover

Men den sidste kan hun ikke gætte. Svaret er løvstikke, siger den unge kvinde ved standen. Trods det forkerte gæt er Kristine godt tilfreds med initiativet bag standen Smag i Børnehøjde.

- Jeg synes, det er mega godt, at børn bliver introduceret for nogle nye ting her. Vi får meget varieret mad derhjemme, men alligevel kunne jeg ikke identificere løvstikke blandt duftene; Det er nok ikke en krydderurt, jeg bruger meget i min madlavning, siger Kirstine Overgaard.

- Jeg hader, når jeg ikke kan gætte sådan noget, så vi skal have gang i noget løvstikke derhjemme nu, siger hun med et smil.

- Men når jeg smager det og får at vide, hvad det er, så bringer det minder om, at jeg fik det hos min farmor som barn. Det er lidt sjovt, siger hun.

Tror du, du har gættet alle krydderurterne rigtigt?

- Ja, på nær min sidste. Mor sagde, at det var estragron, men det var det ikke, fandt jeg ud af. Da jeg smagte på det, kunne jeg smage, at det nok nærmere var rosmarin, siger Emma med et smil.

Også følekasserne var i brug af Emma Overgaard. Selv mente hun, at hun gættede alle fem rigtigt, og hun måtte også rette på sin mors bud. - Vi var lidt uenige om en, hvor jeg sagde, at det var muslinger, men Emma sagde 'Nej, mor, det er blåmuslinger', siger mor Kirstine Overgaard (midten) med et smil. Foto: Mads Dalegaard
- Jeg kender dem alle sammen, siger Emma Overgaard med et smil og stikker hånden ind i papkasserne endnu engang. - Ej, jeg tror, de har puyttet noget nyt i, siger hun med store øjne og et smil. Foto: Mads Dalegaard
9-årige Emma Overgaard (tv.) og storesøster Freja på 11 år var ikke blege for at prøve sanserne af i børnezonen. Foto: Mads Dalegaard
Har du lagt mærke til, hvordan en rå gulerod og en kogt af slagsen knækker? Det var blandt sanseopgaverne for børnene på årets Foodfestival. Foto: Mads Dalegaard
Flere gav sig i kast med at afkode de hemmelige krydderurter. Foto: Mads Dalegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce