Annonce
Ringkøbing-Skjern

Sandfodring ved Søndervig blokeres af klage fra Rør-Jakobsen

Poul Jakobsen har ved Skodbjerge og ved Søndervig sat sine drænrør ned i stranden. Nu hindrer hans klage Kystdirektoratet i at sandfodre. Arkivfoto: Mikkel Jezequel
Kystdirektoratet kan ikke gennemføre sandfodring ved Søndervig på grund af klage, der har opsættende virkning. Klageren mener der ikke er behov for sandfodring. Klitfoged støtter sandfodring som vedligeholdelse.

Søndervig: Vinteren nærmer sig og dermed risikoen for en storm, der kan æde meter af Vestkysten. I år vil en storm ved Søndervig være ekstra kritisk for stranden og klitterne, for Kystdirektoratet har måttet aflyse den planlagte sandfodring, der skulle have givet kysten ekstra huld til at modstå havet.

Årsagen er en klage fra opfinder Poul Jakobsen fra Skagen, der har ligget i årelang fejde med Kystdirektoratet på grund af hans drænrør, som han mener kan erstatte sandfodring, men som direktoratet ikke vil anerkende som havende nogen som helst effekt på havets nedbrydning af kysten.

Populært sagt skal en afdeling i Kystdirektoratet formelt ansøge om lov til at sandfodre hos en anden afdeling i direktoratet, og det er dén ansøgning, Poul Jakobsen har klaget over. Det er sket til Miljø- og fødevareklagenævnet i Viborg, hvor klagen ligger og har opsættende virkning.

- Der er et loft over sagsbehandlingen på seks måneder, men jeg tror dog ikke, der går lang tid, inden nævnet har afgjort sagen. Jeg mener klagen skal afvises, fordi Poul Jakobsen ikke er klageberettiget, siger Hans Erik Cutoi-Toft, områdechef for Kystzoneforvaltning.

Kystdirektoratet sandfodrer på en 110 kilometer strækning på Vestkysten, alt efter behov. I år er det Søndervig-området og omkring Lønstrup i Jammerbugt, der skal tilføres sand, vurderer direktoratet.

- Vi ville gerne have været i gang, inden vinteren sætter ind. Og vi forventer at komme i gang, så snart der er truffet en afgørelse i klagenævnet. Vi håber, vi kan nå at sandfodre i år, men det er også afhængigt af vind og vejr. Der skal ikke være for store bølger, før arbejdet bliver for vanskeligt at udføre for sandpumperen, siger Hans Erik Cutoi-Toft.

Annonce

Sandfodring

Kystdirektoratet skriver om kystbeskyttelse: Moderne kystbeskyttelse arbejder i modsætning til tidligere på naturens betingelser. Ved at erstatte den mængde sand, som ellers naturligt vil erodere, kan kysten bevares. Det sker i form af kystfodring. Enten ved strandfodring, hvor sandet pumpes direkte op på stranden eller ved kystnær fodring, hvor sandet dumpes på lavt vand.

Siden starten af 1990’erne har man årligt pumpet mellem 2 og 3,5 mio. kubikmeter sand ind på kysten. Man har derved kunnet standse eller reducere kysttilbagerykningen alt efter hvilken målsætning, der har været for den enkelte delstrækning.

Målet med kystbeskyttelsesindsatsen på den jyske vestkyst er at standse kysttilbagerykningen, hvor huse og infrastruktur er i fare samt at beskytte mod oversvømmelse af lavtliggende bagland. Arbejdet på vestkysten finansieres i et samarbejde mellem staten og de fire vestkystkommuner.

Nødværge

Hvis der kommer en storm, inden Kystdirektoratet når at sandfodre, er det ikke ensbetydende med nogen katastrofe, beroliger områdechefen.

- Søndervig er ikke på nippet til at skvatte i havet, men hvis der ikke bliver fodret inden for en rimelig fremtid og med fast kadence, bliver det en udfordring. Denne ene gang går det nok. Det bliver kritisk på et tidspunkt, og det tager ikke lang tid, hvis vi ikke får fodret. Jeg vil ikke råbe ulven kommer. Vi er ikke direkte bekymret for, om det går galt denne gang, men der er en grund til, at der er planlagt en sandfodring, siger Cutoi-Toft.

Kystdirektoratet er klar til at besigtige en kritisk kyststrækning som Søndervig-området under og efter en eventuel storm.

- Og hvis det mod forventning skulle gå galt, har vi mulighed for at rykke ud i nødværge og begynde at sandfodre uden at vente på klagesagsbehandlingen. Det vil være i et tilfælde, hvor det er meget tæt på at gå galt i form af, at havet kan bryde igennem klitten med fare for ejendom, siger Hans Erik Cutoi-Toft.

Begravet i sand

Ifølge Poul Jakobsen behøver sommerhusejerne ved Søndervig dog ikke frygte vinterstorme. Der er overhovedet ikke behov for sandfodring ved Søndervig, mener han.

- Det skyldes, at vi satte mine trykudligningsrør ned i 2012, og nu er Søndervig totalt begravet i sand. Vores rør virker fantastisk. Enhver, der har to øjne, kan jo se, at der er sket klitfremrykning i Søndervig. Derfor skal man da ikke bruge 30 millioner kroner på at pumpe sand ind på Danmarks flotteste strand, siger Poul Jakobsen.

Han siger, han har ladet Geopartner i Ringkøbing opmåle stranden.

- Deres opmåling viste, at klitterne er rykket ti til 15 meter frem på hele strækningen og stranden er blevet 18 meter bredere, så den nu gennemsnitligt er 82 meter i bredden. Det vil sige, at der ikke er behov for sandfodring ved Søndervig, siger Jakobsen.

Havet tæller med

Hans Erik Cutoi-Toft er uenig med Poul Jakobsen.

- For at kunne afgøre om der er behov for sandfodring, skal man i opmålingen tage et stykke af havet ud for kysten med. Man skal måle et godt stykke ude i havet for at se, hvor meget sand der er på revlerne. Derved får man det hele billede, og det viser altså, at det vil være godt at sandfodre ved Søndervig. Når man sandfodrer på stranden, bliver noget af sandet ført ud igen og har derfor en effekt på revlerne, Hans Erik Cutoi-Toft, der ikke har forholdt sig til Poul Jakobsens opmålinger.

Vedligeholdelse

Klitfoged Leif Tarbensen har ansvar for den ti kilometer lange strækning mellem Sidselbjerg i Houvig og Holmsborg syd for Søndervig. Han opfordrer til at bakke op om Kystdirektoratets sandfodring.

- Jeg tror, vi skal holde os til det, vi har, nemlig sandfodring. Det skal jo ses som en vedligeholdelse, som gør, at vi ikke kommer i en akut situation. Sommerhusområderne er tæt på. Derfor er vi nødt til at gøre noget, og her skal vi holde fast i sandfodringen, som vedligeholder kysten. Vi skal være på forkant med udviklingen frem for at komme bagefter, siger Leif Tarbensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce