Annonce
Rejser

safari-tendenser netop nu

Forældreløse elefanter hos David Sheldrick Wildlife Trust i Nairobi i Kenya. Siden begyndelsen for 42 år siden har stedet haft 230 elefantunger gennem dens "børnehave". Foto: Yasuyoshi Chiba/AFP/Ritzau Scanpix
Det er lang tid siden, Karen Blixen havde en farm i Afrika, og safarirejser er gået fra forfatterens respekt for og fascination af de lokale og deres natur over rovdrift og nu – tilbage til en fornemmelse af, at man gerne vil være tæt på naturen. Uden at ødelægge den.

Når storvildtjægere lægger deres trofæer ud på nettet, er det ikke længere beundrende blikke, de får, men vrede shitstorme så store som en støvstorm over Serengeti. Tendensen går mod, at vi gerne vil besøge Afrika, men det skal helst være bæredygtigt og i pagt med den natur, vi kommer for at kigge på.

Da den amerikanske tandlæge Walter Palmer i 2015 skød løven "Cecil", blev han en af de mest hadede personer på nettet. Han havde betalt omkring 54.000 dollar (cirka 350.000 kroner) for at få lov til at skyde den 13 år gamle løve med bue og pil. Løven, der levede i Zimbabwes Hwange National Park, blev ikke dræbt på stedet, men døde først 11 timer efter. Episoden gik verden rundt, og selv talkshowværten Jimmy Kimmel græd for åben skærm.

Hvis man kan sige, at det var godt for noget, så var det, at en hel verden fik øjnene op for det urimelige i, at rige mennesker kunne skyde, hvad de ville, og i mange afrikanske lande blev lovene om gamehunting strammet, samtidig med at en række europæiske lande forbød deres indbyggere at bringe trofæer med tilbage fra en safari.

Annonce
Da den amerikanske tandlæge Walter Palmer i 2015 skød en løve, blev han en af de mest hadede personer på nettet. Siden er der kommet mere fokus på, hvad man kan få lov til at skyde, bare man har penge nok, og det er ikke længere populært at rejse til Afrika for at skyde vilde dyr – medmindre det er med et kamera. Her er det dog en anden løve – hos Entabeni Safari Conservancy i Limpopo. Løvejægere sælger dyrenes knogler til det asiatiske marked, som bruger dem i medicin. Foto: Stephanie de Sakutin/AFP/Ritzau Scanpix

1 Se en elefant med morfar

Ifølge en undersøgelse fra det amerikanske Xanterra Parks & Resorts er antallet af familierejser kraftigt stigende – faktisk den hurtigst voksende rejseform ifølge Betsy O'Rourke, som er vicedirektør i firmaet. Og hun siger til Travelpulse:

"Før var det en ud af seks rejser, der var med flere generationer i én familie. Nu er det en ud af tre. Og det er, fordi det er en måde, hvorpå flere generationer kan få noget kvalitetstid sammen i denne travle verden, og fordi det er en sjov måde at få fælles oplevelser på", siger hun og tilføjer, at safari har noget for alle aldre.

2 Tag toget

Vil man gerne se Afrika, men helst uden at rumle rundt i en jeep, må man på sporet. Blandt andet kan man hos Africa Tours booke tur med smukke gamle togvogne fra Rovos Rail. Er man til tunge gardiner og smukke gamle møbler - i den store suite er der endda et badekar på løvefødder - kunne det være, at man skulle rejse på skinner. Turene kan vare fra to dage til to uger, og de foregår i det sydlige Afrika. Sidste vogn er åben og tillader gæsterne at sidde ude i fri luft og se det storslåede landskab, inden man klæder om til middagen, der indtages i spisevognen. Så er det eneste, man mangler, vel Agatha Christie ...

På Kagga Kamma er nogle af værelserne hugget ind i klipperne. PR-foto

3 Pas på omgivelserne

Lower Zambezi National Park kan nu kalde sig den første CO2-neutrale nationalpark i verden. Blandt andet takket være omtanke i forbindelse med de generatorer, der tændes ude i bushen, de biler og motorbåde, der bruges, og et projekt med at plante træer i områder, hvor skovhugsten har været mest intensiv. De 13 medvirkende lodger tæller Anabezi Camp, Baines' River Camp, Chiawa Camp, Chongwe River Camp, Chongwe River House, Kanyemba Lodge, Kasaka Lodge, Mwambashi River Lodge, Old Mondoro Bush Camp, Potato Bush Camp, Royal Zambezi Lodge, Sausage Tree Camp og Tsika Island.

Rovos Rail i Sydafrika. Her kan man se naturen fra sin egen luksuriøse togvogn. PR-foto

4 Giv tilbage

Flere rejsebureauer ser en værdi i at give noget tilbage. Blandt andet hos rejsebureauet Albatros støtter man lokale projekter, der forsøger at forbedre arbejdsforholdene for de ansatte og uddannelse af lokalbefolkningen.

I Masai Mara plantede rejsebureauet gennem en del år op mod 20.000 nye træer årligt for at opveje afbrændingen af skov, og i Sydafrika bekæmper det krybskytteri ved at invitere lokale skoleklasser nær Kruger National Park med ud på safari for at lære dem om naturpleje.

5 Bo dejligt – eller mærkeligt

I mange år har man kunne bo de skønneste steder, når man er på safari. Om det er telte eller små lodger, har værterne forstået at kræse for gæsterne – og mulighederne bliver vildere og vildere.

For eksempel kan man i Kagga Kamma i Tanzanias Ngorongoro Conservation Area bo på et hotelværelse hugget ind i klipperne – eller et med udsigt til åben himmel om natten og zebraer og sorte næsehorn om dagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Gør din borgerpligt - gå på restaurant

Hånden på hjertet... Hvornår har du sidst spist på en restaurant i din hjemby? Hvornår har du og din bedre halvdel sagt til hinanden: "I aften går vi ud at spise på Restaurant Xxx"? Hvornår har du og en flok venner senest sat hinanden stævne på en af byens restauranter for få en kulinarisk oplevelse? Og det tæller altså ikke, at I en fredag aften dropper madlavningen og henter en pizza eller noget andet ud af huset-mad. Vi taler om et rigtigt restaurantbesøg med menukort, opvartning og hele pibetøjet. Det er længe siden, ikke sandt? Et tilbagevendende samtaleemne blandt borgere her i kommunen er, hvorfor pokker vi ikke har ret mange gode restauranter. Ikke et ondt ord om ud af huset-spisesteder eller burger-, kylling- og pommefrites-restauranter, som vi har masser af; de kan såmænd sagtens være udmærkede. Vi taler om restauranter med kok i køkkenet, spisekort og tjener, der serverer en god middag, lavet på gode råvarer til en pris, der gør det muligt for en familie at spise ude uden at blive ruineret. De findes selvfølgelig - ingen nævnt, ingen glemt. Men når vestjyder taler med hinanden om restaurant-situationen, høres en tilbagevendende klage: Der er alt for få steder, hvor vi kan spise en ordentlig middag til rimelig penge! Vi lokale er ikke alene om beklagelserne. Den seneste tilfredshedsundersøgelse blandt turister viser, at de, der rejser til vort område, har den samme oplevelse; og den er særlig gal i Ringkøbing-Skjern Kommune på trods af, at vi har millioner af turistovernatninger hvert år. Udfordringen giver turistbranchen grå hår i hovedet. Med god grund. Et bredt udbud af spisesteder af god kvalitet øger et turistmåls tiltrækningskraft. De behøver ikke at være Michelin-klasse; men de må gerne hæve sig over fast food- og buffet-niveau. Hele turistbranchen og kommunen med har fokus på madområdet, hvor nøgleordet ikke mindst er "lokale råvarer". Desværre rykker det bare ikke rigtig. Kokkene vil åbenbart hellere arbejde østpå, tjenerne ligeså, og efterspørgslen svinger vildt, alt afhængig af årstiden. Det er ikke nemt... Der er kun en udvej. Vi må alle gøre vores borgerpligt. Vi må til at spise noget mere ude!

112

Frækt indbrud i Hvide Sande: Tyve stjal designermøbler for 110.000 kroner

Annonce