Indland

Salg af sprøjtemiddel der kan skade bier stiger 85 procent

Jan Jørgensen/Ritzau Scanpix
Naturfredningsforening vil stoppe danske dispensationer fra EU-forbud mod middel, der kan skade vilde bier.

På to år er salget af et sprøjtemiddel, der regnes for at være skadeligt for vilde bier, steget 85 procent.

Sprøjtemidlet imidacloprid er forbudt i EU, men i Danmark kan man opnå dispensation fra forbuddet.

Midlet bruges af landbruget til bejdsning af frø til sukkerroer.

Stigningen i salget vækker bekymring hos Danmarks Naturfredningsforening (DN).

- Vores vilde bier er i meget alvorlig tilbagegang. Derfor er det uhørt at bruge den slags pesticider i Danmark, siger præsident i foreningen Maria Reumert Gjerding.

Ifølge foreningen er salget steget fra 2248 kilo til 4171 kilo aktivstof fra 2016 til 2017. Det svarer til en stigning på 85 procent.

Allerede i 2013 indførte EU et forbud mod imidacloprid. Det blev i 2018 strammet, så det nu blev helt forbudt på friland.

Men regeringen valgte at give danske landmænd mulighed for at søge om dispensation fra EU-forbuddet.

- Den dispensationspraksis skal stoppe. Vi har en viden om, at det er meget skadeligt for de vilde bier.

- Det kan påvirke deres nervesystem, deres evne til at reproducere sig og til at orientere sig, siger Maria Reumert Gjerding.

DN-præsidenten mener, at Danmark bør skele til Sverige. Her har myndighederne haft en praksis med dispensationer lig den danske.

Men en miljødomstol har nu underkendt muligheden for at give dispensationer. Det er sket ud fra et forsigtighedsprincip.

De senere år er bestanden af vilde bier i Danmark gået tilbage.

Det kan være problematisk, da vilde bier og honningbier bestøver planter og afgrøder.

I Danmarks Biavlerforening, der arbejder for at beskytte både honningbier og de vilde bier, er man på linje med DN.

- Det er blevet sværere og sværere at være biavler og holde liv i honningbierne. Det er blandt andet på grund af de her midler, siger sekretariatsleder Rune Havgaard Sørensen.

- Vi ved, at de her midler bliver i jorden i lang tid, så de efterfølgende afgrøder også kan optage det og tage det med rundt i deres saftstrøm, siger han.

Foreningen savner dokumentation fra myndighederne i forhold til, at man ikke anser imidacloprid for at være skadeligt for bier, når det bruges som bejdsemiddel.

I Landbrug & Fødevarer stoler viceformand Thor Gunnar Kofoed imidlertid "fuldt og fast" på myndighedernes vurdering.

- Bier er en forudsætning for mange afgrøder på vores marker, og derfor passer vi landmænd selvfølgelig også på dem.

- I Landbrug & Fødevarer har vi igangsat en indsats for at passe endnu bedre på bierne med ti konkrete anbefalinger til tiltag på gårdene, hvor flere hundrede landmænd allerede har meldt sig til, siger han i en kommentar.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce