Indland

S vil opføre to ekstra havvindmølleparker inden 2030

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Samtlige partier indgik i juni en aftale om at opføre tre nye havvindmølleparker. Det er ikke nok, siger S.

De tre havvindmølleparker, som Folketingets partier er enige om at opføre inden 2030, er ikke nok.

Det mener Socialdemokratiet, som foreslår, at der skal opføres to ekstra havvindmølleparker.

Det skal sætte skub i udfasningen af fossile brændstoffer, som Socialdemokratiet gerne vil være fri for fem år tidligere end det mål, regeringen har sat.

- På baggrund af den alvorlige klimakrise, som vi befinder os i i hele verden, vil vi gerne fremrykke tidspunktet, for hvornår vi kan være fri af fossile brændstoffer, fra 2050 til 2045. Det kræver i vores øjne mere ren energi, siger Mette Frederiksen, formand for Socialdemokratiet.

- Nu er det besluttet med tre havvindmølleparker, og vi foreslår, at der opføres to nye parker yderligere frem mod 2030, siger hun.

Regeringens oprindelige udspil til et energiforlig indeholdt én havvindmøllepark.

Men med energiforliget, som samtlige af partierne i Folketinget blev enige om i juni sidste år, blev det aftalt, at der i alt skulle opføres tre nye havvindmølleparker, som var en del af indholdet i Socialdemokratiets udspil til en energiaftale.

Men det er altså ikke længere nok, mener Mette Frederiksen godt syv måneder senere.

- Det er ikke sådan, at bare fordi vi har lavet et energiforlig, så har vi klaret klimakrisen, for den buldrer altså stadig derudad, så derfor gør vi allerede klar til at tage de næste skridt, siger hun.

Hver af de tre kommende parker, som er en del af energiforliget, bliver på minimum 800 megawatt, hvilket bliver de klart største parker i Danmark.

De kan levere strøm til omkring 800.000 danske husstande, ligesom de vil bidrage markant til jobskabelsen i Danmark. Vurderingen er, at den første havvindmøllepark vil skabe 8200 job i anlægsfasen.

Socialdemokratiet forestiller sig, at de to nye havvindmølleparker skal være i samme størrelsesorden.

/ritzau/

0/0

Tophistorier

Annonce
Erhverv For abonnenter

Høhotel, laks og islændere: Skjern BnB går nye veje

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Stafet for Livet: Over 200.000 kroner til kampen mod kræften

Erhverv

Et paradis for islændere: Landi-Askja på opdagelse omkring Skjern Å

Danmark For abonnenter

Thorbjørn har skabt millionforretning på influencere: Branchens omsætning kan tredobles i år

Tophistorier

Skjern For abonnenter

Galleri: 581 deltog i stafet for livet

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Tarm For abonnenter

73-årig giver atter Europa pedal: Mads Peder cykler ny cykel hjem fra Italien

Navne For abonnenter

Henriette blev kun 33 år: Hun nåede ikke med til barnedåb

Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

Ringkøbing IF

Brændte chancer og store forsvarsfejl kostede nyt nederlag

Annonce