Debat

Samarbejde skal udvikle handelslivet i Ringkøbing

Læserbrev: Dagbladet har i den seneste tid sat fokus på de udfordringer, den lokale detailhandel har i kommunen. Det er derfor helt relevant, når Mikael Sand i gårsdagens leder stiller spørgsmålet - gør vi nok for at forhindre en afvikling af vores handelsliv? Men at sidestille en omrokering af butikker i midtbyen samt lukningen af én butik med generel butiksdød, mener jeg ikke er retvisende for situationen i Ringkøbing.Status er lige nu, at vi har så godt som alle lejemål i de tre handelsgader i midtbyen besatte (og det siger jeg med hånden på hjertet Mikael). Samtidig har vi haft en højsæson, hvor det ser ud til at antallet af overnattende turister i vores område sætter rekord. Og det er vel at mærke turister, som vi i høj grad lykkedes med at trække ind til Ringkøbing for at shoppe.

Når det er sagt, så er truslen fra nethandelen helt reel og er især noget der rammer den omsætning, der stammer fra lokalbefolkningen. Institut for Centerplanlægning har i en analyse fra foråret spået, at der i perioden frem mod 2030 vil ske en reduktion i antallet af handelsbyer fra 109 til blot 29, hvis nethandlen i samme periode stiger med 50 procent.

I Ringkøbing har vi ikke tænkt os at læne os tilbage og afvente, at det "nok skal komme". Vi er fuldt ud bevidste om de udfordringer, der er for detailhandlen. Det være sig både konkurrencen fra nethandel og fra storcentrene.

Når vi markedsfører byen og udvikler events, gør vi det ud fra den forudsætning, at der er forskel på handel og shopping.

Handel er, når vi har et helt konkret behov for at købe noget bestemt. Kunden kender behovet og oftest også det helt konkrete produkt de vil have. Her er pris og tilgængelighed til varen ofte afgørende for, hvor købet foretages. Den primære målgruppe for handel er lokalbefolkningen, og vores største udfordring er, at nethandel tager en stadig større del af denne omsætning.

Shopping er når kunden har tid til at lade sig inspirere og hvor det at købe noget er en oplevelse. Den primære målgruppe for shopping er turister og vores udfordring er at få dem til at bruge flere penge, når de er i byen.

Som en del af strategien i Ringkøbing Handelsforening vil vi lancere nye platforme, hvorfra vi kan kommunikere de gode tilbud og det store udbud til de kunder, der går efter den gode handel.

For at forbedre shopping-oplevelsen, vil vi have fokus på at udvikle events og aktiviteter af høj kvalitet, med udgangspunkt i de styrker vi har i den gamle Købstad. Så forvent mere kunsthåndværk, cafeliv og lærerige familieaktiviteter.

Uanset hvilke initiativer, vi igangsætter i Handelsforeningen, vil en fastholdelse og udvikling af handelslivet være afhængigt af samarbejder.Den enkelte butiksejer har ansvaret for, at produkt, pris og service lever op til kundens forventninger. Ligesom der ligger en forpligtigelse til at tænke ud over egen butik.

Ringkøbing Handelsforening har ansvaret for at tiltrække omsætning til byen. Men selv en Handelsforening kan ikke stå alene. Handelsbyerne i kommunen er nødt til at stå sammen. Vi skal væk fra tanken om, at en krone brugt i Skjern, er en krone mindre til os. Så enkel er verden ikke. Vi står over for fælles udfordringer og det kræver fælles løsninger. Derfor er det glædeligt, at Handelsrådet (med repræsentanter fra kommunens handelsbyer) bliver styrket med ekstra midler fra Ringkøbing-Skjern Kommune. Samtidig har vi taget initiativ til, at der nedsættes en gruppe med bycheferne og Ringkøbing Fjord Turisme, så dialogen mellem handelsbyerne styrkes.

Det er også af helt afgørende betydning, at Ringkøbing-Skjern Kommune har igangsat arbejdet med udvikling af en ny handelspolitik. Ringkøbing Handelsforening ser frem til, at politikerne vil investere i de mange initiativer, der vil udspringe af handelspolitikken.

Kun ved fælles indsats mellem den enkelte butiksejer, Handelsforeningen og Ringkøbing-Skjern Kommune kan vi sikre, at Ringkøbing i 2030 er blandt de 29 handelsbyer, der er tilbage i Danmark.

0/0
Klumme

Ugens Prædiken: Påskemorgen er som en håbets hilsen fra Guds fremtid

Klumme

Martine om at blive gammel: Måske er det andet end medicin og ømme muskler?

Klumme

Ugens Prædiken: Mere kærlighed, end vi fatter og forstår

Klumme

Kommer du til årets grundlovsfest?

Leder For abonnenter

Bøhtosserne og de sande demokrater

Spalte op og spalte ned er der blevet skrevet om koranafbrændings-tossen. Du ved; ham der fuldt bevidst går efter at lave sine demonstrationer på måder og på steder, hvor hans iskolde og desværre alt for ofte ganske korrekte kalkule er, at bål-og-brand-tosser vil gribe den kærkomne anledning til at lade sig krænke så tilpas meget, at det efter deres indskrænkede verdensopfattelse berettiger til larm i gaden. Og dermed får bål-og-brand-tosserne på imponerende vis bekræftet koranafbrændings-tossens pointe - hvis ellers pointe ikke kan siges at være et alt for pænt ord for den verdensopfattelse, som hadprædikanter af alle farver abonnerer på. Faktisk er der både sagt og skrevet mere end rigeligt om Rasmus Paludan. Derfor er hovedpersonerne i disse linjer ikke hverken den ene eller den anden part i bøhtosse-krigen. Det handler tværtimod om demokratisk forståelse ført ud i en ualmindeligt fornem praksis - og om et par seje gutter fra Holstebro, Abbas Maanaki og Ergin Dogan. De to stod bag et vellykket arrangement i Trekanten i Holstebro, hvor de fik beboerne til at samles om pizza, fodbold og lørdagshygge i stedet for at stille op som medvirkende i provokatørens omrejsende cirkus, der var varslet til at ankomme til byen en lørdag i april. Dermed faldt det sture, sture provkationsnummer til jorden med et stille plask - ganske som den slags har fortjent. Maanaki og Dogan er begge som teenagere kommet i ungdomsklubben Jættehøj og forklarer, hvordan værdierne, de lærte der, var afsæt for deres fredelige moddemonstration: Rasmus Paludan skulle have lov at bruge sin ytringsfrihed til at sige, hvad han ville - men de to brugte deres ytringsfrihed til at argumentere for, at alle lod ham stå alene med sine provokationer og sin dyre politibeskyttelse. En beskyttelse, som der i Holstebro ikke blev den fjerneste brug for. Missionen lykkedes nemlig over al forventning, og der var efterfølgende stor ros fra politikommissær Lilian Jensen, som i Dagbladet Holstebro erklærede sig "pavestolt af den præventive indsats, vi så fra beboerne". Hvor ville det dog være fantastisk, hvis 'Holstebro-modellen' kunne brede sig til andre steder i landet. Københavnske Nørrebro kunne for eksempel lære en hel del. Som Ergin Dogan siger: "Det, Rasmus Paludan står for, er ikke de værdier, som vi har lært at kende i Jættehøj og på arbejdsmarkedet. Vi er bare med til at sprede hans retorik og had, når vi lader os provokere. Han ved udmærket, hvilke knapper han skal trykke på, så det eksploderer. Og jeg tror, det er hans formål." Jeg tror, Ergin Dogan har ret - og siger tak til ham, til Abbas Maanaki og til lærere og pædagoger som dem i ungdomsklubben Jættehøj, fordi de på forbilledlig vis formår at vise, hvad demokrati vil sige i virkelighedens verden.

Klumme

Amagerpigens tak til Bork Havn Efterskole: I var vinden under mine vinger