Annonce
Ringkøbing

Samtaleterapi med fjordudsigt: Ringkøbing K's 'eneboer' vil hjælpe folk væk fra overhalingsbanen

Efter en lang karriere i medicinalbranchen er Kirsten Mortensen ikke klar til at læne sig tilbage. Hun vil gerne bruge sin ledererfaring til at coache og udvikle medarbejdere. Derfor har hun stiftet sin egen virksomhed. Foto: Jørgen Kirk
Kisten Mortensen er langt fra klar til at kalde sig folkepensionist. Hun er i fuld gang med at etablere sig som mentor og samtaleterapeut, hvor hun vil bruge sin erfaring fra et langt arbejdsliv som leder. Missionen er at hjælpe mennesker med at skabe balance i deres liv.

Ringkøbing: Det føltes som en hård opbremsning, da Kirsten Mortensen sidste sommer flyttede tilbage til Vestjylland efter 11 år som leder af en medicinalvarefabrik i Rumænien og med næsten 40 års erfaring som leder i branchen.

Godt nok havde hun selv valgt at vende næsen mod Vestjylland, og hun havde set frem til mere luft i kalenderen, alligevel blev det en stor omvæltning.

- Det var sværere end jeg havde regnet med at stoppe med at arbejde. Heldigvis havde jeg en hel masse opgaver i forbindelse med indflytningen i huset. Men det tog faktisk lang tid, inden jeg helt fik genfundet balancen i mit nye liv, fortæller hun.

Men det har Kirsten Mortensen nu, og derfor er hun i fuld gang med at realisere sin drøm om en ny karriere som mentor og samtaleterapeut.

- Det er i virkeligheden forkert at kalde det en karriere. Jeg foretrækker at kalde et virke. Jeg har virkelig lyst til at gøre en forskel for mennesker, og vil rigtig gerne gøre brug af den erfaring jeg har som leder, hvor jeg har brugt meget af min tid på at udvikle medarbejdere. Jeg ved, at jeg kan gøre en forskel, og det har jeg meget lyst til at fortsætte med, fortæller hun.

Derfor er der indrettet et kontor på husets førstesal, hvor hun vil coache og sparre med mennesker, som selv har brug for at finde balancen i deres eget liv. Udover ledererfaring har Kirsten Mortensen blandt andet en NLP-uddannelse bag sig. Og det vil kun bruge på mennesker, som har kørt for længe i overhalingsbanen, er pressede af for meget arbejde og for lidt familieliv og lignende.

- Jeg kunne rigtig godt tænke mig at hjælpe folk som den lille håndværksmester, der knokler med at drive sin virksomhed, men som godt kunne bruge nogle værktøjer, så han ikke går ned med stress, sikrer at der er tid til familien, at virksomheden kører og medarbejderne har det godt. Jeg ved godt, at det måske kan være lidt svært med den slags her i Vestjylland. Men det er afgørende for alle mennesker, at der er en balance mellem hoved, hjertet og kroppen, og det kan jeg være med til at give, siger Kirsten Mortensen.

Samtalerne kan både foregå i kontoret, men også på gåture i området.

- Nogle gange kan det være lettere at tale om svære emner, mens man går i naturen, fortæller hun.

Det nye firma har da fået navn efter Kirsten Mortensens vestjyske base - hun kalder det Kirsten Mortensen Naturbydelens mentor og samtaleterapeut.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hvem gider dog bo i Vestjylland?

Til en fest for ikke så længe siden, sad jeg til bords med en flok fra København. Sådan rigtige københavnertyper, der fuldstændig indfriede mine fordomme. Smarte typer der kunne namedroppe om alle mulige kendte, de mødte gennem deres spændende jobs med medier, politik eller IT. Typer som alle kjøwenhavnere jo er… De var i øvrigt glimrende selskab. Samtalen gled nemt og grinene var mange. Indtil jeg fortalte, at jeg bor i Skjern. Så blev der helt knappenålsstille, og derefter blev stilheden fulgt op med bemærkningen: "Hvem gider dog bo i Vestjylland?". Faktisk havde selskabet lige rost Vestjyder til skyerne for karaktertræk som humor, drivkraft og sejhed. Vi havde joket rigtig meget med forskellene og fordommene mellem Øst- og Vestdanmark, men da det gik op for resten af bordet, at vi ikke var eksilvestjyder, blev de virkelig paf. Jeg overvejede et kort øjeblik, om jeg skulle åbne op for den forsvarstale, som måske kunne rykke lidt ved Københavnernes forestilling om at bo vest for 8. plovfure. Derude hvor der altid er overskyet og gråt og hvor der oftest er klumper i internettet, så man er helt tabt for resten af verdenen. Men jeg lod forsvarstalen ligge, og skiftede behændigt emne. Det var ikke det oplagte tidspunkt at beskrive den tryghed det giver, at bo i et lille samfund. Eller den ro det giver at befinde sig midt i alt det grønne og alt det blå. Eller alle de muligheder her stadig er, selvom vi ligger langt væk fra København. Jeg kan egentlig godt forstå fordommene omkring Vestjylland. Specielt hvis det billede man har af "Den rådne banan" ensidigt er det, man kender fra mediedanmark. Og de dage hvor tusmørket overtager, og det grønne og det blå blive gråt, savner jeg også dynamikken og mangfoldigheden i forhold til kultur og mennesker. Det nære kan til tider føles ekstremt snævert og København ligger nogle dage enormt langt væk. Andre dage, når solen skinner og de grønne og det blå står fuldstændig skarpt, er Vestjylland og dens mennesker slet ikke til at stå for. Her kan man bare få lov til at være. Her behøver man ikke være en del af præstationsræset, men mulighederne er der, for de der vil. Her bliver du nærmere bedømt på, hvem du er, frem for hvad du er. Facaden bliver hurtig gennemskuet, og herude er det vigtigere hvordan man indgår i fællesskabet frem for, hvordan man skiller sig ud som individ. Herude i 8. plovfure, har vi jo brug for hinanden. Hvis vi vil have tingene til at ske, må vi selv gå forrest. Og vi er udmærket klar over, at ting kun lykkes, hvis vi løfter i flok. De fleste yder et bidrag til det fællesskab, vi har omkring de småbyer vi bor i. Hvad enten man er frivillig i en forening eller vælger at handle i den lokale skobutik, så bidrager man til fællesskabet. Forleden så jeg et interview med Allan Olsen, omkring hans turné rundt i småbyer i hele Danmark. Allan Olsen kan noget med ord, så derfor tillader jeg mig at citere ham frit, hvor han udtaler sig om de små flækker langt ude på landet. "Jeg tror at fremtiden ligger hos dem. Jeg tror ikke at fremtiden ligger mellem Frederiksberg og Østerbro. Jeg tror at frisk luft, rent vand og fred og ro er tre ting, man ikke kan få andre steder, end når man kommer ud. Og det tror jeg bliver eftertragtet." Så for at svare på spørgsmålet om, hvem der gider at bo i Vestjylland, så er det egentlig ganske simpelt. Det gør jeg. Og det gør alle dem, der tror på en fremtid, der er præget af fællesskab, muligheder, tryghed krydret med smuk natur, frisk luft og rent vand. Det gør de, der har værdier som humor, drivkraft og sejhed.

Videbæk For abonnenter

Nabo afviser at være skyld i strid i Troldhede: - Jeg er lidt anderledes end andre

Annonce