Annonce
Erhverv

Sanktioner fra USA påfører Huawei milliardtab de næste år

Aly Song/Reuters
Huawei skruer forventningerne ned med 30 milliarder dollar for de næste to år efter amerikanske sanktioner.

Den kinesiske telegigant Huawei kommer til at mærke de sanktioner, som USA har indført rettet mod Huawei. Det siger Huawei-stifter Ren Zhengfei mandag under en paneldiskussion i den kinesiske by Shenzhen.

Samtidig præsenterer han, hvad Huawei forventer, at regningen bliver for det økonomiske slagsmål mellem Kina og USA.

Ren Zhengfei oplyser, at Huawei skærer 30 milliarder dollar - svarende til næsten 200 milliarder kroner - af forventningerne til omsætningen de næste to år.

Ifølge Zhengfei havde Huawei ikke forestillet sig, at den amerikanske regering ville tage så vidtrækkende skridt som de sanktioner, der er blevet indført.

- Jeg tror begge sider vil tabe. Ingen kommer til at vinde, siger Ren Zhengfei.

Ifølge nyhedsbureauet AFP tilføjer Huawei-stifteren, at selskabets salg af smartphones uden for Kina er faldet 40 procent i år.

I samme ombæring sammenligner Ren Zhengfei Huawei med et fly med alvorlige skader.

Med den tabte indtjening som følge af sanktionerne forventer Huawei at omsætte for omkring 100 milliarder dollar om året de næste to år. Det svarer til cirka 665 milliarder kroner.

Tidligere har Huawei givet udtryk for, at man forventede 125 milliarder dollar, og siden da har der tilsyneladende været grund til yderligere intern optimisme.

Sammenligner man med 2018 omsatte Huawei for 105 milliarder dollar.

USA førte i maj Huawei på en sortliste, der betyder, at amerikanske selskaber, der vil sælge dele til Huawei, skal søge om tilladelse hos USA's handelsministerium.

Sanktionerne blev indført, fordi USA mistænker forskellige kinesiske selskaber for at bruge deres rolle på markederne for vigtig infrastruktur - såsom telemarkedet i Huaweis tilfælde - til at udføre erhvervsspionage.

Huawei anses af USA's regering som en cybertrussel. USA er også bekymret for Huaweis forbindelser til Kinas regering.

/ritzau/AP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce