Annonce
Erhverv

Sagen om Dan Duck: Der var ikke lort på ænderne

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg

For enhver fødevarevirksomhed må det være den ultimative skræk: At blive kritiseret af Fødevarestyrelsen i al offentlighed, uden at man har begået en fejl.

For fjerkræslagteriet Dan Duck i Struer var historien endnu værre. Få dage før den absolutte højsæson for andesteg, juleaften, udkom Ekstra Bladet med historien: ”Her vaskede de ikke ænder: Lort på danske juleænder”.

Artiklen var baseret på en kontrolrapport fra Fødevarestyrelsen, som avisen havde fået aktindsigt i. Læserne kunne ikke være i tvivl om, at andeslagteriet i Struer havde alvorlige problemer med hygiejnen. Og man kan ikke blive overrasket, hvis tusindvis af forbrugere gik i panik over at have en Dan Duck-and liggende i køleskabet.

Direktøren for Dan Duck, Hardy Eskildsen, havde overtaget slagteriet få måneder forinden og forsøgte på landsdækkende tv at nedtone sagen. Der var ikke lort på ænderne, forklarede han. Det nyttede bare ikke alverden. Den typiske tv-seer har utvivlsomt tillagt Fødevarestyrelsens kontrollanter en noget større troværdighed i de travle dage op til jul.

Men Hardy havde ret. Her i januar har Fødevarestyrelsen lagt sig fladt ned og forklaret, at kontrolrapporten fra 17. december var forkert.

Den eneste indskærpelse i rapporten handlede om, at fødevarekontrollen havde set flere slagteriansatte gå fra frokoststuen til slagtehallen uden at vaske hænder. Men sandheden var, at der er flere håndvaske på slagteriet, så der var ingen belæg for at sige, at de ansatte sjuskede med håndhygiejnen.

Normal praksis vil være, at Fødevarestyrelsen konfronterer virksomheden med de alvorlige anklager, inden kontrolrapporten bliver skrevet. I dette tilfælde ville Hardy Eskildsen selvfølgelig have vist, at slagteriarbejderne enten kunne benytte håndvaskene på første sal eller i stueetagen. Men kontrollanterne glemte at tage en snak med Hardy, der først kendte til ”afsløringerne”, da han læste om dem i Ekstra Bladet.

Den alvorlige anklage om afførringsrester på ænderne havde heller ikke noget på sig. Slagteriet havde været under skærpet tilsyn, men der er ingen grund til at tro, at ænder med andelort er endt ude hos forbrugerne.

Ups. Tilbage står Hardy Eskildsen med et helt uoverskueligt problem. Beklagelsen fra Fødevarestyrelsen kan han ikke bruge til meget, for skaden skete i samme øjeblik, at den fejlagtige kontrolrapport stjal overskrifterne i de landsdækkende medier. Salget af Dan Duck-ænder faldt dramatisk. Hardy Eskildsen har forklaret, at mange butikker måtte sætte ænderne ned til 100 kroner for at få dem solgt. De skulle have kostet 400 kroner stykket.

Nu skriver vi 2020, tavlen burde være vasket ren, og Dan Duck skulle sælge en masse ænder. Men kunderne er tilbageholdende, for historierne om de forurenede fjerkræ hænger ved. Derfor vil Hardy Eskildsen have erstatning fra Fødevarestyrelsen. I millionklassen, forklarer han. Der er både tale om tabt salg og et ødelagt image.

Hardys problem er, at millionerstatninger fra staten ikke hænger på træerne. Den slags er reguleret af Finansministeriets budgetvejledning, hvor der står, at en myndighed alene kan udbetale erstatning, hvis den bliver dømt til det - eller hvis statens advokat, Kammeradvokaten, når frem til, at det er ”overvejende sandsynligt, at myndigheden ville blive dømt til at udbetale erstatning i en eventuel retssag”, som det hedder.

Dan Duck-direktørens tålmodighed bliver helt sikkert sat på en hård prøve, inden han får de penge kradset hjem. Så pointen er uændret: Fødevarekontrol er godt for os alle sammen. Men en sjusket kontrollant fra Fødevarestyrelsen må være en fødevarevirksomheds største skræk.

Annonce
Dan Duck-direktørens tålmodighed bliver helt sikkert sat på en hård prøve, inden han får de penge kradset hjem.
Hardy Eskildsen fra Dan Duck vil have erstatning fra Fødevarestyrelsen for en fejlagtig kontrolrapport, der ødelagde hans julehandel. Men det kommer til at tage tid og tålmodighed at kradse de penge hjem, skriver erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Arkivfoto: Morten Stricker
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Annonce