Annonce
Gear

Salget af elbiler overhaler hidtidigt topsalg

Nissan Leaf ligger stabilt i midten af feltet. Både hvad angår november og hele året. Foto: Nissan
Med et salg på over 4600 elbiler i år til dato slår danske bilkøbere den hidtidige rekord fra 2015, hvor tallet var 4300 biler. De fylder dog stadig kun lidt i et samlet bilsalg på 210.000 styk.

Der er endnu ikke mange rekorder i elbilernes verden. Derfor var der også tale om en milepæl, da årets salg af elbiler i løbet af november passerede den hidtidige rekord på 4311 styk og endte på 4618 ved månedens udløb.

Den tidligere rekord blev sat i 2015, hvor den store Tesla Model S var forholdsvis billig, og mange danskere nærmest hamstrede elbiler, før en bebudet stigning på afgifterne ved årsskiftet til 2016. Siden da har elbilerne hvert eneste år været genstand for en politisk debat.

En debat, som også har været i gang i år, hvor en bebudet afgiftsstigning fra årsskiftet for elbiler over 400.000 kroner nu er udskudt til nytår 2021, mens elbilerne under 400.000 kroner fortsat har nul-afgift frem til denne dato.

I år er der kommet mange nye modeller på markedet anført af den nyvalgte Årets Bil 2020, Tesla Model 3. Men også den nye Renault Zoe, der nu for alvor er kommet til landet, har sat sit præg på salget. Den blev i november den mest solgte bil med 124 styk, mens Tesla Model 3 kom ind på en andenplads med 59 eksemplarer, og Hyundai Kona Electric blev nummer tre med 58.

Når vi ser på året til dato, har Tesla Model 3 som nummer et solgt hele 1852 styk, mens Hyundai Kona er nummer to med 597, og Renault Zoe er nummer tre med 534. En række forhold spiller dog ind. En stor udbyder som Green Mobility, der udlejer delebiler, er således netop rykket ind i Aarhus med 100 Renault Zoe, mens Tesla fik en række leverancer af Model 3 i september.

Det kan dog være svært at spå om udviklingen i elbilsalget næste år. Her kommer der en lang række modeller som VW e-Up, der koster fra 163.000 kroner, Peugeot e-208, der koster fra 230.000 kroner, og ikke mindst den hypede, VW ID.3., der koster fra 280.000 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce