Debat

Sandheden om Værnengene

Højesteretsdommen faldt her kl. 12.00 i Værnengesagen. Foto: John Randeris

Læserbrev: I denne uge afsagde Højesteret en kendelse, der fastslår, at Naturbeskyttelsesloven også gælder på Værnengene i Ringkøbing-Skjern kommune.

I avisens leder 28. marts skriver chefredaktøren, at der er tale om et "højere juridisk skoleridt". Det er både sandt og forkert, for sagen er sådan set ret enkel. Tidligere formand for det daværende Teknik og Miljøudvalg i Ringkøbing Amt, venstremanden Harry Jensen, var i Dagbladet samme dag ude med en krads kritik af staten for ikke at overholde aftaler med områdets landmænd.

Sagen er imidlertid den, at skurken i denne langstrakte sag er Harry Jensen selv. I hans periode som formand for udvalget gjorde han alt, hvad han kunne for at stikke kæppe i hjulene, når der var natur der skulle beskyttes, eller ny natur etableres. Vi vidste altid, hvor vi havde Harry den gang. Han var modstander af naturbeskyttelse, og han kæmpede f.eks. en brav kamp mod Skjern Å-projektet og en bedre beskyttelse af Værnengene.

Naturgenopretningsprojektet Skjern Enge fik han ikke forhindret, men Værnengene gik det bedre med. Lige indtil Højesteret kom på tværs.

Værnengene blev fredet i 1977 for at beskytte de fine enge, og lodsejerne fik udbetalt erstatning for de rådighedsindskrænkninger, de måtte lide, da de grønne enge blev beskyttede. I samme fredning besluttede man, at jagthytterne på Værnengene skulle fjernes inden 2002.

Da året nærmede sig, ønskede Harry Jensen og Amtsrådet imidlertid at bevare hytterne, men dette kunne kun ske ved en revideret fredning. En proces for dette blev igangsat, men i den forbindelse så Harry Jensen en mulighed for at svække naturbeskyttelsen på Værnengene til gavn for landmændene.

En meget stor del af Værnengene var udlagt og beskyttet som "ferske enge" på de kort, der lå til grund for den første fredning. Men ved en snu manøvre lykkedes det behændigt udvalgsformanden at ændre disse kort, så områderne nu hed "vedvarende græsarealer", der ifølge Naturbeskyttelsesloven ikke er beskyttede. Fredningsdommeren var ikke opmærksom på denne lille finte, og vi fik faktisk i 2002 en fredning, der beskyttede Værnengene dårligere, end hvis der ikke havde været en fredning. En grotesk situation, som Dansk Ornitologisk Forening også påpegede den gang. Men løbet var kørt, og Harry Jensen havde dygtigt fået afbeskyttet Værnengene, så han kunne høste ros hos landmændene.

Naturstyrelsen slog sig til tåls med den dårlige fredning, fordi der kunne indgås frivillige aftaler med landmændene om ikke at pløje de nu "afbeskyttede" enge op. Vi vidste alle, at det var en stakket frist, når arealer kun er beskyttede, så længe frivillige aftaler kan finansieres årligt af staten.

De seneste par år er disse frivillige aftaler løbet ud, og landmændene begyndte (måske i god tro) at pløje de enge op, der var beskyttede frem til 2002, men som Harry Jensen og udvalget troede, de havde gjort til almindelig landbrugsjord, der kunne indgå i omdrift.

Sagen om Værnengene er derfor såre enkel. Naturbeskyttelsesloven er stærkere end en dårligt formuleret fredning og frivillige aftaler med en kommune samt tomme ord fra amtsrådspolitikere. Med lov skal land bygges.

Lodsejere på Værnengene og politikerne i Ringkøbing-Skjern kommune kan således takke Harry Jensen for, at de føler sig holdt for nar. Det er dog langt over stregen, når Harry Jensen alene kritiserer staten i denne lange sag. Det ville klæde ham at erkende sandheden om Værnengene.

Nu har Højesteret underkendt hans lille manøvre med at "afbeskytte" Værnengene, så nu begynder et nyt kapitel, hvor lodsejere, kommune, stat og de grønne organisationer må sætte en mere naturvenlig dagsorden for området.

0/0
Danmark

Video: Se den fulde statsminister-duel mellem Mette Frederiksen og Lars Løkke

Klumme

Midt i en konfirmationstid: Talen, som en farfar aldrig fik holdt til sit ældste barnebarn

Klumme

Hvad har Kasper Søndergaard, min cykel og sammenhængskraft til fælles?

Debat

Den fødende kvinde

Leder For abonnenter

Flere penge end ord til uddannelser, tak

Det er et sympatisk forslag, Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen bragte frem under en debat med statsminister Lars Løkke Rasmussen i denne uge. Forslaget går på, at der skal flyttes en større andel af de såkaldte velfærdsuddannelser til de byer i provinsen, der senere skal beskæftige de færdiguddannede mennesker. Realiteten er nemlig, at de videregående uddannelsesinstitutioner i dag i overvejende grad ligger i landets store byer Odense, Aarhus, Aalborg og København. Derfor er det også en realitet, at landets unge er tvunget til at flytte til en storby, hvis de skal uddanne sig - og konsekvensen er meget ofte, at de samme unge mennesker stifter familie og bliver boende i storbyen efter endt uddannelse. Det er selvfølgelig godt for de store uddannelsesbyer, men det er samtidig skidt for de byer og kommuner, som i de senere år har fået sværere og sværere ved at tiltrække den nødvendige arbejdskraft. Derfor kan det være fornuftigt, som Mette Frederiksen foreslår, at flytte flere uddannelser derud, hvor mange af os bor - blandt andet i Vestjylland. Det er også lige så fornuftigt, at Dansk Folkepartis "lokale folketingsmedlem" Dennis Flydtkjær har meldt ud, at DF er med på, at der skal gang i en "udflytningsbølge". Ifølge Dennis Flydtkjær er DF klar til frem mod 2025 at sætte 600 millioner kroner af til at flytte uddannelser ud fra de større byer, og han sagde følgende her i spalterne: "Der blev taget hul på uddannelsesudflytning, da man fik en afdeling for markedsføringsøkonomer i Skjern, men der skal meget mere til. Jeg synes, det vil være oplagt at etablere turistuddannelser i Ringkøbing-Skjern, hvor turismen buldrer derudaf, og uddannelser, der understøtter områdets mange produktionsarbejdspladser, som skriger efter kvalificeret arbejdskraft". Sådan. Det er da klar tale, og når der med 120 procent sikkerhed bliver klippet snore i forbindelse med åbningen af blandt andet Naturkraft uden for Ringkøbing og Lalandia Søndervig i løbet af de næste tre, fire eller fem år, er der vel ingen, der kan være uenig med Dennis Flydtkjær i, at der bliver behov for folk med en uddannelse, der har fokus på netop turisme og turister. Når det er sagt, er sagen jo - desværre - at forslag ikke fører noget positivt med sig, hvis man ikke for alvor prioriterer forslagene. Heller ikke, selv om de er nok så sympatiske. Derfor er det mega vigtigt, at regeringen - uanset hvilken farve den har efter valget - vil tilføre flere penge til uddannelsesområdet. Og Dennis Flydtkjær … Hvis du igen får en plads i Folketinget, kan du være helt sikker på, at Dagbladet vil holde dig fast på den der med en turistuddannelse her i kommunen. Og tag så lige at konvertere det der med at "synes det vil være oplagt med en turistuddannelse" til en realitet.

Klumme

Alle hører til et sted og har to vigtige valg!