Annonce
Indland

S stemte færrest gange med Enhedslisten i rød blok

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
I under halvdelen af afstemningerne i Folketingssalen i den forgangne valgperiode stemte EL og S det samme.

Det kunne se ud til, at det er Enhedslisten, der står længst fra Socialdemokratiet under regeringsforhandlingerne.

I hvert fald hvis man ser på, hvad SF, Enhedslisten og Socialdemokratiet har stemt de seneste fire år.

Af partierne i rød blok har Socialdemokratiet og Enhedslisten nemlig færrest gange stemt det samme i Folketingssalen, skriver Information.

I bare 46 procent af tilfældene stemte Enhedslisten og Socialdemokratiet det samme, mens Socialdemokratiet har haft stemmelighed med De Radikale i 75 procent af afstemningerne.

Forskellen mellem Enhedslisten og rød bloks største parti er blevet markant større sammenlignet med sidste gang, partierne var i opposition.

Fra 2007-2011 stemte de det samme i syv ud af ti afstemninger.

- Det afspejler måske, at Socialdemokratiet har lurepasset noget i de sidste par år. Man har været meget forsigtige med at udstikke løfter eller pege mere præcist på, hvilken retning man vil i, siger folketingsmedlem for Enhedslisten Jakob Sølvhøj.

Ifølge Sølvhøj er det særligt Socialdemokratiets enighed med Dansk Folkeparti, der har givet udslag i den lavere stemmelighed.

Hos De Radikale anser man enighed i 75 procent af afstemningerne som et "positivt afsæt" for at sikre en Socialdemokratisk statsminister.

- Men der er gange, hvor Socialdemokratiet bare har fulgt med og stemt det samme som DF og Venstre. Og så er der jo finansieringen af det hele, hvor der formodentligt er lidt større uenigheder stemmemæssigt, siger næstformand i De Radikale, Sofie Carsten Nielsen.

Stemmeligheden med de forskellige partier vil Socialdemokratiet imidlertid ikke forholde sig til.

- Socialdemokratiet har arbejdet som et konstruktivt oppositionsparti i den foregående valgperiode, hvor vi på en række områder har lavet aftaler hen over midten i dansk politik.

- Og det vil selvfølgelig også afspejle, hvordan vi har stemt i Folketingssalen, skriver Henrik Dam Kristensen, folketingsmedlem for Socialdemokratiet i en mail til Information.

SF'erne trykkede det samme som Socialdemokratiet i 63 procent af afstemningerne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce