Annonce
Erhverv

Saferoad gør byrummet sikkert

Det er en sikkerhedsbarriere som denne, Saferoad anbefaler at bruge i forbindelse med for eksmpel julemarkeder. Bliver den påkørt, bøjer den og sætter sig fast i køretøjet og får det standset indenfor 10-20 meter - afhængigt af køretøjet. Foto: Saferoad.
Det ligger i navnet, at Saferoad Daluiso A/S beskæftiger sig med vejsikkerhed. Men hvad navnet ikke afslører, er, at de også arbejder med at gøre byrummet trygt og sikkert for borgerne at færdes i.

ODENSE: Adgangsbegrænsende foranstaltninger. Det er, hvad sælger Per Bruun beskæftiger sig med i Saferoad.

Man kunne kalde det terrorsikring, men det gør Saferoad ikke, og det er der en god forklaring på. Den vender vi tilbage til.

Men hvad er en adgangsbegrænsende foranstaltning så?

- Vi bidrager til at gøre det sikkert at færdes i trafikken, når man er bilist, cyklist eller gående. Vi plejer at sige i daglig tale, at alt der stikker op langs vejene, hvor du kommer, det er Saferoad. Byrumsinventar er så et forholdsvist nyt ben i forretningen, og vores vision at gøre byrummet mere sikkert, fortæller key account manager med ansvar for "citylife" Per Bruun.

Det betyder, at Saferoad blandt andet arbejder med at gøre det sværere for potentielle tyve at udføre for eksempel rambuktyverier.

- Førhen talte vi meget om rambuktyverier, hvor de kører ind i bygninger. Man snakkede ikke i så høj grad om sikring i byrummet generelt. Det har taget en drejning. I branchen taler vi om, at det kan skyldes, at vi er blevet bedre til at sikre os på andre måder - altså længere væk fra bygningerne. Så vi ikke bygningssikrer, men vi områdesikrer, siger han.

Annonce

Hvis vi tager en fantastisk festival som Tinderbox i Odense, der beklæder man hele området med hoffmann- og deltaklodser. Minus ved de klodser er bare, at hvis biler jagter ind i dem, er det jo beton. Hvad sker der med beton? Det splintres, og så er det faktisk projektiler, der farer igennem luften. Så her skulle man måske lige overveje, hvad der kunne ske.

Per Bruun, key account manager med ansvar for "citylife", Saferoad Daluiso A/S

Efter 9/11

Tingene ændrede sig i følge Per Bruun efter 9/11 - 11. september 2001.

I dag gælder det om at skabe et byrum, hvor man også sikrer sig imod den ultimative ondskab; terror. Hvor man sikrer sig mod lastbiler, der pløjer ind i julemarkeder eller folkemængder til nationale festdage, som vi har set det i Tyskland og Frankrig.

Her gælder det om at gøre det sikkert for borgerne på en måde, så vi ikke opdager, at der er blevet sikret.

- Pointen er, at man skal kunne færdes som blød trafikant, og at vi ikke skal signalere "her er spærret af, for her er farligt at være" og det ene og andet i forhold til terror eller andre ting, siger Per Bruun.

Demonstrationer og pop up-events

Noget af det, Saferoad bruger, er sikkerhedsbarrierer, der kan stoppe eventuelle køretøjer, og der bliver tænkt meget i at skabe nogle, der kan have en permanent plads i byrummet, og nogle, der måske endda arkitektonisk forskønner det.

Det gælder især ved begivenheder som demonstrationer, julemarkeder eller for eksempel en mindekoncert på Rådhuspladsen i København, som da Kim Larsen lige var gået bort. Saferoad kalder det pop up-events.

- Vi kigger i høj grad på, hvad er det for et pop up-event, vi har. Hvad er det for mennesker? Er det demonstranter, så er det måske en anden sikkerhedsforanstaltning, jeg vil anbefale, end hvis det er Hr og Fru Danmark til et julemarked med børn og glögg. Her kunne det give mening at forklæde foranstaltningen med et aller andet, man ikke lægger mærke til. Det er produkter, du kan se i det urbane miljø, der er med til at forskønne, hvor man ikke lægger så meget mærke til, at der er stillet store kegler op, der vejer over 700 kilo, fortæller Per Bruun.

Citysafe er en sikkerhedsbarriere,d er er støbt i massivt jern og er 880 kilo tung. Den er designet til helt at stande køretøjer i forbindelse med en påkørsel - uden at tage skade. Foto: Saferoad.

730 kilo vådbeton

De sikkerhedsbarrierer, Saferoad anbefaler til festivaler, markeder og andre pop up-events kunne være den, der hedder "Chikane". Det er en robust ellipseformet pullert i stålarmeret vådbeton, og den er 730 kilo tung.

- Skulle der ske noget inde i området til et marked eller en festival, kan folk komme ud, for de kan løbe igennem den her. Men hvis folk udefra i biler og andet kører ind i den, lægger den sig ned og stopper køretøjet. Den stopper en syv tons lastbil med 50 kilometer i timen på 18 meter.

- Skanderborg er et godt eksempel, de har fire veje ind i deres midtby, og placerer man nogle af de her ting rigtigt langt ude, opdager dem inde i byen jo ikke, at der er noget, de behøver at bekymre sig om. Det handler i høj grad om placering og valg af produkter, siger Per Bruun.

Ingen lov

Nu er det her, vi kommer tilbage til ordene adgangsbegrænsende foranstaltninger. Efter Breivik-sagen lovgjorde Norge på området, mens man i Danmark og Sverige har vejledninger. Det betyder dels, at Saferoad rent juridisk ikke kan bruge ordene terrorsikring, men det betyder også, at de kun kan oplyse og give gode råd.

- Vi kan og vil ikke bestemme, men vi kan da råde og vejlede og give vores besyv med. Hvis vi tager en fantastisk festival som Tinderbox i Odense, der beklæder man hele området med hoffmann- og deltaklodser. Minus ved de koldser er bare, at hvis biler jagter ind i dem, er det jo beton. Hvad sker der med beton? Det splintres, og så er det faktisk projektiler, der farer igennem luften. Så her skulle man måske lige overveje, hvad der kunne ske.

- Rent juridisk tager vi afstand fra ordet terrorsikring, så længe der er ikke nogen fuldstændigt klar linje om, hvad en terrorsikring er, siger Per Bruun.

Saferoad har en del kommunekontrakter og her er en del af Per Bruuns arbejde da også netop at oplyse om, hvorfor de nævnte hoffmannklodser ikke er hensigtsmæssige at bruge i forbindelse med store folkemængder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce