Annonce
Erhverv

Salget af sommerhuse går i vejret

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Lempede lånemuligheder og lave renter gør det mere attraktivt at købe sommerhus rundt i landet.

Der er stigende interesse for at købe sommerhus, og særligt de mindre huse med flere årtier på bagen er populære.

Det skriver DR.

I årets første seks måneder er der blevet solgt 4866 sommerhuse, hvilket er en stigning fra 4410 i samme periode af 2018. Det viser tal fra boligsiden.dk.

Ifølge boligøkonom Birgit Daetz fra boligsiden.dk er det især ældre og mindre sommerhuse bygget i 1960’erne og 1970’erne, der er rift om.

- De gamle sommerhuse har ofte en bedre beliggenhed med en attraktiv afstand til vandet, mens dem der byggede sommerhuse i firserne og halvfemserne måtte nøjes med byggegrunde lidt længere væk fra kysten, som alt andet lige er en afgørende faktor for priserne på sommerhusmarkedet, siger Birgit Daetz i en kommentar.

Derimod er billedet anderledes for de nye sommerhuse.

Blandt de helt nye sommerhuse, der er bygget på denne side af årtusindskiftet, har halvdelen af dem, der blev sat til salg i 2017 og 2018, stadig et til-salg-skilt.

Det er dermed den gruppe, der har været sværest at afsætte.

Ifølge direktør i Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegreen er der flere forklaringer på, at salget af sommerhus er stigende.

I 2017 blev der vedtaget nye regler, der betyder, at det nu er muligt at låne op til 75 procent af boligens værdi hos et realkreditinstitut, hvor renten typisk er lavere end på et banklån. Den tidligere grænse var 60 procent.

- Fremgangen er drevet af de store friværdier, der er blevet skabt på markedet for helårsboliger. Derudover kommer de ændrede lånegrænser og de laveste renter nogensinde på realkreditlån, siger Curt Liliegreen.

Selv om salget er gået frem i 2019, er udbuddet af sommerhuse historisk højt. Det kan ifølge Curt Liliegreen hænge sammen med, at ferievanerne har ændret sig.

- Det store udbud er et udtryk for, at nogle fravælger sommerhus som ferieform, fordi det er for bøvlet. Det kræver mere vedligeholdelse, og det er ikke hele året, man har rigtig glæde af sommerhuset, siger han.

Desuden peger han på, at der er flere singler i Danmark, som typisk vælger andre ferieformer med mere fleksibilitet, mens sommerhuse typisk er for familier.

Det kan for eksempel være storbyferier i udlandet, hvor man billigt kan flyve til og finde overnatning på Airbnb.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel på DR''s hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern For abonnenter

Viceborgmester: Jeg synes, det er ærgerligt, at Skjern nu mister chancen for at udvikle midtbyen

112

Pårørende til trafikdræbt er fundet

Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Skjern

Innovest II droppet: Byråd vil hellere renovere Skjerns gamle rådhus

Annonce