Annonce
Ringkøbing

Sammenlægning af skoler i Ringkøbing: Indskrivning efter nye kriterier får effekt fra 2021

Byrådet skal i februar beslutte, om Ringkøbing Skole og Alkjærskolen skal sammenlægges. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Børne- og familieudvalget er igen gået efter princippet om mindst mulig indgriben i sagen om sammenlægning af Ringkøbing Skole og Alkjærskolen. Nu venter der et dialogarbejde med skolebestyrelser og forældre til de tosprogede børn.

RINGKØBING: Forslaget om at lægge Ringkøbing Skole og Alkjærskolen sammen til et skoledistrikt pr. 1. august 2020, har rejst et lavpraktisk spørgsmål:

Hvornår skal man påbegynde fordelingen af elever i forhold til indskrivning? Skal man begynde på det nu, eller skal man vente til efter den 1. august 2020, hvor en sammenlægning træder i kraft?

Det spørgsmål har nu været vendt i børne- og familieudvalget, og herfra er beslutningen klar. Det begynder først, når Ringkøbing er blevet til et fælles skoledistrikt efter 1. august 2020.

- Vi følger princippet om mindst mulig indgriben, så det får reelt effekt fra august 2021, fortæller udvalgsformand Trine Ørskov (S) om beslutningen.

Årsagen er, at der ligger et førskole-arbejde, som der skal tages hensyn til, og her er det vigtigt med et ordentligt og kvalificeret arbejde. Endvidere er gode overgange en høj prioritet hos udvalget. Ingen skoleelever bliver flyttet, men til den tid bliver de fordelt mellem de to skoler, så der som udgangspunkt ikke bliver en koncentration i en klasse på over 30 procent tosprogede.

Annonce

I gang med dialog

Inden det når dertil, skal forarbejdet laves grundigt, og ikke mindst venter der et stort dialog-arbejde. Udvalget har besluttet sig for at indgå i en dialog med bestyrelserne på skolerne, og at prioriteringerne laves i samarbejde med dem. For nuværende er det endnu ikke besluttet hvilke kriterier, fordelingen kommer til at basere sig på.

Endvidere er man fra udvalgets side opmærksomme på, at der også forestår et dialog-arbejde med forældrene til de tosprogede børn.

- Vi skal have forklaret dem hvad formålet er med det, og få skabt en forståelse for, hvorfor vi gør det, fortæller Trine Ørskov, der vil foranledige nogle møder med forældrene.

Sammenlægningen af de to skoledistrikter har affødt en stor debat, og lige nu er forslaget ude i høring i otte uger. Selve beslutningen om sammenlægningen skal vedtages på byrådets møde i februar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Bil blev ridset på den ene side

Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Ringkøbing

12. december-nissen: - Jeg har 38 timers lønnet arbejde om ugen. Herudover går der en del tid med frivilligt foreningsarbejde og ufrivilligt husarbejde

Skjern For abonnenter

Viceborgmester: Jeg synes, det er ærgerligt, at Skjern nu mister chancen for at udvikle midtbyen

Annonce